Rødding BY
Dette er et forsøg på, at samle alle de oplysninger, jeg har kunnet om Rødding by. Jeg har holdt 3 eftermiddagsmøder på plejehjemmet, hvor vi gennemsnitlig var samlet ca 25 , og hvor vi snakkede om hvem der havde boet i husene i byen. Fra starten var der lagt op til, at det var de huse, hvor der på en eller anden måde havde været forretning, eller virksomhed under en eller anden form, men det viste sig, at der i de allerfleste huse havde været en eller anden virksomhed, så efterhånden kom næsten alle huse med. Dog må man nok sige, at grænsen er sat omkring 50, erne.
Jeg har siden forsøgt at supplere med oplysninger fra realregistret på lokalarkivet i Lihme, og ved at snakke med ældre der kunne forventes at kende til byen og dens indbyggere. Jeg har desuden været med på en ”byvandring”, arrangeret af husholdningsforeningen. På denne kom der også en del oplysninger frem. Jeg er klar over, at der meget let kan være en del fejl i materialet, og ikke mindst at det er meget mangelfuldt, jeg vil derfor være taknemmelig for at blive gjort opmærksom på fejl og mangler.
Stationsvej
nr.1 Matr. nr. 5 k. Er stationsvejs ældste hus. Det er i alt fald fra før 1900. Valborg Astrup mente, det var så gammelt, at ikke engang hendes far kunne huske, hvornår det var bygget. Lisbeth Plougmann kan huske at der boede en, de kaldte ”gamle Mikael”, han gik med krykker. Der gik et dige fra Landevejen. (den senere Østergade), og ned til landevejen til Spøttrup. Der kom han sommetider ”stumlende” hen ad diget med sine krykker. (Da stationen blev bygget og stationsvej anlagt, blev diget strøget. A.P. Nielsen ( Ais P. Jordmor) fortalte mig, at der har ligget en kæmpehøj, hvor Spøttrup Station blev bygget, den hed (Kaaghyw) Kaghøj, (han mente derfor at stationen burde hedde ” Kaghøj”). Senere beboere: Marianne Godsk Systue. Forfatteren Johanne Burchard, Rejsebud Jens Peder Carlsen. – Der har også boet en Stinne Jakobsen, hun havde en overgang børnekredsen ” Daggry (meddelt af Stinne Jørgensen) - Rejsebud Tage Astrup - Olivia og Gudike Gudiksen - Vognmand Svend Flæng, og nu Kathrine Plougmann. I 1927 stod i en vurderingsprotokol: A.M. Sørensens arvinger solgt til Johan Svenningsen. I skifteprotokollen står der: 1899 udstedes skøde fra Niels Kr. Nielsen ( det må være smeden) til Andreas Mikael Sørensen (det må være gamle Mikael, som Lisbeth omtaler ) Han var snedker og boede tidligere i en ejendom ved siden af Niels Vinthers i Borgen 3. Han er tilflyttet fra Tøndering i 1883. I 1928 udsteder hans arvinger skøde til Johan Svenningsen . Denne sælger i 1934 til Ove Hingeberg Christensen . Han sælger huset i 1937 til rejsepost Jens Peder Carlsen. Da denne dør i 1942, sælger hans enke, Anne Marie Carlsen, huset til mælkehandler Mads Chr. Madsen . Johan Svenningsen sælger i 1931 matr. 5ay til togfører Michael Mortensen
Nr. 2 ( 10 at) Niels Majlund købte 1931, og byggede hus i 1932. Efter hans død boede Martha Majlund her.1939 købte en Grete Jacobsen huset, men senere igen Karen Ahasverussen, hun drev vist en lille smule fransk vask. Mens hun boede her, tog hun ud og strøg for folk, bl. a. kom hun i brugsen og strøg. Hun strøg og vaskede alterdugen fra kirken, og hun lejede dåbskjoler ud. Claus Falkenberg og Thilde købte huset, men boede der ikke så længe, og solgte 1985 til Henrik Nielsen og Ajo Tvede. De solgte 1995 til Gudrun Nielsen. Ovenpå boede Karen Jeppesen, der en overgang gjorde rent i banens personvogne og på remisen. Hun fik for øvrigt et øje slået ud under arbejdet på remisen, da en port en februarmorgen i snestorm sprang op og ramte hende i øjet. Senere boede Clara Nautrup i denne lejlighed.
Nr. 3 Matr 5 au er bygget 1930, Peder Berthelsen mener , at togfører Mortensen har boet her. Øvrige beboere Andreas Nautrup , snedker Jacobsen og Else Bonmartini. I en lejlighed ovenpå boede en overgang Anders Thusgård, der drev køreskole i Rødding, senere snedker
Bent Nielsen og Lith, og efter dem Birthe Panduro, der var bogholder hos H. Sigh. I realregistret står der : 1930 Harald Nielsen - 1936 Raunsbæk - 1939 vognmand N. C. P. Nautrup – 1943 Andreas Nautrup. fra 1986 Steen Kjeldgaard.
Nr. 4. Matr 10 ai
1924 Bertel Møller til Berthel Primdahl 1937 skifteretten til Anna Primdahl ( Ane Gram )
Dyrlæge Sundtoft havde klinik der. Karetm. Jens Jørgen Jensen, - Jens Primdahl Pedersen, - Grethe Knudsen.
Nr. 5. matr. 5al Indre Missions Skole. Bygget i l922. skøde udsted 19/5 1922. Skolen er beskrevet af Otto Laursen i Skive Jul Årgang 1986, og af E Trudsø i en redegørelse om Indre Missions historie ( et eksemplar ligger i lokalarkivet i Lihme). Inger Andersen ( fra Elmegaard ) gav jorden til legepladsen ved ” missionsskolen” . Knud Pedersen og skomager Johansen købte efter fogedskøde 19/9 1938 bygningerne efter lukningen Købesum 12.400 kr. Derefter bemærkning: ”Pantebrev 27/8 1936 til Inger Andersens legat fra Indre Missions Privatskole, ved dens bestyrelse for 10.000 kr, 2. prioritet i 5ai og 5al, udlæg 4/11 1936 til sparekassen 3395 kr. – Dette Pantebrev er 19/9 1938 aflyst som udækket på tvangsauktion.” . Skrædder Nielsen havde skrædderværksted der, man kunne se ham sidde på bordet indenfor det store trefagsvindue i skrædderstilling. desuden har murer Gunnar Pedersen, Cecilie Andersen, - Frede Johnsen, Tage Falkenberg og Anna Christiansen boet der. H. Sigh indrettede kontor der. Nu (1997) bor Lauge Jacobsen i hele huset. Huset brændte omkring 1980 og blev nyopført.
Nr. 6 ( 10 am) Bygget i 1927 af Josef Jensen , der var ansat ved banen, 1934 solgt til Jens Madsen . Senere, Niels Bach, Einar Schmidt, Peder Schmidt, Louise Hammer
Nr. 7 H. (5ai) Sighs møbelfabrik, H. Sigh købte 3/6 1939 missionsskolens grund af Knud Pedersen og skomager Johansen. Han begyndte med fabrik for bihuse og materialer til disse, men senere møbler. ( Byggede senere en afdeling i industrikvarteret). Bygningerne blev solgt til Uffe Jacobsens sønner Jørn Kristian og Lauge, der lejede en del ud til en tømrer, og desuden de 3 lejligheder, og benyttede resten til lager for Spøttrup Bordfabrik. Harald Sigh startede sin virksomhed i værkstedet ved ”Home” i Østergade. Foruden møbler lavede han også bihuse og rammer til bihuse. Han drev også virksomhed med avl af bidronninger. Jeg husker hvordan han kom ned på stationen i sæsonen, sommetider med 2o – 30 bidronninger, der var ”emballeret” i små træ æsker, med trådnet for. Æsken var lukket i enden med sukker, og når man ville sætte en ny dronning i et stade, spiste bierne af sukkeret, og når de var nået igennem, var hun accepteret. De blev sendt pr. efterkrav til biavlere i hele landet.
N r. 8. (10 an) Byggegrunden solgt i 1927 af Jens P. Laursen til Andreas Nielsen, der senere solgte til Søren Vinther – Harald Vinther – Jens Peder Jensen ( Milter) – Klaus Milter
Nr. 9 (5av) bygget 1932 af Martin Hougård, der var ansat ved banen. 1938 blev huset solgt til togfører Johannes Sørensen. Efter at han var flyttet til Skive, købte Ingeborg og Karl Vester huset. Tingbogen: 1929 fra Maren Jensen til Martin Hovgaard – 1930 Søren Svenningsen Boel – 1931 Jens Laursen – 1938 Johannes Sørensen.
Nr. 10 (10ap) Murer Christiansens cement støberi. Her fremstilledes cementsten og cementrør i næsten alle dimensioner. Bertel Bertelsen arbejdede der i mange år. Da murer Christiansen solgte sit hus til smed Johs. Stampe, byggede han selv privatbolig her.
Fra tingbogen: 1930 Jens Peder Laursen til Anthon Jacobsen- 1939 10 at fra Niels Majlund til Grete Jacobsen - 1944 Eleonora Kirstine Jacobsen ( ugift) - 1944 Mariane Frydendal , Stakroge - 1944 murer Chr. Christiansen - Ejnar Sigh - Niels Madsen
Nr. 11. (5bc) opf. 1945 Murer Karl Pedersen. Han blev kaldet ”Karl Sand” efter sigende fordi han, når der skulle laves mørtel sagde: ” Sand, sand, mere sand og lidt cement ”. Hans kone Anthomine var en meget dygtig syerske og havde systue. Senere Marie og Jeppe Jeppesen, Laurids Laursen (Gyvelhus), Mette Pedersen, Helle og Torben Gori. - Lars O. Sigh
Nr. 12 (10 bc) er bygget i 1940 af Chr. Frederiksen – solgt ca. 1978 ? til Niels Sørensen, 1980 til Svend Sørensen
Nr. 13 ( 5bg) er bygget af Marie Fjendbo. Spejderne havde i en del år lokaler i hendes kælder. Nuværende ejer, Arne Hansen .
Nr. 14 ( 10be) Ejler Pedersens malerforretning. Det var vist meningen, at det hus der blev bygget skulle have været værksted, skulle så kun midlertidig benyttes til beboelse. Der skulle så senere bygges et hus nærmere vejen. Men det er ikke blevet bygget endnu.
Nr. 15 (5bf) Harald Hansen, bygget som landarbejderbolig. Harald Hansen havde udlejningsforretning med biler uden fører, og drev desuden lillebilforretning, senere Jan Nicolaisen. 1994 Henning B. Sørensen
Nr. 16, matr 10 bf H. Sighs garager og lager. Nu er der tømrerværksted og lager, (hører sammen med værkstedet i nr. 7)
Nr. 17 (5bd) Magnus Christensens (Aasesen ), bygget som landarbejder bolig i 1947 . Nu er der lillebil forretning ”Spøttrup Taxa ” ved Hanne Brunsgaard. Er nu solgt til et ægtepar, der driver I. T virksomhed (computer)
Nr. 18 matr 10 bm Damefrisørsalon ”Salon Doris”. Tidligere beboere Peder Olesen (post), og værkfører Didriksen. Mon ikke H. Sigh byggede huset til beboelse for værkføreren?
Nr. 19 (5ax) er bygget 1931 af værkfører Knudsen og hans svigerforældre, Knudsen solgte i 1944 til Maren Jensen fra Elmegaard og hendes datter Mette. Ruth og Johan Lund Nielsen boede der i nogle år, lige efter at de var blevet gift, desuden har Johanne Andersen boet der.
I mange har Anna Stampe nu boet der.
Nr. 20 (10 bg) er bygget af Uffe Jacobsen, senere Kr. Jacobsen , Kr. Svenningsen, Inge Nielsen , nu Åse Søgaard.
Nr. 21. matr. nr. 77. Spøttrup Station, bygget i 1924. Hovedkontor for S.V.J. var i begyndelsen i vest enden af bygningen, og station, venteværelse og posthus i midten. Indgang til kontor og postværelse var fra ” cykelskuret” i den østlige ende af bygningen mellem postværelset og toiletterne, der var i den østligste ende af bygningen . Da Mariagerbanens drift blev lagt sammen med S.V.J. s, blev hovedkontoret flyttet til Viborg, og de ledige lokaler blev benyttet til posthus og station. Øst enden husede toiletbygningen. Fra stationen ned til Østergade havde stationsforstander Pedersen ”have”. Efter banens nedlæggelse, købte stfs. Pedersen huset, og fortsatte som postekspeditør i de gamle stationslokaler. Efter Pedersens død, overtog Kristian Stampe, der havde været postekspeditør i København hvervet. Efter hans død blev mejerist Svend Nielsen postbestyrer, idet der ikke længere udgik postbude herfra, men kun fra Balling. Navnet på posthuset er så senere ændret til Spøttrup, for at passe til kommunen. Efter Svend Nielsens død overtog Kirsten Nielsen pladsen. Huset var efter Kresten Stampes død solgt til Else og Poul Krogsgård, der lejede lokaler ud til postvæsenet. Da Kirsten Nielsen stoppede, blev brevsamlingsstedet ændret til ”postbutik” og fik lokaler hos ”Kik-Ind” i Østergade 11, blev senere flyttet til naboen i grillbaren, men er nu helt nedlagt. I Stationsbygningen samles en ”nørkleklub” fra Røde Kors, og der strikkes masser af små bukser og trøjer til brug i arbejdet der udføres af Røde Kors.
Nr. 22. (10 bi) bygget af snedker Jacobsen, senere Uffe Jacobsen – Margit Jacobsen - ? Nielsen
Nr. 24.matr 10 bk Bygget af Kr. Stin ( Christensen, broder til Viggo Christensen, tidligere centralbestyrer i Roslev). Han solgte til Karen Klokmose og Åge Klokmose
Nr. 26. matr 10 bl Tidligere lærerbolig, Lærer Skov , lærer Laursen. Nu Benny Jørgensen
Nr. 28 matr 10 ba bygget i 1955 Tage Falkenberg, Salling Rejsebio, som han købte af Børge Steenfeldt, der var gift med en datter af motorfører Martin Kristensen. Der er udkommet en bog ” Alle mand på bænken” om Salling Rejsebio. 2004 Jeppe Staun
Nr. 30 ( 10 ar) er bygget af Lisbeth og Holger Krogh. I 1930. Han var ansat ved banen. Holger Krogh var søn af møller Anders Krogh og Inger Krogh. Senere, 1936 togfører Raunsbæk, i 1944 Bertel Møller. Efter Berthels død, blev enken Martha Møller boende, og senere flyttede sønnen Jens hjem til sin mor. Der går mange historier om Jens og hans far. Efter dem overtog Knud Johnsen, Krejbjerg huset.
Nr. 32 ( 10ah) er bygget af Lokomotivfører Eriksen. Efter ham Vagn Nielsen, gift med Eriksens datter. Tage Christensen. Nu Nina og Jens Pedersen
Vedrørende Stationsvej 32
Jeg fik en henvendelse fra ejeren af stationsvej 32, der havde taget billeder af nogle figurer der var modelleret i pudset på endegavlene i bygningen på loftet ovenover hanebjælkerne.
De havde først henvendt sig på lokalhistorisk arkiv i Lihme, men blev henvist til mig, der har arbejdet en del med husenes oprindelse i Rødding sogn.
Billederne forestiller som man kan se et hoved, det er i virkeligheden på størrelse med et barnehovede. Det sidder på endevægen ud mod vejen . På den anden endevæg er der modelleret et par måger med udbredte vinger . Ovenover dem står der 1925.
Huset er bygget i 1925 for lokomotivfører Hans Eriksen og hans kone Jørgine. Murermester Karl Pedersen byggede . Hans søn Gunnar Pedersen ( Gunnar Murer) var lærling hos sin far. Jeg har vist hans enke Rigmor Pedersen , der bor på Risvænget billederne. Jeg fortalte hende, at de var fundet i et hus i Rødding. Hun sagde med det samme. ” Dem hår Gunnar lawet”, hun kunne kende hans stil, og da jeg fortalte hende, hvor de var fundet, var hun ikke i tvivl, Gunnar var i lære hos sin far på det tidspunkt, ( efter at han var blevet konfirmeret), Og Karl Pedersen har bygget flere af de gamle huse på stationsvej, og også huset på nr. 32. Gunnar var meget kreativ, dygtig til tegning og maling, og han lavede tit figurer i nypudsede vægge i pudsemørtel, ( så måske dukker der flere figurer op med tiden) Han blev senere tegnelærer på Rødding Tekniske skole. Ejeren af huset har spurgt mig om det var almindeligt at man pudsede gavlene indvendig, ovenover hanebjælkerne hvor rummet jo normalt ikke blev udnyttet.
Jeg spurgte tømrer Henry Knudsen , der bekræftede , at det var almindeligt , at man også pudsede det sidste hjørne over hanebjælkerne, i gavlene, helt op til spidsen. Han kunne ikke give nogen forklaring på, hvorfor man gjorde det, men det blev dog vist ikke finpudset.
Den tidligere ejer af huset , der sammen med sin mand Tage Christensen havde huset i 30 år har aldrig lagt mærke til udsmykningen, men det er jo heller ikke et sted man kommer ret tit. Det kan dog undre , at man ikke har lagt mærke til dem og gjort opmærksom på dem , da det gamle tag af cementsten blev udskiftet med eternittag mens de ejede det. Både den føster ejer , Hans Eriksen og den næste , hans svigersøn Vagn Nielsen , der sidst boede i Nr. Snede er begge døde, og Vagn Nielsens hustru er så svækket af sygdom, at hun vist ikke kan huske noget om huset.
34 78m
1971 Per Andersen
Modsat banen lå et pakhus opført og benyttet af Jydsk Andels Foderstof. uddeler bl. a. Niels Peder Nielsen. Pakhuset blev senere købt af Uffe Jacobsen og benyttet sammen med de øvrige bygninger i Spøttrup Bordfabrik. Desuden lå ”svinefoldene”, hvor landmændene kunne levere de grise, der skulle sendes med banen til slagteriet i Skive. Dette blev senere brugt af Spøttrup Bordfabrik til oplagring af træ.
Langs med banen, fra pakhuset ned til remisen ( der hvor husene på nordsiden af fasanvej ligger) havde nogle af banens folk kolonihaver. Der var konkurrence om, hvem der kom først med nye kartofler, bl. a.
Remisen der lå på højre side af banen, helt ude mod vest, startede med en kul-gård, hvor der tæt på sporet var en ”platform” hvor man kunne smide kul op på, og derfra skovle det ned i lokomotivets kulkasser. For enden af remisesporet var der en drejeskive, så lokomotiver og motorvogne kunne køres ind i de respektive rum, samt et reservespor, hvor for det meste påhængsvognen B1 til den gamle Motorvogn M1 ( grisen ) stod.
Østergade
Jeg har fundet et gammelt kort over Rødding By, datoen på kortet er 1891. De eneste huse der findes ved Østergade (stationsvej) er Kirkegård, Kirken, Stationsvej 1, Baunehøj Mølle, Kroen (en gård) og det gamle posthus på Strandvej. Rødding by var for størstedelen placeret i ”nederbyen” (Nymøllev.)
For enden af Østergade ligger (og lå) på Grundvadvej servicestationen med kiosk, den er bygget af Varny Jensen ? , senere ejere – Erik Larsen , Bent Madsen og nu Henning Madsen, og på modsatte hjørne, hvor nu ”Træskotramp” bor havde Jens Bertelsen i nogle år kiosk. Han overtog huset efter sin fader Anton Bertelsen. Huset er bygget som aftægtshus til ” Tage Madsens gård ” Borgen 2, enke Maren Johansen fra denne gård byggede huset og boede der en del år. Hun sælger i 1930 til Jeppe Christoffersen ( Otto Haubos svigerfader) der har også boet en Mette Pedersen fra Vejby Udmark , og en Martin Nielsen
I ” spidsen” på hjørnet af Borgen og Østergade, må der have været en ejendom, idet der i realregistret står matr 4e 4o, 1864 Jens Chr. Pedersen Dahl, 1905 Karl Dahl, 1910 Hans Jacobsen 1919 Jens Poulsen . i folketællingen for 1890 under udmark: Jens Chr. Poulsen 56 år g. f. Jegindø, husmand , Ane Dorthea Jensen 36 år g. f. Rødding , hans kone. Mette Jensen Dahl 29 år ug f. Rødding , sypige. Ane Dorthea Nielsen 11 år ug. f. Lem , plejebarn, ovenstående notat står i listen mellem Voldsheden 6 og Borgen 1. Desuden er den optaget på listen over bidragydere til kirken under matr 4e m 1 sk. 2 alb. Til sammenligning kan anføres, at det gamle alderdomshjem ( Borgergade 11 A i 1929 stod opført til 1 sk. 1 ¾ alb.
Nr. 44 Matr. 4 p. ” Det Gule Hus” Grunden må være ejet af skrædder Karl Dahl, for han sælger i 1910 til smed Ginderup. I 1918 køber P. Schmidt stedet 1923 får Mads Carlsen den. Det er måske ham der bygger. Han sælger i 1926 til en Peder Pedersen, der samme år sælger videre til ejendomshandler Jacob Andersen. I 1934 må Karl Dahl overtage ejendommen ved fogedudlægsskøde, men Jakob bliver formentlig boende har boet her. Hans kone Sofie havde systue her. Hun var nok byens fineste dameskrædder, meget pertentlig og pålidelig. Søren Boel overtog huset i 1937, og solgte i 1944 til baneformand Anders Jørgensen Omkr. 1946 køber Peder Pedersen huset , hans kone Kirsten havde systue i lejligheden ovenpå, men den har også været udlejet , ( til motorfører Oscar Petersen , og til kontrolassistent Riis) Sidst boede fhv. Grd Niels Nygaard her sammen med sin husbestyrerinde Clara Pedersen, der overtog huset efter Niels Nygaards død. Nuværende indehavere, er Peder og Pia, men de har igen solgt huset og er flyttet ud i en gård i Mollerup.
Nr. 42 (11a) 10ae 34s ”Kirkegård” Anders P. Nielsen skriver i sin bog ” Rødding Sogns Historie” s 54 - 55 , at ”Sognefogeden, den tredje hed Anders Kirk , og boede i ”Kirkegård”. En datter - datters søn, Svend Gudiksen, har også boet der og var den sidste sognefoged i Rødding. Beboerne har været : 1710 Laurs Nielsen -16/10 1751 Jep Pedersen - 8/11 1771 Kresten Laursen - 14/4 1777 Kresten Espersen Kjemp -(bliver gift med Kr. Laursens enke) 8/4 1779 Laurs Olesen Vadum - 28/3 1808 Kresten Kristensen Kirk( gift med en datter fra matr 6a) - 1850 Anders Kirk - 1883 Søren Pinnerup - 1916 Gudike Gudiksen - Svend Gudiksen. Gudike Gudiksen startede som vognmand og boede på Nymøllevej, før han og Olivia flyttede til ”Kirkegård”. Sv. Gudiksen og hans kone bor nu på ældrecentret Baunehøj. Jeg talte med ham en dag og spurgte til hans arbejde som sognefoged, specielt m.h.t. vielser. Han fortalte at han havde viet 20 par, og at de alle sammen så vidt han vidste havde holdt sammen. Desuden skulle alle (kirkelige ?) ægteskaber anmeldes for sognefogeden. Når det vordende brudepar sammen med forloverne, der skulle skrive under på, at der ikke var hindringer (slægtsforbindelse, eller lign til hinder for ægteskabet), mødte op, var det skik, at sognefogedens ved den lejlighed serverede kaffe for ” gæsterne”. Svend Gudiksen oplyste, at det var ikke noget han fik penge til, det skulle gå af hans egen lomme.
Nr. 40 (11 l) Er bygget af Søren Pinnerup , han overtager grunden i 1916. Maren får skøde i 1926 , hendes arvinger sælger i 1938 til Laust Nielsen , der igen i 1939 sælger til Søren Peder
Jørgensen. Svend Gudiksen mener den er bygget som aftægtsbolig. Her har Marianne Godsk boet og haft systue, og boede sammen med forfatteren Johanne Burchard til sidst i 1940 erne Senere Søren Peder Jørgensen og Hanna og datteren Olga, efter dem Chr. Jensen , Magnus Vester , Hans Hansen fra 1962 kirkebetjent Harald Clausen, Stahlknecht, Hans Søndergaard, og nu skoleinsp. Marcussen.
Kirkens historie er beskrevet af flere, bl. a. af afd. lærer Nielsen og hans kone Birthe, desuden en lærer E.V. Jacobsen . og Laur. Laursen, Gyvelhus. I 1927 ejede skomager Johannesen matr. nr. matr. nr. 11m , det er parkeringspladsen syd for kirken. Kirken overgik til selveje i 1940 . Da jeg kom hertil i 1946 var parkeringspladsen optaget af hestestaldene langs diget der var vist 3 af dem, desuden havde gartner Jakobsen drivhus længst mod øst, og dyrkede en stor del af jorden med grøntsager. Gerda Jakobsen har lavet en tegning over, hvordan hun husker pladsen så ud, da de brugte den, med drivhuse og mistbænke. I realregistret står der om pladsen ( matr. nr. 11) 21/1 1921 Gudik P, Gudiksen ( Kirkegaard ) til J. C. Johannesen . 19/6 1930 J. C. Johannesen til Jacob Jakobsen. Gerda Jakobsen siger at de på et eller andet tidspunkt solgte jorden til enten kommunen eller kirken, hun husker det ikke, men Harald forlangte 8000 kr. for jorden , og køberen slog til med det samme, så siger Harald ” Så hår a nok forlangt for lidt.” I tingbogen står der om Rødding Kirke:
1898 fra Niels Breinholt til Chresten Breinholt, 1902 enken Anna Breinholt.
Nr. matr 78c 1969 Klara Husted 1985 Bent Guldbrandsen
I vejsvinget har ligget et hus ”Home”, Jens Jensen sælger i 1910 grunden til Carl Pedersen, der så måske bygger hus der. Mariane Berthelsen overtager i 1915. i 1926 køber Viggo Christensen huset efter fogedudlæg. Viggo Kristensen byggede i 1932 snedkerværksted .Dette er senere indrettet til beboelse (Tværvej 13) Her har Gerda og Harald Sigh boet. .Da Viggo Kristensen flyttede sin forretning til Nørregade (Borgergade ) i 1935, købte Harald Sigh værkstedet og begyndte her som snedker. Da han flyttede virksomheden til Stationsvej 7 lavede han værkstedet om til beboelse. Han solgte ”Home” til Peder Olesen Sigh. I 1940 ”Home” blev revet ned for at skaffe plads til vejen. Der var en sti, langs med banen , op til stationen. Til højre for denne sti havde stfst. Pedersen have.
Nr. 19 matr. 11y bygget af Chr. Bisgaard, der selv boede her, senere solgte til Heine Larsen
Nr. 17 , matr 11x , også bygget af Chr. Bisgaard , Her boede Johan Lund, efter hans død, Lasse Jensen
Nr. 15 metr 11r , er bygget af Chr. Bisgård, der var handelsmand, og havde stald til nogle af kreaturerne han havde til salg. Her startede senere brd. Furbo møbelfabrik. Da Østergade 11 blev ledigt efter at Spøttrup Bordfabrik flyttede til Fasanvej, lejede Brd Furbo denne fabrik. Ivan Furbo blev boende i huset. Senere byggede brd. Furbo fabrik i industrikvarteret. Efter Furbo overtog pens. lærer Peder Stampe huset.
Nr. 32 Matr. nr. 5 r. Her boede vejmand Kr. Larsen og Marie. De købte huset af arvingerne efter graveren ved Rødding Kirke, Anders Chr. Jacobsen . (Han har formentlig bygget huset i 1906, da han på det tidspunkt iflg. realregistret køber af Inger Olsen). Marie Larsen var spillelærerinde. Hun var pædagogisk dygtig, men meget skrap. Hun spillede i orkester sammen med pastor Tolstrup og et par stykker mere, vistnok også maler Damgård der spillede tværfløjte.
Nr. 30 (5au) må være bygget af Peder Chr. Sørensen. 4/7 1929 er der udstedt tilladelse til udstykning af matr. nr. 5 au til Peder Chr. Sørensen ( kopi af tilladelsen ligger i en protokol,
som befinder sig hos Niels Laursen, Skovvænget) Peder Chr. Sørensen havde tidligere Chr. Sighs gård, ”Skråhøjgård” , Grundvadvej 3. Peder Alstrup (1940) Niels Peder Nielsen , Andreas Nørgaard. Tilladelsen er givet til Ane Kathrine Jeppesen ( Mads Jepsens enke), hun boede i nr. 28, og ejede dengang nabogrunden. Nu bor Agnethe Søgaard der.
Nr. 28 Matr. nr. 5 q.5av 5as er bygget af Inger Andersen, der forærede den grund, som missionshuset er bygget på. Senere beboere, Mads Jepsens enke, ( hun bor der i 1929) ,Kristian A. Jacobsen (Ramsing) , Karl Johansen, lærer Hansen, Gitte Vernøe.
Inger Andersen forærede hus og grund til Indre Mission, med det formål, at den skulle være missionærbolig, men da Indre Mission ikke ville sende en missionær til Rødding, blev huset i stedet solgt i 1921 og beløbet blev brugt til opførelsen af ”missisonsskolen” på stationsvej.
I tingbogen står der: 1918 fra Inger Andersen til sognepræst Nyborg m. flere. 1921 Fra Kr. Nielsen Stampe m. fl til Mads Jepsen. 1929 skifteretten til enken Ane Kathrine Jepsen,
1936 Rigmor Kirstine Jacobsen køber af arvingerne efter Kathrine Jepsen, 1939 Jens Jensen Vad, 1943 gårdejer Karl Johansen
Nr. 26 (5z 5æ) Bygget af Jørgen Skomager (Johansen ) omkr. 1911 , til broderen Johannes, der var post. Her boede i 1919 Mette Møller. Hun havde 2 strikkemaskiner, hun strikkede lange sorte strømper (Valborg Astrup). Senere beboere, 1927 motorfører Martin Christensen, Sigfred Madsen, og nu Stinne Kusk
I ” realregistret” 1911 Johannes Johansen , 1919 Mette Møller , 1927 Martin Kristensen ,
Nr. 24 Matr. nr. 5h 5f. er bygget 1907 af skomager Johannesen, han får skøde på grunden allerede i 1895. Han boede her selv og havde skomagerværksted i den østlige ende af huset, samt salg og reparation af cykler og symaskiner. Cykelværkstedet fandtes i kælderen under huset. Der var nedgang udefra i den østlige ende af huset. Og desuden en lem i skomagerværkstedet, så man også kunne komme den vej ned i kælderen. Der findes et billede af huset, hvor man ser et cykeldæk hængende i vinduet, og personale og børn stillet op udenfor. Alfred skomager og Chr. Nørgaard fra Agger er bl. a. udlært her. Datteren Else fortæller, at hendes far, når han fik en symaskine til reparation, og ikke kunne klare den, gik han ind til sin kone Anna Kathrine med den, hun kunne for det meste klare dem. Da skomager Johannesen døde, nedlagde hans enke Anne Kathrine værkstederne og indrettede lejlighed i den østlige ende af huset. Det var udlejet til bl. a. mejerist Svend Christensen, og Frank Korsbakke. Senere beboere: Palle Brøndum, Svend Erik Klokmose og Jytte, og nu Bente Vester og Heine Mølgaard. Lisbeth Plougmann siger, at man i hendes barndom kaldte vejen fra svinget efter kirken og op til smeden for ”skomagerbakken”(æ skomagerbak) Jørgen skomager ejede i 1929, parkeringspladsen syd for kirken. (Matr. 11 m).
Nr. 22 Matr. nr. 5u 5v 5l. Er bygget i 1896. Om byggeåret kan være så tidligt kan der være tvivl om, men i realregistret ( tingbogen) står der” 31/3 1896 skøde fra Jens P. Andersen til Jørgen Johansen, i 1898 matr 5l, og 1906 fra Inger Olsen 5p 1911 til Senius Andersen på 5l 5u 5v 5x og 5y men 1916 går handelen tilbage. 1919 sælger Jørgen Johansen ejendommen til N. Chr. Husted og Laust Iversen , og det ser ud til at Anton Jacobsen er kommet med i selskabet, for han figurerer, da de sælger ejendommen i 1929 til Jens Christensen (Aasesen)
Kirstine Åsesen overtager huset i 1933.
. Johannes Sørensen skriver i sine erindringer, at der mellem missionshuset og kirken kun lå et enkelt hus nede i nærheden af kirken, og i listen over den kirkelige ligning for årene 1899 og 1900 er huset ikke opført. Her boede Jens Adsersen Kristensen. Hans datter Kirstine havde fransk vask og strygning. Else Nautrup kan huske, at hun som barn tit var inde at hjælpe Kirstine med at pakke rulletøj ind. Hun mener, at hun var meget dygtig til vask. Tøjet lå i pæne pakker på hylder, når det var færdigt, med numre på. Strygestuen var i værelset mod øst. 1940 flyttede Jens Andersen ind, med polsterværksted i baghuset. Han solgte senere til Kurt Pehrson.
Nr. 20 (5e 5o) Missionshuset bygget 1892. E. Trudsø har skrevet en ”afhandling ” om missionshuset og Indre mission i Rødding (og Lihme ) ( et eksemplar ligger i lokalarkivet i Lihme ) Indre Mission havde friskole her fra 1906 til 1912. Blandt lærerne var Marie Larsen ( Andersen hed hun dengang ). Hun havde lejlighed ovenover den lille sal. Lejligheden eksisterer endnu. Missionshusets køkken var i stuen i lejligheden til det blev flyttet ned i 70 erne. Det lille køkken ovenpå, hvortil der var adgang ved en lille trappe på 3 - 4 trin eksisterer stadig, køkkenbordet er der. Komfuret er væk, men den sorte maling der har været rundt om komfuret ses stadig tydeligt. Køkkenet var ca. 1 ½ x 2 meter. Selve skolestuen var i den lille sal. I udhuset, der benyttes til redskaber, har der været hestestald, den gamle stenpikning fra stalden ligger der stadig, desuden var der tørvehus. For enden af udhuset er der stadigvæk to toiletter ( Lokumer) med påskriften ”Damer” og ”Mænd”. Grunden til missionshuset, blev skænket af ejeren af Elmegård J. P. Andersen (Inger Andersen ) I ”realregistret” (tingbogen) står der om matr. nr. 5 e: ” l. Gavebrev af 22 maj 1893, læst den 15 april 1895 fra Jens Peder Andersen til Kirkelig forening for den indre Mission i Danmark,2. Skøde af 1/11 1912 fra Niels Chr. Nielsen Ginnerup til Indre Mission matr. nr. 5 o
Vi har en indsamlingsliste til byggeriet, der er samlet 778 kr., ind. Højeste beløb 200 kr. ( Kristen Kristensen, Krejbjerg ) mindste beløb 50 øre ( Laus Sørensen og Niels Nielsen ). Der er 5 – 6 bidragydere fra Odby på Thyholm. På folketællingen 1901 står en lærerinde Maren Hansen og et plejebarn opført som beboere af missionshuset. Det er ikke lykkedes at få oplyst hvor hun har været lærerinde.
Nr. 18 Matr. nr. 5d 5g 5n. Smedie. Smed Niels Chr Nielsen Ginnerup købte grunden af Jens Peder Andersen i Elmegaard i 1890 N.C.Nielsen , flyttede derfra i 1912, idet han da byggede Nørregade (Borgergade) 2 og flyttede dertil. Smed Christian Madsen købte i 1914 smedien , og Smed Mads Hermansen, der var svend hos smed Madsen, købte smedien af ham i 1931. Smed Madsen flyttede til Lihme ( Smed Nielsens forretning ) . Smed Hermansen drev almindelig smedeforretning, oprettede senere ”Spøttrup Stålmøbelfabrik”. Men havde ellers almindelig landbrugssmedie, med bl. a. skoning af heste. Han solgte i 1963 til Smed Johs. Stampe. Han har etableret maskinfabrik efter en brand 29/5 1970 ,der ødelagde det meste af bygningerne. I 1912 blev der solgt et stykke jord fra til missionshuset. Skødet er underskrevet af N.C. Nielsen. Smedien er formentlig bygget omkring 1890. Jeg har et kort dateret 1891, der er smedien ikke på, og misionshuset heller ikke, de eneste huse mellem kirken og krydset ved sparekassen, er stationsvej 1. (Kathrine Plougmanns), Møllen, med beboelse og Bertel Møllers gård ( kroen). Nu har smed Stampe bygget ny privatbolig på den østlige del af grunden, og solgt huset (nr. 16)
Nr. 16 (5ah) er bygget af murer Kr. Sinding Christiansen i 1920 ( i daglig tale Kr. Murer ). Han var ikke noget dusinmenneske. Der går utallige historier om hans ” sejer” og meriter i øvrigt. Det første arbejde han havde her var for øvrigt byggeriet af Kr. Sighs gård ( Østergade 13 A). Han solgte senere sit hus til Johs.Stampe og byggede selv på Stationsvej 10
13 C Ældrecentret bygget i 1979 Det er efterhånden udbygget til 22 beboere, og rummer desuden kommunens storkøkken, der laver mad til kommunens pensionister, og de øvrige ældrecentre i kommunen. (Dette køkken er dog senere igen blevet nedlagt.) Der er senere bygget en afdeling for ”Senil Demente” ”Solsiden” med plads til 10 beboere.
13 A (6a) Harald Jensens gård. Bygget 1920 af Niels Espersen / Bodil og Kr. Sigh. Niels Espersens gård lå ved Kjærgårdsvej overfor bryggeriet ”Dalhus” Der var en der mente, at det var Bodil og Kr. Sigh, der byggede, men at det var Niels Espersen der havde pengene.. Edv. Fjendbo mener, at gården oprindelig blev bygget til sønnen Thomas, men han døde som 18
årig af ” den spanske syge ”,i 1919, hvorfor Bodil og Kr. Sigh fik den . På et billede der er taget af DMS kvindekredsen i præstegårdens have i 1934, er der en enkefru Inger Pedersen. Der står anført i fortegnelsen over personerne på billedet, at hun boede i en lejlighed i vestenden af nr. 13. Dagny Christiansen oplyser, at det var i nr. 13 A, i den lejlighed, som Bodil og Kr. Sigh senere boede i. 1945 overtog Harald Jensen og Bodil og Kr. Sighs datter Rosa gården, mens de gamle flyttede i aftægtsboligen i enden af stuehuset. Efter at det meste af jorden var solgt fra til byggegrunde, købte kommunen udhusene, og indrettede remise for maskiner. Walkie Talkie klubben Falcon 1 har lokaler i noget af bygningerne. Harald Jensen blev boende i stuehuset. Kr. Sigh er også en af dem der huskes for sine lune bemærkninger.
Før skolen blev bygget, og skolevej anlagt, gik der en markvej mellem ” grillbaren og Harald Jensens gård, skråt ned over marken, og endte, hvor skolevej nu går ud i Kjærgårdsvej, der var en meget dyb hulvej i den ende.
nr.. 14 (10 aø) bygget 1938 af Henrik Madsen, der drev lillebilforretning. Denne solgte han til hotelværten Erling Christensen. Fra 1941 boede landpost Chr. Jacobsen der. Efter post Jacobsens død blev hans enke Dorthea boende her. Da hun døde solgte arvingerne huset til Peder Sinding fra Knud. Der boede en overgang en kontrolassistent Larsen i kælderen. Ovenpå boede Ellen Berthelsen i mange år. Nu er huset købt af Torben Hammer , der lejer det ud.
Nr. 13 Matr. nr. 6 e. var beboelse til Rødding Mølle. I Realregistret står der , at der er givet tilladelse til at opføre en hollandsk vejrmølle på matr. nr. 6e. Den første beboer vi kender hed Frits Chr. Henriksen , han har ” 1868 et jordløst hus med en hollandsk vejrmølle”. Han får først skødet på ejendommen i 1873, Han solgte det til Anders Pedersen fra Røgild i 1874. via skifteretten til møller Anders Krogh i 1881.Anders Krogh er flyttet hertil i 1880 fra Tødsø. Da bor han på møllen som møllersvend. Han bliver i 1883 gift med Inger Madsen, der dør 1899. Han får en husbestyrerinde Inger Madsen , som han senere bliver gift med. I ”De Gamle Nyheder” Skive Folkeblad 18/6 1898 ” En søn af møller Anders Krogh, Rødding blev forleden slået slemt af en møllevinge. Møllen var gået i stå på grund af vindstille, og drengen løb og legede ved, da der pludselig kom et lille vindpust, som fik møllen til at gå. Drengen blev ramt oven i hovedet , men det var dog ikke så slemt at man behøvede at sende bud efter lægen. For nogle år siden blev en anden søn af Anders Krogh dræbt på stedet af en møllevinge. I 1899 den 28/4, var der også en annonce i Skive Folkeblad: ” Fra Anders Krogh, Rødding Mølle, er der fra dags dato udsalg af brød fra Jens Laursen , Rødding Hede.” Anders Krogh boede her også senere, da han var gift med Inger Madsen og fik børnene Astrid og Holger. Fra 1895 - 1900 var han sognerådsformand, og var da oppe at skændes med Poul Dahlgård på Hesthave, idet han ville have ham til at hjælpe med at betale opvarmningen af Rødding Kirke. Man skulle nemlig hjælpe med at betale til opvarmningen i forhold til, hvor meget man betalte i skat dengang. Dalgaard nægtede, og påstod, at han ikke hørte under Rødding Kirke. Fogedretten blev til sidst indblandet i sagen og fastslog, at Hesthave hørte under Rødding Kirke, og dermed også skulle bidrage til opvarmningen. Efter Anders Krogh, har der været 2 møllere. Fra 1901 udstedes mageskifteskøde til N.C. Dalgaard.1902 handles møllen igen til Anders Krogh, ved en ”mellemmand”, der hedder Jens Riis. 1904 køber Søren Peder Jørgensen. Der er en annonce i Skive Folkeblad i maj 1904: ” Kroghs mølle i Rødding overtages af undertegnede, der anbefaler sig med maling af korn, som salg af mel og korn. Reel behandling i enhver henseende. Søren Peder Jørgensen ” . Jens Jensen og Kirstine købte 1920, efter at Søren Peder Jørgensen var gået fallit. En søn P. M. Jensen byggede manufakturforretning til vest enden, omkring 1924 ( Der var altså på det tidspunkt 3 manufakturforretninger her i byen.) 1933 købte Magnus Nautrup og Marie huset. De havde lastvognsforretning og lillebilforretning, en overgang også minibus (7 - 9 - 13 ) stod der bagpå den. Lejligheden var gerne udlejet til chauffører. I denne lejlighed boede en overgang kørelærer Anders Thusgård, der drev køreskole i Spøttrup. ( Edel tog kørekort hos ham omkring 1966). Marie åbnede en slikbutik, hvor salget foregik udad et vindue. (Vores børn kaldte den ”Nausebar”).Senere blev der grillbar og posthus. Der har været mange forskellige ejere af grillbaren. Nu er både grillbar og posthus nedlagt.
Nr. 11 (6ac) Spøttrup Bordfabrik. Der har ligget en mølle, på en høj, der blev kaldt ” Baunehøj” (Mølleren hed i 1900 Anders Krogh) den lå lige øst for privatboligen ”Møllehytten”. Hans Jakobsen købte møllen af fallitboet i 1920 og byggede ” Møllehytten” Denne solgte han i 1940 til Niels Jacobsen, der igen i 1941 solgte den videre til Kristine Jacobsen. Kristine og Kristian Jakobsen boede nedenunder i stueetagen. Christians far havde en stue i den ene ende og spiste hos sønnen og svigerdatteren. Oven på boede en overgang Ejendomsmægler Jacob Andersen og hans kone Sofie, der havde systue. Fiskehandler Evald Nautrup, har også boet her. Da Uffe Jakobsen overtog fabrikken, boede han i privatboligen. Fabrikken har været udlejet til brd. Furbos møbler. Der har senere været manufaktur og papirhandel ” Kik - Ind” Posthus, lotterikollektion og nu ”hestebutik”, der dog igen er lukket. Endvidere har også Elna og Chr. Wium boet her. Nu er der indrettet et pizzeria.
Nr. 12 ( 10 as) er bygget i 1931 af Johannes og Agnes Jensen . Johannes drev pottehandel, var uldkræmmer, kværnbilder . Agnes var en habil kogekone. Johannes var meget teknisk var nærmest elektriker, arbejde meget på elværket, både med installation og som reservemand på værket. Desuden har han også været maskinpasser på teglværk.
Nr. 10 (10au) Lægeboligen er bygget af kommunen for at få en læge til kommunen. købte grunden i 1934 af Jens Peder Laursen. Indtil huset blev færdigt, boede læge Andersen i Grønnegade i huset ved siden af brugsen. han startede i 1933. Nu bor læge Bentzen der . Han har indrettet konsultation i nabohuset, nr. 8. Kirsten, læge Andersens datter har i Skive Jul 1997 skrevet en interessant artikel om sit barndomshjem og om byen, da hun var barn. Der fortælles om læge Andersen, da de første tyskere kom til Rødding under besættelsen, de havde kørt en lastbil ind på en blind markvej bag dr. Andersens have for at oprette en luftmeldestation. De bad lægen være tolk, men det ville han ikke, han ” kunne ikke et ord tysk”. De fik i stedet Falkenberg på elværket til det, han var sønderjyde. Om aftenen gik de ind i lægens have og skar grene af hans frugttræer for at kamouflere deres bil. Så kom han ud, og da kunne han tysk, også med store bogstaver.
Nr. 9 Matr. nr. 6p. . Cykelmekaniker Arne Carlsen startede her. Kr. Larsens forældre der havde haft gård i Grundvad, boede her. 26/11 1929 udstedes tilladelse til ” at Kr. Larsens arvinger måtte sælge matr. nr. 10 p til cykelhandler Jens P. Carlsen. Sønnen Arne har så senere overtaget cykelforretningen efter forældrene. ., og Valborg Astrups ”gammelfår og gammelmuer” har boet der. Omkr. 1931 var der damefrisørsalon ( Karen Johansen fra Lem ). Åge Nielsen var der med cykelforretning omkr. 1937 - 38, derefter overtog Rasmus Chr. Rasmussen den med Shell benzintank. efter Rasmus havde Villy Vedel fra 1982 en overgang mekanisk værksted og sliberi foruden cykler. Nu bor Vedels søn Thomas der. I Indre Missions protokol for 1919, er der forslag til drøftelse om at danne et udvalg, der skulle købe nr. 9, og indrette det til ” Hus for Unge” . Det lykkedes ikke udvalget at skabe interesse for sagen. Huset var ret lille fra starten, men der blev senere bygget til , så der blev 2 lejligheder.I ”realregistret” står der : 1912 Niels Espersen til Jens Larsen . 1916 Jens Larsen til Kr. Larsen , 1930 skifte fra arvingerne efter Chr. Larsen Kr. til Jens P. Carslen , 1935 Jens P. Carlsen til Sv. Aage Nielsen , 1941 Svend Aage Nielsen til mekaniker Egon Kristensen, 1942 overtager mekaniker Rasmus Chr. Rasmussen huset 1982 overtager Villy Vedel,
Nr. 8 ( 10 ao) er bygget i 1924 af trafikassistent Gunner Andersen (senere Balling), der var gift med J. P. Laursens datter Gudrun, 1933 købte Frederik Gram , der arbejdede ved banen på remissen huset. Han solgte i 1935 til J. P. Laursen, der boede her efter at sønnen Bjarne havde overtaget gården. Efter J. P. Laursen overtog Jens Handberg og Marie huset . Nu har læge Bentzen konsultation her.
Nr. 7. Matr. nr. 6 q. Grunden er solgt af Niels Ebbesen til Mariane Majlund i 1912. Det overgår i 1915 ved skifteretsattest til Ane Majlund. Senere Sinne Jensen fra Rævebakken, og Johannes Christensen Jeg mener at Rasmus Falkenberg arvede huset efter Ane Majlund. 1995 Lene Sønderup
Nr. 6 var oprindelig en gård. I l900 Var ejerne A. Krogh og Jens Kjærgård. I 1928 - 29 Berthel Møller. En ejer har også heddet Viftrup. Valborg Astrup mener, at anlægget af banen i 1924 har delt gårdens jord , så det blev for besværligt at drive den. Før den tid gik dens agre helt igennem ned til landevejen (Borgen), det samme gjaldt ”Elmegaards” jorder på den anden side af sationsvej. Jens Peder Laursen købte jorden på nordsiden af banen. Marie Andersen ( kaldet Marie Skipper ) drev afholdshotel. Johannes Sørensen skriver i sine erindringer, at efter at banen var anlagt, og Berthel Møllers jord derved var blevet delt, solgte han jorden til byggegrunde, og han solgte bygningerne til Marie Skipper, en søster til Stampe Møller. Hun rev laden og østfløjen ned, og indrettede afholdshotel i stuehuset. Vestfløjen blev stående, og indrettet med 3 lejligheder, hvor bl. a Thorvald Jørgensen ( også kaldet ”Skipper Skræk” ), (Han køber matr. 10a af J. P. Laursen i 1943.) Oluf Bertelsen , Børge Hammer , Karsten Plougmann , m.fl. har boet. . Derefter havde Mitte og P. Kr. fra Stengård i Vadum , hotellet. Blandt ejerne har været Erling Laursen, han var gift med P. C. Stengårds datter Anna. En Viftrup, Harald Nielsen, Erling Christensen, der også havde restaurationen ved Knud Strand. Han drev også lillebil forretning. Han søgte og fik spiritusbevilling, efter en kommune afstemning. Kæmner Christiansen fortæller, at en af de gamle fra alderdomsdomshjemmet, da han skulle aflevere stemmesedlen sagde ” No wel a seddefo hobe te Bertel Dåhlgord kommer ind”. I 1955 stod der i Skive Folkeblad: ” Rødding afholdshotel må formentlig tage navneforandring, En kommuneafstemning den 29/9 viste et stort flertal for at hotellets ejer Erling Christensen fik den ønskede spiritusbevilling. Ved afstemningen stemte 416 af sognets beboere, eller 52 %”. Senere overtog Edel og Frode Schwartz. En kort tid havde et par københavnere, (Mona Brink) hotellet, der nu drives af slagter Hans Nielsen. Rødding By beslaglægger nu resterne af den gamle gårds jord. Mens gården var fæstegård under ”Spøttrup”, omtales en Jens Sørensen, som var blevet uenig med Nissen på ”Spøttrup”. Jens Sørensen rejste til kongen og kom tilbage med besked om, at han skulle have fæste på gården efter faderen, det fik han så i 1843. Han blev senere en fremtrædende mand, formand for sogneforstanderskabet (det sidste afsnit efter Lavrs Lavrsen i Skive Bogen.)I Spøttrup Fæsteprotokol findes følgende fæstere af denne gård 12/2 1776 Mads Pedersen Rytter. Han dør 1800 74 år gammel. Der står i fæstebrevet at han har haft gården i en del år, og har altså nu fået fæstebrevet fornyet 19/5 1791 Jens Jensen. ( med tilnavn Villadsen ) Han er født 1753 og har haft fæste på et nybygget hus i Mollerup fra 1782. Dette fæste overgik til (hans bror?) ChrestenJensen. Jens Jensen blev gift med en datter fra Kjærgård Johanne Thybo. 2/12 1843 Jens Sørensen ( han er forrige fæsters barnebarn) se i øvrigt notits ovenfor om ham. Han køber gården til selveje i 1850
1876 Hans Kr. Nielsen 1880 Svenning Madsen 1904 Bertel Nielsen 1925 Bertel Møller til Marie Møller Andersen 1928 Peder Chr. Nielosen 1929 Erling H. Laursen 1933 Gunnar Andersen 1938 Harald Nielsen 1940 Petra Klemmen Jensen 1944 Marius Nielsen 1944 Erling Christensen Frode Schwartz Mona Brink Hans Nielsen
matr 10 a (baghuset) 1925 Bertel Møller til Jens P. Laursen 1943 Thorvald Jørgensen
Nr. 5 Matr 5b 6t . Elværket startede 1914, med Anders Krog der var møller, som bestyrer. Han røg imidlertid uklar med bestyrelsen, og da man søgte en ny bestyrer. søgte Rasmus Falkenberg, der var hos noget familie i Ålestrup, der bestyrede elværket der. Han kom fra Sønderjylland, hvorfra han var rømmet for at undgå krigen. Værket startede som jævnstrømsværk. En motor stod i den forreste bygning. Foran var der et kølebassin med springvand. Der blev senere bygget til, så der var plads til 2 motorer. Mod nord i en mindre bygning stod et akkumulatorbatteri, der blev ladet op, så man kunne undgå at køre med maskinerne om natten. Senere blev der ført en 10 kv. Højspændings ledning til værket, hvor strømmen blev transformeret ned og ensrettet til 220 volt jævnstrøm. Værket blev nedlagt i 1962 Forbruget var steget, så det kneb at skaffe strøm nok til de yderste ender af ledningerne. R. Falkenberg købte bygningerne, solgte 1967 til Sigrid og Peder Iversen, der indrettede dem til beboelse. Der var megen skepsis i byen over foretagendet. Sigrid foreslog, da de var færdige at kalde huset for ” Va – lo – di – a” 1971 købte Frode Møjbæk boet der han solgte i 1976 til Lis Mejdahl, der i 1980 solgte til Villy Høegh.
I Skive Folkeblad 22/12 1933 stod følgende” Rødding Elektricitetsværk har holdt ordinær generalforsamling. Formanden, J. Kr. Primdahl omtalte nogle låneforhold. Kassereren Kr. R. Laursen oplæste regnskabet. Der er solgt strøm til lys for 7050 kr. til Kraft for 4612 kr. fast afgift 8213. balance 27.313 kr. strømpris fastsættes til 40 øre for lys og 20 øre for kraft. Bestyrelsesvalg, genvalg J.Kr. Primdahl og N.Kr. Jensen, nyvalg smed Olesen i stedet for N.C.Ginnerup, der er død. Revisor , Bertel Møller.”
t har vist sig, at grunden under huset er så forurenet efter olie og blyaffald fra el-værket, at man har forlangt huset nedrevet.Det blev revet ned ca 2010
Nr 5A Rasmus Falkenberg , Marie Nautrup
Nr. 5 Byggede Tage Falkenberg et vaskeri ” Refina ” , som han drev en del år. Han solgte til Elna og Chr. Wium, der drev vaskeri, og senere kræmmerbutik derfra. De har solgt til et konsortium (Borgerforeningen ? ) Der har lejet ud til manufakturforretning ” Git - Las ”. Hun har i 2003 lukket forretningen, og der er nu indrettet en damefrisørsalon.”Frisøsen”
Nr. 4 Matr nr. (10 bb) Grunden blev i 1941 solgt fra Jens Peder Laursen til Henrik Madsen. Barberforretning , bygget af Anders Langgård , de solgte til Henry og Birthe Ladefoged
4 A. Bygget og beboet af Rejsebud Theodor Jensen
Nr. 3. Matr. 6 aa 1924 fra N C Ginnerup til Iver Pedersen 1929 Ivar Pedersens enke Mette Marie Pedersen 1930 Niels Jakobsen (kok) 1931 Peder Grundvad Nielsen Villy. Falkenberg ( Clara Nautrup) ( Agnethe Søgaard)
Nr. 2. (Matr nr. 10 bd) Slagterforretningen, bygget af Aage Nielsen, der havde cykelforretning i nr. 9. Han købte grunden i 1942 af Henrik Madsen . Der går for øvrigt en sjov historie om Aage Nielsen, idet dr. Andersen en dag da han var i konsultation hos ham sagde :” Skal du ikke osse snart være læge, det er næsten det eneste du ikke har været?” Åge havde været motorfører ved banen, tromlefører, cyklehandler, brygger, slagter, rejsebud, og endte som fiskehandler i Skive. Cykelforretningen solgte han til Rasmus Chr. Rasmussen omkr. 1938. (Kirsten , dr. Andersens datter, skriver i en artikel i Skive Jul i 97, at der var en lille lund, med et vandhul, hvor barberforretningen og slagterforretningen senere blev bygget.) Han solgte til Mads Kr. Slagters søn Laurits, der var tjener i København. Han havde ikke forretningen så længe, men solgte omkring 1947 til Marie og Palle Kvistborg. I hans tid var der langs øst vægen i butikken en kraftig jernstang, hvorpå grise og oksekroppene hang i kroge. Når en kunde skulle have et stykke kød, kunne slagteren bare skære det stykke af kunden gerne ville have. Om natten hang kødet i en fryseboks , der havde indgang fra butikken , der hvor fryseskabet nu står i butikken. Kvistborg solgte til Hans Nielsen. Hvis søn overtog butikken, da Hans og Inga købte kroen.
Nr. 1 Matr 6ab. Hjørnebygningen. I gammel tid var der ifølge Otto Laursen , her et halv åbent skur, der var kun vægge halvvejs op, og taget blev båret af stolper, her kunne landmændene aflevere svin og kreaturer der skulle til slagterierne i Skive. Her blev de så afhentet af vognmænd, der var blandt andet en vognmand Mouritsen, han kørte med hestevogn, og kørte til Skive. Da banen kom blev svinene i stedet leveret ved stationen, og kørt med banen til Skive, men efter krigen overtog vognmændene igen transporten. Sidste vognladning grise blev sendt til Skive med banen i juni 1946. Barber Knudsen byggede hus her 1928 og indrettede barberforretning. Valborg Astrup skriver, at Lisbeth Iversen er udlært hos barber Knudsen, hun skriver også at han var både herre og damefrisør, og at han på den tid han var der klippede mange pigers lange fletninger af, det må jo være begyndt at blive på mode ved den tid. Han solgte 1936 til barber Hammer. Da denne blev syg af muskelsvind, tog hans kone Mary en jordemoderuddannelse, og fik arbejde i Borbjerg. Hun blev dræbt ved en trafikulykke i Hvam. Hammer solgte til Bjerregård Lauritsen fra Ringkøbing, der drev barberforretning, men også lavede en tilbygning, hvor han drev forretning, med radio og musikinstrumenter. Bjerregård Lauritsen blev senere indremissionær i Outrup, og sidst landssekretær i Indre Mission. Villy Falkenberg købte bygningen og lejede barberforretningen ud til barber Ahlmann og senere Langgaard . Da Villy Falkenberg trak sig tilbage, solgte han huset til et elfirma fra Skive. Nu er der privat beboelse og pasning afdagplejebørn.
Iflg. realregistret: 1919, skøde fra Kr. Jørgensen til N. C. Ginnerup og R. Rasmussen . 1925 skøde til Mikael Pedersen , 1928 skøde til Vagn Knudsen , 1936 skøde til Aksel Hammer.
Borgergade ( tidligere Nørregade )
Nr. 1. Matr. nr. 10 r. Huset er bygget i 1929 Skrædder Nielsen købte hjørnegrunden med det gamle stråtækte Posthus af Oline Pedersen. De gamle bygninger blev revet ned, Posthuset i bygningen på strandvej blev nedlagt da banen kom i 1924 og Karl Pedersen byggede for skrædder Nielsen huset på hjørnet. Der havde skrædder Nielsen en tid sin forretning. Han solgte i 1929 til Carl Pedersen, 1942 købte Gunnar Pedersen huset. Senere i 194? solgte Gunnar til kæmner Christiansen, der boede i nr. 2, hvor der var kommunekontor i lejligheden mod nord. Kommunekontoret blev flyttet med over i nr. 1. Fra l944 til 1963 havde Rødding Sparekasse visse dage kontor i kommunekontoret. Efter kommunesammenlægningen i 1970, flyttede Christiansen med til Ramsing, og blev udnævnt til kommunaldirektør, men blev boende i nr. 1. Senere byggede han hus på Markvænget og solgte nr. 1 til lektor James Scott, der senere solgte til Tina Nymann, fra 1991 Inger og Villy Sigh, der havde møbelagentur og tegnestue her. Nu bor Birthe og Knud Christensen der. Birthe er for øvrigt uddannet på kommunekontoret i Rødding hos Christiansen, men er nu medarbejder ved ugeavisen , og forfatter. Hun har selv udgivet nogle digtsamlinger. I realregistret står der, at Bertel Møller i 1909 solgte til Oline Pedersen, og at hun i 1921 solgte til skrædder Anton Nielsen., han solgte videre til Carl Pedersen i 1929
Nr. 2 Matr. nr. 6s. 6t er bygget l912 af smed Ginderup, der havde smedeforretningen i Østergade 18 ( smed Stampes). Ginderup var gift 2 gange, hans første kone hed Anna. Hans anden kone var københavner og blev altid kaldt ” Fru Ginderup” Dr. Andersens datter Kirsten fortæller en ”sjov” beretning om Fru Ginderup, der engang da hun var syg, skrev en stak brevkort med adresser og teksten ” Jeg er død” og så underskrevet med navnet. Dem afleverede hun til lærer Hansen, der måtte love at afsende dem, når hun var død. Han fik vist ikke brug for kortene den gang. ( Hun hed vist også Anna, men ingen husker rigtig hendes fornavn). Der var en der mente, at Ginderup har virket som rejsebud, efter sit flyt fra smedien. De havde en søn, Magnus, der blev skolelærer. I ejendommen var der 3 lejligheder. Bager Frederiksen, der senere flyttede over i nr. 5 havde bageri i baghuset. Edvind Fjendbo mener, at det ikke var Frederiksen, der var bager, men hans kone. Hun var vist alene, da hun startede som bager i Rødding. Ellers har der gennem tiden boet mange i huset. Som skrevet var der kommunekontor og kæmneren M.Christiansen boede i lejligheden. Han købte huset i 1935 , da Ginnerup er død. Der har været bibliotek i den nordlige lejlighed. Blandt øvrige beboere kan nævnes: 19/2 1946 Jens Jepsen, Signe Kusk Mikkelsen, graver Thorvald Ulrichsen, Karen Nautrup, Marie og Magnus Nautrup. V. Handgaard, Svend Erik Sørensen, 1981 B.Henriksen, 1982 Ulla Andersen 1984 Eg Tran, hvis kone er dagplejemor.
Nr. 3 Matr. nr. 10 aa. Er bygget af Karl Pedersen i 1918. Han boede der selv i 1929. Da han senere byggede hus på hjørnet af Stationsvej og Tværvej, og flyttede der ned, flyttede sønnen murer Gunnar Pedersen og Rigmor ind i huset. Det blev senere solgt til skrædder Nielsen, der indrettede sit skrædder værksted der. I en vurderingsfortegnelse fra 1927, står han opført som ” landpostbud”. Fhv. grd. Chr Primdahl og Marie købte senere huset. Kr. Primdahl indrettede værksted med seletøj ( og fodtøj) Havde desuden forretning med tobaksvarer m.m. Butikken var mange gange tilholdssted for unge, der sad og snakkede. Marie Primdahl havde systue. Kr. Primdahl var desuden agent for et frøfirma, og kørte rundt og solgte frø. Han døde for øvrigt under sådan en salgstur under et besøg hos en gårdejer i Vejby i 1966. Ovenpå var der 3 værelser lejet ud. I et af disse boede gennem mange år Chr. Madsen, der var karl i Kjærgård. (En broder til fru manufakturhandler Sejersen ). Han flyttede senere ned på Risvænget. Efter Kr. Primdahls død, var kælderen en overgang udlejet til et firma der solgte og reparerede radio og fjernsyn. En overgang var der teorilokale for en lokal kørelærer. Efter Marie Primdahls død i 1990 overtog Tina Furbo huset og indrettede blomster og grøntbutik, ”Tinas Blomster”. Nu er der igen privat beboelse
Nr. 4 Matr 6 ah , er bygget 1924. Det er et dobbelthus. En af deltager i en ” byvandring ” 2 august 1999, mener at det var Kr. murer (murer Christiansen) der byggede det, og at det var medvirkende til at han slog sig ned som murermester i Rødding. Det er bygget sammen med nr. 6, med brandmur imellem, De havde fælles brønd i skellet Jakob Jakobsen ( Harald Gartners far). sælger nr. 6 til maler Magnus Damgaard. Der var drivhuse bagved, og der dyrkedes på jorden bagved, hvor nu skolen ligger. Der var desuden mange, der havde kolonihaver der, man kaldte området for ” Venezuela”. Desuden havde de lejet jord ved kirken, og havde drivhus på parkeringspladsen syd for kirken, ved siden af hestestaldene. Pastor Tolstrup fortalte en historie om Harald Jakobsens mor, der drev butikken under krigen. Hun fik besøg af et par mænd fra levnedsmiddelkontrollen. De klagede over, at der var æbler med pletter. Hertil svarede Else : ” Der er måske ingen pletter på de herrers liv ?”. Peder Bertelsen mener, at Else røg flæsk og fisk i baghuset. . Der stod en automat til venstre for butiksdøren, her kunne man efter lukketid købe frugt. Efter Haralds død, drev Gerda butikken videre, men solgte 1986 til Ellen og Svend Åge Viftrup, der drev den nogle år, men så lukkede butikken og lavede den om til beboelse. Der var lejlighed ovenpå. Her har bl.a. barber Langgaard boet. Børge Steenfeldt ( gift med motorfører Martin Kristensens datter ) boede her da han startede ”Salling Rejsebio” og rejste ud med biografen herfra. Han solgte senere til Tage Falkenberg. Ellen Berthelsen har også en overgang boet i lejligheden, sammen med sin fader Jens Berthelsen. Barber Knudsen der byggede Østerg.1 boede i stueetagen her, mens de byggede, da boede Jacob og Else i lejligheden ovenpå. Nu bor Svend Åge Viftrups søn Jesper der.
Nr. 5 Matr. nr. 10 v. er bygget i 1911 af murer Karl Pedersen. Bertel Møller solgte 1911 grunden til Peder Kristian Holmgaard Søren Peder Jørgensen boede her før han flyttede ned i huset overfor kirken. 1923 købte en Peder Pedersen huset. Bager M. Frederiksen der boede i nr. 2 købte huset af Peder Pedersen i 1935 og startede her hjemmebageriet, som blev drevet her i mange år. det blev i 1945 solgt til bager Overgaard, der flyttede til Thyborøn, 1/12 1948 og solgte til Børge Linderoth. Senere ejere har været Peder Nystrup, en kort tid Arne Christensen, og endelig 1960 Egon Christensen, der nedlagde bageriet 1991. Der har en overgang været udsalg i det lukkede bageri i Lihme. Desuden har der været kørt landtur til Håsum , Ramsing og Krejbjerg. Blandt brødkuskene kendes Jens Pedersen Jensen. I Egon Christensens tid har man ikke haft fremmede brødkuske. Gerda Jacobsen (gartner) mener, at der en overgang boede en damefrisør der havde salon i nr. 5, Ove Jakobsen fortæller, at damefrisøren hed Edith, at hun blev gift med en murer Dalsgård og flyttede til Roslev, samt at denne murer Dalsgård havde en broder, der var lærling hos Oves fader , Søren Jakobsen. Det ser ud til, at der nu igen i 1998 skal være dame og herresalon i bygningen.
Nr. 6. Matr 6r. Maler Damgaards, er bygget 1924 sammen med nr. 4.af Magnus Damgaard, der indrettede butik, med maling og tilbehør, og havde værksted i baghuset. Ovenover værkstedet, var der et værelse, der en tid var lejet ud. Damgård malede møbler, kommoder, ligkister m.m. for Viggo Kristensen. Desuden var han fantastisk dygtig til at male og dekorere gamle møbler. Det er utallige af hans virke, der står rundt omkring i Rødding og omegn. Han havde en del lærlinge, bl.. a. sin egen søn, Børge, men der var et eller andet ved malingen han ikke kunne tåle, så han tog uddannelse ved musikkonservatoriet i violin, og har i mange år været musiklærer ved Skive Seminarium. Magn. Damgård var selv meget musikalsk, han spillede tværfløjte. Han rejste en overgang rundt og spillede til baller, og han og Børge spillede i et lokalt orkester sammen med bl.a. pastor Tolstrup, Bent Jakobsen og Marie Larsen. Efter Eva og Magnus død, overtog Alma og Eilif Damgård virksomheden. I 1967 Eilif fortsatte sit arbejde som annonceagent for Skive Folkeblad, og Alma drev butikken med maling og tapet, m.m.. Da Alma flyttede til plejecentret ”Baunehøj”, blev huset lejet ud til Gerald ? og Lene Jacobsen, 1993 solgt til Hanne og Poul Larsen fra Vesløs, de boede en tid her, Poul var leder af Rødding Friskole De købte imidlertid hurtigt efter Kjærgårdsholm Kro, hvortil de flyttede og lejede huset ud. Hanne ( Holmgård) er senere flyttet tilbage til huset.
Nr. 7 Matr 10ab, er bygget i 1923 ( skødet er dateret 22/9 1923) af Murer Sørensen Durup for Anna Kronborg og Marie Nielsen, der oprettede trikotageforretning her. Anna Kronborg var uddannet i Fjerritslev Brugs. Hun blev i 1914 gift med Per Kronborg. Han døde inden de havde været gift et år. Anna der ventede et barn flyttede hjem til Nautrup til forældrene for at føde barnet, der blev kaldt Per efter faderen. Han var senere præst en del steder, sidst i Ryde - Hanbjerg. Marie Nielsen var udlært i Rødding Brugsforening. De startede så sammen manufakturforretningen her. De forblev begge ugifte. Marie fortalte en sjov historie om Jens Møller, der en dag under krigen kom ind i forretningen og spurgte om de havde nogle ” gamle sager” han kunne købe. (Han ville ikke have krigsvarer). Anna var hurtig i replikken og sagde ” Ja, der er da Marie å mæ” Hvortil Jens Møller sindigt svarede ” Så troer a a wel betink mæ” og vendte om og gik. Efter Annas død i 1948 fortsatte Marie forretningen alene. i 1966 solgte hun til Edel og Erik Trudsø, der drev forretningen til 1/7 l996, hvor de nedlagde forretningen. Edel der havde tjent hos Marie Nielsen en del år fra 1948 fortæller, at en del store firmaer dengang, ikke som nu havde repræsentanter der kom rundt til de enkelte firmaer. De lejede værelser på et hotel i Skive, og så inviterede de kunderne ud for at se på varerne og købe ind.
Nr. 8. Matr. nr. 6 n. Her har der vist aldrig været forretning, huset er bygget omkr 1910. der udstedes skøde på grunden i 19o9 til Mette Marie Sørensen. I en lejlighed i nordenden har en hjemmesygeplejerske frk. Staursbøl boet. Valborg kan huske, at Anders Degns ugifte piger har boet der. I 1929 står opført en ”Mette Marie Sørensen”. Kr. Kristiansen, der var bestyrer af Skive Korns afdeling, der havde til huse sammen med købmandsforretningen i nr. 10, købte huset i 1937, af arvingerne efter Mette Marie Sørensen. Otto Laursen skriver, at han kan huske, at der boede et par ældre damer i huset, da han var dreng.. 1962 købte Anna og Mads Hermansen huset er efter deres død overtaget af sønnen Hans Hermansen. 1987
Nr. 9. Matr 10æ. 10ab Bygget 1912 til Karen og Kr. Knudsen. De boede ovenpå hos Viggo Kristensen i nr. 14, mens huset blev bygget. Der var Tømrer og snedkerværksted i baghuset, der lå op langs med vejen op til alderdomshjemmet. I et værelse i forbindelse med gangen mellem stuehuset og værkstedet, boede en tid en mand der blev kaldt ” Æ Borgmejster” Han hed Anders Christian Andersen. Faderen, Anders Andersen boede i den ejendom som Ejnar Justesen senere har haft. 23/5 1890 overtager ”æ. borgmester ” ejendommen , men går fallit i 1907. Hvor han har boet fra 1907, til han flyttede ind hos tømrer Knudsens vides ikke. Rigmor Madsen fortæller at ”Æ Borgmejster” hjalp hendes far i haven i præstegården, når haven skulle graves. Gunnar Pedersen fortæller en historie om en ”kludekræmmer” der var på vej ind til Kr. Knudsens. Mens han står og bakser med at få sit store blå bundt uldtøj ind ad døren, kommer Kr. Knudsen hjem. Han siger ret bøst. ”Det ka du godt spare dig, vi skal ingen ting have”, hvortil kræmmeren svarer.:” Det skal jeg sige dig, det er en stor ære der vederfares dette hus, at jeg kommer her”. Knudsen og snedker Chr. Jacobsen har vist i nogen år været i kompagni. Alfred skomager havde efter at han var blevet gift, værksted her Else Nautrup husker at hun har været inde på værkstedet ( der hvor ” Æ borgmester” havde værelse). De boede i Grønnegade hos Niels. Knudsen. Huset beboes nu af et barnebarn af Kr. Knudsen Henry Knudsen og Minna. Henry er konstruktør, og p.t. lærer på teknisk skole i Skive, og Minna er lærer i Skive.
Nr. 10 . Matr. nr. 6 k 6 z. Købmandshandelen er bygget af købmand J Majlund i 1905, hvor der udstedes skøde på grunden den 1/9. Han havde tidligere haft forretning i Nymøllevej 15. Han startede her i nr. 10, som rebslager. På et gammelt matrikelskort kan man se en smal ”tarm” tegnet ind på kortet bag husene fra købmandsgården ned til mejeriet, og det er netop den strækning de forskellige der kan huske rebslageriet fortæller var stedet, hvor det foregik. Bl. a. Mine Østergaard fortæller at nogen af hendes brødre tjente penge ved at trække hjulet for rebslageren, og jeg ved at Viggo Kristensen i sine helt unge dage fik l0 øre i time for at trække hjulet. Thorolf Kristensen skriver i sin bog ” Fræ mi bette ti.....” ” at han gik i skovbotræsko, det var træsko der var lavet helt af træ, altså uden læder, han købte et par hos gamle Jens Majlund, der havde købmandsforretning. Han fik samtidig en håndfuld rosiner på en beskidt disk oven i handelen. ” Så er den handel gjoer bette fåer” sagde Jens Majlund. Han solgte i 1910 forretningen til Sigvald Nielsen , men denne havde den kun i 2 år, og solgte den i 1912 til Hjalmar Wael. I 1917 køber denne et stykke jord mere af Niels Espersen , ( matr nr. 6z) . i 1926 ændres firmaet til ”A/S Hjalmar Wael”, men det ændres i 1927 til ”A/S Rødding Købmandshandel.”. i 1937 overtager ”Skive Korn og Foderstoffer” forretningen ( i likvidation) står der som bemærkning i skifteprotokollen. Harald Pedersen tidligere Grundvad Teglværk, der er udlært hos købmand Wahl i nr. 10 omkring 1920, fortæller, at de også havde foderstofforretning sammen med købmandshandelen. Han fortæller at de fik varer fra Skive pr. hestevogn med et par store belgierheste for. Han husker en kusk der hed Chr. Just. De havde desuden et pakhus ved Nymølle, det lå lidt nord for Nymølle Teglværk. Varerne blev sejlet til Nymølle. Skibene lå for anker udenfor, og så blev varerne sejlet ind til en bro i fladbundede joller, og kørt op i pakhuset. Der findes et billede derfra. H.P. fortæller endvidere, at da priserne efter dyrtidsperioden efter 1. verdenskrig igen faldt til ro, mistede Wahl mange penge på korn, (især majs), så han var nødt til at sælge forderstofforretningen til Skive Korn, der fortsatte denne forretning i de samme lokaler, som hidtil. Vi husker, at der ud til vejen var en kvist med låger. Her var der en bjælke med et spil, så man kunne trække sække op på loftet. Af efterfølgende købmænd vi kan huske er Svend Pedersen, Ernst Pedersen, og nu Kr. Mark, der har lavet butikken om til ”Supermarked” med selvbetjening. De øvrige købmænd stod bag disken, og man måtte pænt bede om de varer man ønskede. Jeg husker, at nogen af dem skulle hentes i kælderen, hvortil der var en lem, lige bagved disken. Der har også været benzintank udenfor forretningen, men ikke til selvbetjening. Det var vistnok D.D.P.A A. pro pos købmandshandel, så var det almindeligt, at folk havde bog hos købmanden og brugsen, i den skrev man de varer man skulle have, mange gange sendte folk på landet bogen med mælkekusken, han afleverede så denne i brugsen eller hos købmanden mens han var på mejeriet og veje mælken ind. Imens fandt købmanden så varerne frem. Der var ikke noget med selvbetjening dengang. Det eneste sted der var selvbetjening var i skuffen med tobaksudkrads og skrå. En gang om måneden blev bogen så gjort op, og man betalte det der var købt for, og hvis man fra landet havde leveret æg til købmanden så blev de trukket fra. Det er ret interessant at se sådanne ”kontrabøger”, der blev ikke købt noget udover det nødvendige, der var ikke så mange penge at rutte med dengang. Nu er købmandsforretningen nedlagt, og der er oprettet blomsterbutik.
Nr. 11 Matr. nr. 10 z. 5 ae. er også bygget af Karl Pedersen, der selv har boet her. Han købte grunden i 1916 af Kr. Jørgensen, der havde købt den af Bertel Møller i 1911. Slagter Jeppe Jensen har boet der og haft slagterbutik , med slagterhus i baghuset, der hvor der er garage nu. Man kan endnu i smøgen ind til naboen ane, hvor døren til slagterbutikken har været. I lejligheden ovenpå har Laurits og Mylia Jensen boet . Mylia havde damefrisørsalon her, indtil de selv byggede hus på Nymøllevej og flyttede salonen derned (nr. l4). Maren og Jens Pedersen Jensen har boet her. Fra 1930. Jens var vognmand. Han havde bl. a. fast kørsel for Vestsallingbanen. Der stod S.V.J. på bagsmækken af hans lastbil, derfor kaldte drengene ham ” Syd – Vest – Jens ” . Han havde sommetider bænke på ladet af sin lastvogn , og kørte badegæster fra stationen til Knud Strand om søndagen . Dagny Christiansen , Risvænget 31 har fortalt, at han bl. a. kørte grise til slagteriet i Skive. I gangen til nr. 11 hang der en tavle. Dagny og hendes brødre blev sommetider sendt op til vognmanden for at melde, at man havde svin til slagteriet. ( Det var jo ikke almindelig med telefon dengang). Hvis der ikke var nogen hjemme, kunne man bare skrive beskeden på tavlen. Blandt andre beboere: Jens Vistisen, De har for øvrigt også boet i ” det lille hus ved Nymøllegård ”. en telefonmontør, 1982 Inga Duedahl 1984 Caroline Philipsen, Claus Milther , en smed , Valborg og Henry Astrup. Huset ejes nu af Jens Pedersen Jensens svigerdatter ( Asgers enke) , der bruger en lejlighed som ” sommerbolig” og lejer de to andre ud.
Alderdomshjemmet ( motorfører Svend Nielsen kaldte det altid asylet ). Det blev bygget i 1911, da den gamle fattiggård på Nymøllevej brændte. Bestyrerinden hed Thomasen. Manden var murer, men blev senere rejsebud, og konen passede alderdomshjemmet. Der var i begyndelsen kun 4 stuer ialt. Blandt andre bestyrere huskes Olga Pedersen fra Vejby Mølle. Fru Mortensen. Kathrine og Anders Vestergaard. (han kørte lillebil). Ingrid Furbo. Else Bonmartini, der var bestyrerinde , da hjemmet blev nedlagt , og startede som leder af det nye ”Baunehøj”. Den nye ejer af hjemmet har senere forsøgt at starte et vandrehjem op i lokalerne, men forsøget mislykkedes.
Matr nr. 10t. Grunden ved siden af hjemmet mod syd tilhørte uddeler Kr. Jørgensen. Det var en ret stor grund, men Jørgensen solgte et stykke fra til valgmenighedspræsten Bjerre, der manglede jord til sin have. Senere har Frede og Signe Jørgensen bygget hus i det stykke der var tilbage. Efter Signe og Frede Jørgensens død, er huset blevet solgt til Kurt Skottenborg.
Tingbogen siger, at Bertel Møller solgte grunden til Kresten Jørgensen. i 1936 udstykkedes 10av og solgtes til valgmenigheden til udvidelse af præstegaårdens have. Der står også i tingbogen, at der har været en 3,77 m bred vej over 10t og 10av, og for øvrigt også over tømrer Knudsens 10ab.
Nr. 12 Matr. nr. 6ad. 6ae. Nicoline Møller har haft manufakturforretning her1920. N.A. Bertelsen havde sæbehuset, solgte sko og den slags. Chr. Skærbæk, der havde været stationsmester i Balling, men blev fyret under en sparerunde ved Vestsallingbanen omkr. 1934 og derefter blev postekspeditør i Øster Assels på Mors. 1942 købte han afholdshotellet i Balling, men allerede året efter , 1943 solgte han hotellet og købte forretningen her i nr. 12, og den blev efter hans død drevet videre af hans kone og senere igen af plejedatteren Karen. Birte Panduro skriver i sine erindringer, at hun kan huske at Karen og hendes mor sommetider i butikken ” skændtes, så det pulsede ”, også selvom der var kunder i butikken. De havde sommerhus ved Knud Strand, og kunne godt finde på, når det var rigtig varmt, at lukke butikken, sætte et skilt i døren ” Lukket på grund af sol,” og så tage til fjorden. Edel Schwartz fortæller, at de havde en ung pige engang , der var interesseret i et par sandaler, hun havde set i butikken. Hun tog derom for at købe dem. De stod i en kasse på en af de øverste hylder, og fru Skærbæk sagde til pigen inden hun gjorde anstalter til at tage æsken ned ” Vil du købe dem, ellers vil a ikke ha ulejligheden med at tage dem ned” , det var lidt besværligt at skulle finde trappestigen frem . Ejendommen er nu solgt til Kr., Mark. På tiden er der udstilling af cykler og malerier. Men nu har naboen, Vagn Kristensen købt huset og totalrenoveret det. Torben Vester ( Poulsen og Vester i Oddense ) oplyser, at han kan huske, at der var en vej op mellem købmandsforretningen og sæbehuset. Fra den kunne man komme ind i et værksted i baghuset, hvor Poul Jensen arbejdede med cykler og træsko.
Nr. 13 Matr.nr 10x 10y , er bygget af Aksel Nielsen, lærersøn fra kommuneskolen. han køber Grunden i 1911. Hans kone var fra Nymølle Teglværk. Aksel Nielsen havde en bror, der var ingeniør i København, man mener det har haft indflydelse på, at det blev det mest moderne hus der var set i Rødding. i 1914 kaldes det i en fogedudlægssag i tingbogen for
” Rødding Mode- og Manufakturforretning”. Manufakturforretningen blev 1927 solgt til P. M. Jensen, i ”realregistret” står der ” efter fogedudlæg”. Ejeren Aksel Nielsen må formentlig have været i økonomiske vanskeligheder.
P. M. Jensen var uddannet snedker, men blev manufakturhandler og senere rejsende for Studstrups Korsetfabrik i Fredericia.( En svigersøn Børge Laursen, søn af købmand Laursen , Krejbjerg, arvede dette job efter ham). De var blandt de første der fik sommerhus ved Knud Strand. Det var et sommerhus fra haven, de satte ned på grunden. P. M. solgte i 1944 nr. 13 til Ove Nielsen, der flyttede til Brædstrup, hvor han købte manufakturforretning. Hans efterfølger Søren Sejersen var ikke helt almindelig, mange fik en cigar når man var færdig med at handle. Der fortælles om ham, at han en dag, da en mand, der skyldte ham penge , rendte ud af døren, og greb fat i bukserne, og råbte, ” skal du ikke snart have dem betalt?” Han solgte til Bodil og Kjeld Furbo, men Kjeld havde startet møbelfabrik sammen med broderen Ivan, så de lukke forretningen, lejede den senere ud til Salling Bank. Den blev solgt 1986 til en københavner, Mona Brink, der havde købt Spøttrup Kro. 1988 blev huset solgt til Lone og Kaj Vetter, der indrettede døgnkiosk og perlebutik, men de har nu igen lukket forretningen i 1996. og efter Lones død solgte Vetter huset i 2006.
Nr. 14 Matr. nr. 6 i 6 v. 6ac. Er bygget af Hans Jacobsen. Han køber grunden af Niels Espersen i 1905, han er snedker og tømrer. I 1915, køber sønnen Kr. Jacobsen huset og forretningen . Johannes Sørensen skriver i sine erindringer, at huset ikke var ret stort, men at der er blevet bygget til det flere gange, bl. a. Skærbæks forretning. 1935 overtager Viggo Kristensen stedet ved et ” auktionsskøde” , han drev snedkerværksted , senere møbelfabrik og møbelbutik. Efter at sønnen Vagn kom med i firmaet blev det udvidet til fabrik for fabrikation af butiksinventar. Et firma som nu er udskilt fra det oprindelige firma. Der blev også drevet bedemandsvirksomhed. Gunnar Pedersen fortæller, at det godt kunne knibe at få lærlingene med, når man skulle ud med en kiste, det indebar jo, at man skulle iklæde den døde tøj, og lægge ham i kiste. Han siger, at hans søn Torsten var med mange gange. Nogle af møblerne blev malet hos Magnus Damgård. Gennem mange år var det Gunnar Pedersen der med lastvogn foretog bedemandskørselen. Ingen af deltagerne i ”studiekredsen” kan huske andre, derimod kan man huske, at det var almindelig, at man selv i egen hestevogn kørte kisterne til kirken, før det blev almindelig med at tage en bedemand fra Skive. Huset er mellem de første ( forsamlingshus og mejeri), der blev bygget i den gade. Der fortælles at Laura Pedersen der var sygeplejerske havde lejlighed eller værelse hos Viggo Christensens før hun blev gift.
Nr. 15 Matr 10q . Urmageren , bygget 1908. Peder Østergaard, der var urmager, tandlæge og optiker. I folketællingslisten for Rødding sogn 1890 står der (Da boede de på Nymøllevej)
Peder Østergaard Andersen 25 år urmager Sørenmine Andersen 19 år husmoder
Edvind Fjendbo oplyser at efternavnet Andersen blev slettet ved den nye navnelov i 1905. Frode Eskildsen har fået mindst een tand trukket ud hos Peder Østergaard, han siger , at han altid gik og rømmede sig, eller småknurrede, mens han fandt sine ”remedier” frem. Efter faderens død videreførte sønnen Åge forretningen. Han overtog officielt forretningen i 1932 ( dog vist ikke tandudtrækningen). Han var en meget dygtig violinspiller. Jeg har hørt folk fortælle, at de stod udenfor vinduerne og lyttede til når han sad og spillede inde i butikken eller værkstedet. Efter hans død fortsatte søsteren Mine virksomheden. Hun fik urene repareret hos en urmager i Skive. Hun var for øvrigt en af de første der fik fjernsyn i Rødding. Hun fortæller, at der sommetider en lørdag eftermiddag, når der var fodbold i fjernsynet sad 15 - 16 unge mennesker i hendes stue. Huset er nu restaureret og indrettet med 3 lejligheder. Mine havde tidligere lukket forretningen efter at være blevet handicappet efter sygdom. Det er blevet fortalt (E.F.) at kvisten på ejendommen blev bygget efter at huset var bygget. Henrik Madsen, ( der senere byggede huset på hjørnet af Stationsvej og Østergade) lejede lejligheden ovenpå. Han ville gerne have en kvist. Det gik Peder Østergaard med til, hvis Henrik selv ville betale. Det viste sig senere, at den var lavet alt for dårligt. Sønnen Åge var også utilfreds med aftalen, men ingen ville høre efter hvad han sagde. Thorvald Jørgensen har også boet her. Efter Mine Østergaards død, blev huset solgt til et konsortium med bl. a. tømrer Ramsdahl, Brodal og Brians VVS, Vejby, der har indrettet 3 lejligheder i huset. Nr. 15 a,b og c, Og udstykket det øverste af haven , der ejedes af Mine Østergaards broder Valdemar i København. På denne grund, der er lagt sammen med det øverste af nabogrunden matr. 10 p, som blev købt af Gunnar Pedersen, har Klaus Nielsen og hans kone bygget hus, 15 D. Vejen op til dette hus blev lagt gennem den parcel, hvor Mine Østergaards udhus lå.
Nr. 16 Matr nr, 6g . Forsamlingshuset. Jorden til forsamlingshuset er udstykket fra Niels Espersens gård i 1897. Det gamle lå langs med vejen og var faktisk bygget sammen med det gamle mejeri. Det var med paptag, og der var en lille udbygning foran indgangen, hvor man kunne sætte træskoene o.l. Johannes Sørensen skriver, at han kan huske, hvordan det lugtede af tjære hver sommer, når taget var blevet nytjæret. Det nye forsamlingshus er bygget 1930 Det er blevet renoveret et par gange. Rødding Kommune køber i 1931 forsamlingshuset for 18.000 kr. Da mejeriet blev nedlagt og revet ned, blev der plads til en udbygning mod nord til gang og toiletter og materialerum. Den gamle toiletbygning var vist delvis bygget på nabogrunden. Ovenpå var teknisk skole med lærere fra kommuneskolen, lærer Larsen fra Ejstrup, og Poul Krogsgård fra Friskolen. Desuden Viggo Kristensen og i mange år murer Gunnar Petersen. Endvidere også lærer Østergaard fra kommuneskolen . Rødding kommuneskole holdt i en række år skole i den lille sal og i teknisk skole ovenpå da der en overgang var mangel på klasselokaler i skolen. Desuden husker jeg at et lokale ovenover den store sal en overgang blev benyttet af spejderne og til aftenskoleundervisning.
Nr. 17 Matr 10p . Centralen, bygget i 1907 af Jens Peder Pedersen (skomager) Han boede først Nymøllevej 5, lige overfor den daværende brugsforening, men flyttede til nr. 17 i 1907. Alma Damgård fortæller, at Jens Peder var meget haveinteresseret, han stod meget tidlig op om sommeren ( kl.4) og gik ud i haven og arbejdede, og han sang, mens han arbejdede, han elskede naturen, han sagde engang, at han hellere ville være døv end blind. Peder Bertelsen fortæller at J. P. P. klippede drenge. Hans kone lavede syltetøj, hun var meget pertentlig, der var nøjagtig lige meget i glassene, sedlerne på glassene skulle sidde nøjagtig lige. Husmandsforeningen holdt sommetider udstilling i forsamlingshuset, der var deres syltetøj altid med. Sønnen Gunnar overtog huset i 1942, han drev lillebil og senere lastbilforretning, han kørte en del for kommunen, fik derfor 1.50 kr. i timen. Han kørte bedemandskørsel fra alderdomshjemmet til kapellet ved kirken. det fik han 5 kr. for, men så var bilen også pyntet med gran. Jeg spurgte om det passede, at lastbilen blev vasket næsten hver dag. ” Nej, lød svaret, ikke næsten hver dag, men hver eneste dag.” Han solgte forretningen med bil til Tage Jeppesen. Hans kone var for øvrigt hjemmesygeplejerske. Samtidig har de jo drevet Spøttrup Central som de overtog efter faderen. Der kunne fortælles mange ting om de mange der har passet centralen gennem årene, og det kan ligefrem være en sport at genopfriske numrene fra gamle dage. Nr. 1 stationen, nr. 2 Sejersen, nr. 3 bryggeriet, nr. 4 Grundv. teglværk o.s.v. Gunnar Pedersen fortæller, at direktør Kirk fra J.T.S. forespurgte i brugsforeningen, der havde en telefon, med ledning fra Jebjerg, om de kendte nogen der ville påtage sig at passe en ny telefoncentral, man agtede at oprette i Rødding. Kr. Jørgensen henviste til J. P. Pedersen, der lige havde bygget nyt hus i Nørregade . Det blev til centralen, der har ligget samme sted, lige til den efter automatiseringen blev nedlagt. Efter Gunnar Pedersens død havde han søn Torsten huset en kort tid, men har nu solgt til fhv. lærer og borgmester Alex Lind, og er selv flyttet ud i ” det lille hus” ved siden af ”Nymøllegård”
Nr. 18 Matr. 6f 6h 6x 6æ 5aa . Mejeriet blev bygget i 1889. Grunden blev udstykket fra Niels Espersens gård, forøvrigt den første der blev udstykket fra gården. Skyllevandet fra mejeriet løb ned i en lavning ved Kjærgårdsvej, der hvor fjernvarmeværket nu ligger. Johannes Sørensen skriver om, at han kan huske, at Niels Espersens ænder og gæs gik og snadrede og svømmede rundt i denne dam. Mejeriet blev flyttet 1922. matr. nr. 5aa købes fra andelsbageriet i 1917. Johannes Sørensen overværede da man væltede den første skorsten, og var imponeret over, at man kunne få den til at falde nøjagtig ned langs vejen mellem brugsen og andelsbageriet, og jeg overværede, da skorsten nr. 2 blev væltet, og var ligeså imponeret over, at man kunne få skorstenen til at vælte lige nøjagtig ned over den pind man havde sat for at angive, hvor skorstenen skulle ligge. Maler Damgård skrev om en mejeribestyrer Peter i 1895. Mejeribestyrer Kønig, der var mejeribestyrer, da mejeriet blev nedlagt, var gift med en datter af den forrige bestyrer Madsen, fik altså pladsen efter sin svigerfader. Jenny Kønigs mor Anna Rist boede en overgang i det hus på Nymøllevej, som Bent Sørensen har haft. Der var mejeriudsalg i mejeriet, og desuden har der kørt mælkevogn rundt i byen. Chr. Stampe Møller, Erling Christensen fra hotellet, og Thomas Johansen husker vi. Der har været en del undermejerister. Vi husker Svend Kristensen, Svend Nielsen. Nu er der parkeringsplads, Viggo Kristensen havde en overgang det gamle mejeri og brugte det til lagerplads. Salling Banks bankbus har holdeplads på parkeringspladsen, der er telefonboks,( denne er dog nu 1999 fjernet, ”da den gav underskud”), og byens ” rutebilstation” befinder sig også der. Der er bygget et offentligt toilet, hvor mejeriets hestestalde lå. Gunnar Pedersen mener at borgmesteren Lind efter indvielsen skal have sagt, det liind ?? Desuden byggede Rødding Sparekasse i 1981 på pladsen ved mejeriet efter at den i 1975 var blevet fusioneret med Skive Sparekasse. Nu hedder den Sparbank Vest. Den første mejeribestyrer var Jens Peder Laursen. I folketæll. for 1890 står der: Jens Peder Laursen 23 år ugift mejerist Kresten Laursen 21 år ug. fyrbøder Mette Laursen 25 år ugift mejerske
Edvind Fjendbo har hørt, at Jens Peder Laursen var mejerist en del år, men at han røg uklar med bestyrelsen, og derfor trak sig tilbage. Han flyttede til gården ved Strandvej. Den senere bestyrer var Søren Jensen Madsen, der døde i 1925. På hans grav på Rødding Kirkegård står en meget stor sten. I Skive Folkeblad står der om hans begravelse, at man aldrig før havde set så mange mennesker i Rødding Kirke til en begravelse. Leverandørerne ved mejeriet samlede sammen til en mindesten. Efter ham blev Richard Kønig bestyrer, han var gift med Søren Jensen Madsens datter Jenny, og han var bestyrer, til mejeriet i foråret 1971 blev sammenlagt med Brodal Andelsmejeri, og derefter nedlagt.
Der har været et mælkeudsalg ved mejeriet. Dette udsalg blev i mange år passet af Eva Damgård. Alma Damgård har sommetider passet det for hende. Lisbeth Plougmann mener, at mejeribestyrerens soveværelse stødte lige op til forsamlingshusets sal, og at det derfor godt kunne være så som så med natteroen, når der var bal i forsamlingshuset. I ”de gamle nyheder” fra 1900 stod der i Skive Folkeblad den 17/5 2000. ” Leverandører, der ønsker deres mælk ostet, bedes meddele mejeristen, hvor meget der ønskes ostet. Når der er anmeldt 1000 pund, vil ostelavningen begynde , underskrevet ” bestyrelsen for Rødding Andelsmejeri”
Jeg kan huske, at der var mulighed for at få kogt kartofler på mejeriet. Landmænd kom med hele vognlæs ( i en ”stiv vogn”), læsset blev sat ved siden af mejeriet , der blev stukket et rør med huller ind i læsset, med en slange blev der lukket skoldhed damp ud mellem kartoflerne, der derved blev kogt, og kunne bruges til foder. Senere blev de kogt i en stor rund jernbeholder. Jeg ved ikke om det tog ½ eller en hel time at koge et læs. Under krigen var der bygget et meget stort tørveskur bag mejerier, da det var det eneste brændsel der kunne fås i den tid, det kunne nok rumme ca 10 mil. Tørv!
Matr, nr, 6f, der omfattede bestyrerboligen, blev 1972 solgt af Brodal mejeri til Rich. Kønig. 1980 overtog Skive Sparekasse denne matrikel.
Nr. 19 Matr 10l 10h . Brugsforeningen, bygget i 1907, lå oprindelig Nymøllevej 4 - 6. Der var indgang ud til hjørnet ved vejen og parkeringspladsen. Hjørnebygningen var forsynet med et lille tårn, med spir.
I et læserbrev i Skive Folkeblad den 26 juni 1907 skriver en Sofie Sørensen, gift Lassen bl. a. følgende:” Kære Folkeblad: At Rødding er en fremskridtsby, vil du og enhver let kunne se ved en spadseretur gennem byen. Der bygges i alle ender og kanter, som man sjældent ser mage til i en almindelig landsby. Nu er vi nået til at få rejst vor første bygning med tårn og spir. Den vil sikkert give byen anseelse. Det er brugsforeningens bestyrelse, der ved forretningstalent forstår at skabe et stort overskud, ved handelen med foreningens medlemmer, og at disse er tålmodige nok til at lade bestyrelsen bruge overskuddet, som den finder for godt, er såre prisværdigt. Det er intet under, at bestyrelsen eller måske byggeudvalget, ved en så vigtig handling, som så flot en bygnings rejsning er, viste sig spendabel. Men måden de viste den på, viser dog, at det er så som så med i alt fald deres fremskridtsvenlighed. Den viser, at der i det mindste hos dem findes rester af den grimme gejst ” drikkedjævelen”, hvis herredømme vi før har sukket under her i Rødding. Da man var færdig med rejsningen, blev alle der meldte sig, beværtet med kaffe, og hvem der ville, fik den spædet op med en ekstra cognac, ”Rommer” og lignende, så længe man gad drikke. Til sidst blev det til et veritabelt sviregilde for ungersvende, som vi heldigvis nu sjældent ser mage til. Soldet endte bl. a. med, at en ung håbefuld håndværks svend på en tohjulet vogn af tjenstvillige mænd blev transporteret hjem, et par andre viste deres gode hjertelag ved at tage en af byens vise fædre under armen og hjælpe ham hjem.” Samme dame har senere i artiklen klager over ungdommens opførsel. Jens Peder Laursen køber i 1904 grunden af Svenning Madsen. På parkeringspladsen har der været et skur til, brændsel. Vejen gik oprindelig sydvest om brugsforeningen mellem nr. 1 og 3 på Nymøllevej, langs facaden i nr. 3, det forklarer også hvorfor dette hus ligger så mærkeligt i forhold til vejen. Ovenpå brugsens bygninger var der værelser til kommiserne. Der er udgivet et hæfte i anledning af brugsens 100 års jubilæum i 1983. I 1928 byggede brugsen et skur ved Nymølle, til opbevaring og udlevering af petrolium og olie til fiskerne. Desuden til kul, der også kom med skib. Skuret blev bygget efter anmodning fra 14 fiskere ved Nymølle. Kr. Jørgensen var uddeler fra 1898 til 1935 derefter Frede Jørgensen fra 1935 til 1971. Hans søn Leo Jørgensen efterfulgte ham fra 1971 til 1979. Efter Leos død blev Børge Krogh uddeler i 1980. Brugsen er moderniseret flere gange, i 1937, 1950, 1965 og 1976.
Kirsten (dr. Andersens datter ) fortæller, at hun kan huske, at Kr. Sigh og andre ældre mænd sad på en bænk i brugsen og snakkede og røg og spyttede, Vores piger kan huske, at især Kr. Sigh tit vendte sin stok om og prøvede om han kunne fange pigerne i benene med stokken. Ved 100 års jubilæet i 1983 blev der udgivet et interessant hæfte om brugsen gennem de 100 år. På et af billederne i jubilæumshæftet, det er taget efter moderniseringen i 1965, kan man se, at brugsen har handlet med benzin, der står en tank på hjørnet af parkeringspladsen. Det var B.P. benzin.
Nr. 20 Matr 5ø. Andelsbageriet. det lå først på Nymøllevej ( karosserifabrikken) Det nye andelsbageri blev bygget i 1913. Grunden købes i 1913 af Peder Jensen Majlund. I en bog udgivet af Rødding Sparekasse er der et billede af rejsegildet ved det nye byggeri, og en bemærkning om, at murermesteren ved byggeriet faldt ned og blev så hårdt kvæstet at han døde. En af deltagerne mener, at murermesteren blev kørt til sygehuset i Skive i en stiv vogn med heste for og halm i bunden. Der var dog en anden, der mente, at manden der boede i Kr. Svenningsens gård ( på hjørnet af Nr. Allè og Kjærgårdsvej) havde en ”fjedervogn”, der blev benyttet til ambulance, måske til tider med halm i bunden, og at den var benyttet i ovennævnte tilfælde, men der er folk, der husker, at syge er blevet kørt til sygehuset i Skive i ” stiv vogn” med halm i bunden. Edvind Fjendbo husker en der hed Skytte, der sommetider kørte ” ambulance” med en stiv vogn med halm i bunden . Bager Schmidts anden kone, der var en søster til den første, blev altid kaldt ”moster bager”. Efter bager Schmidts død, blev en svigersøn Søren Dalsgård bestyrer af bageriet. Han købte det senere. Bageriet havde en overgang en filial i Øster Assels på Mors. Efter Dalsgaard havde Rubin Mikkelsen fra 1983, og fra 1988 Kurt Christensen, men det er nu definitivt nedlagt, og der er oprettet solcenter i butikken . Dagny Christiansen fortæller, at hendes far kørte brødtur for andelsbageriet i 28 år med både hestevogn og bil. Hun har et billede af begge køretøjer. Det menes, at også Berthel Iversen engang har kørt brødtur for Andelsbageriet. Lisbeth Plougmann kunne huske at Andelsbageriet blev bygget, hvor der var en dam, som mejeriets skyllevand løb ned i. Hun mener, at man før byggeriet var i tvivl om det overhovedet kunne lade sig gøre at bygge der, der blev drænet grundigt inden man begyndte at bygge.
Otto Laursen skriver: Overbyen og nederbyen er i dag bygget sammen, i gamle dage var der et slip mellem de to bydele. Alle børn i nederbyen mente at folk i overbyen var finere end dem i nederbyen, for i overbyen lå jo alle de fine forretninger. og der var der fortove. i nederbyen var der vejgrøfter.
nr.1 Matr. 10f. Er bygget 1880, det har stået på gavlen engang. Hans Chr. Andersen, (Høker – Hans ) købte huset af Hans Kr. Nielsen i 1885 , kan det tænkes, at han har haft forretning her? Høker – Hans solgte til Jens Christensen i 1907, han har haft snedker - og tømrerforretning her. Han startede afholdshotel her. Det gik godt i mange år, men så solgte han og flyttede ud i ”mamrelund” ( Villy Søndergaards) Han solgte i 1918 til Mads Kr. Slagter ( Madsen) , der havde haft slagter forretning i nr. 13 ( Tage Jepsens ) Han var enkemand, hans kone døde i barselseng efter det ottende barn ( Katrine , der var gift med rejsebud Tage Astrup). Han drev kun hotellet i ca. 5 år for han kunne ikke få bevillingen fornyet. Johs. Sørensen skriver ” for han drev den jo næsten som offentlig kro med dans i det gamle snedkerværksted”. Vi har af andre hørt, at det sommetider gik hårdt til med drikkeri og halløj. Anna Jensen mener, at der var pensionat der sammen med afholdshotellet, og at der var 4 værelser der var lejet ud. Han solgte i 1929 til Jørgen Peder Andersen , der var slagter.Efter tinglysningsbogen ser det ud til, at han har solgt huset i 1933 til N.Chr. Husted og Jens P. Laursen, men om han er blevet boende melder historien ikke noget om. Imidlertid overtager han skøde på huset igen i 1941. Han har haft forretning der , med butiksvindue i gavlen ud mod Borgergade. Jeg husker, at der i alt fald var slagterforretning, da jeg kom i 1946. Han solgte senere til Kr. Larsen, der boede her sammen med en datter og svigersøn , Ruth og Svend Åge Nautrup.
Nr. 2 Matr. nr. 5m. 5af. (Alfred skomagers) i folketællingen for 1890, står der Peder Kristensen 31 år, skipper Kristine 25 år hans kone Karen 6 år barn Kristen 4 år barn
Ved vurderingen til ejendomsskyld i 1920 står han anført som træhandler. Han blev kaldt ” P. Kr. Skipper ”. Der var butik med slik, tobak og træsko kan flere huske. Post Clausen har en overgang boet der. Og i lang tid havde Alfred Jensen skomagerforretning og butik der. Efter deres død er huset solgt og ændret til beboelse. P.K.s far var møller på Mors. Han Købte Nymøllegård, mølle og færgefart. P.K.s farbror Jens Møller, der også var fra Mors købte Nymølle Teglværk. Der var mange der fik kredit hos ham. Det yngste barn Kristen er Kristen Stampe Møller, der senere var mælkemand i Rødding by. Johannes Sørensen skriveri sine erindringer om Spøttrup Kro , at en søster til Stampe Møller , der blev kaldt ”Marie Skipper” købte Berthel Møllers gård, og lavede den om til afholdshotel. Lisbeth Plougmann siger i sine erindringer, fra omkr. 1905, at der boede en Jeppe Sloth her i nr. 1, men det kan ikke passe, med mindre der har været to lejligheder i huset. I 1928 køber Christian Clausen matr. 5af og 5 m af Kristine Møller. I tingbogen står følgende om denne ejendom: 1902 fra Peder Jensen Majlund til Jeppe Madsen, 1914 skifteretten , enken Kirsten f. Christensen, 1914 Dagmar Christensen 1918 Peder Chr, Møller, 1927 skifteretten, enken Kirsten Møller, 1928 Christen Clausen (landpostbud), 1940 skomager Alfred Jensen
Nr. 3 Matr. nr. 10 o. Der har førhen gået en vej fra Grønnegade mellem den nuværende brugsforening og det første hus i Grønnegade til Nymøllevej, det forklarer, hvorfor huset ligger så skævt i forhold til vejen. Den første vi kender der boede der er Hans Kristian Nielsen han sælger i 1885 til Hans Kr. Andersen. I folketællingen i 1890 står der om ham : Hans Kr. Andersen,54 år tømrer/landbr. Ane Andersen 34 år, husmod Marianne 10 år barn , Ane Kathrine 3 år barn. Anna 2 år barn, Marie 1 år barn
Et medlem af familien har fortalt mig, at han mener at Høker Hans havde en båd, der sejlede tømmer og andre varer fra Ålborg til de andre limfjordshavne, men det er ikke lykkedes mig at få bekræftet den oplysning. Ane Kathrine på 3 år blev senere gift med skomager Jørgen Johannesen, der havde forretning i Østergade, Jørgen skomager havde været gift før, og havde en søn fra første ægteskab, der hed Moody, og Anna blev gift med Peder Johansen, der var præstegårdsforpagter, og senere, (omkr. 1926 ) blev indremissionær. Kopier af anbefalinger til Indre Missions bestyrelse fra samfundene i Lihme, Rødding og Krejbjerg haves. Marie døde ugift på plejehjem i Durup. Disse oplysninger har vi fra Ane Kathrines datter Else, der var gift med Peder Nautrup, Kjær. Efter Hans Kr. Andersen , kom Jens Peder Pedersen ( Jens Peder skomager) Otto Laursen fortæller, at hans arbejde som skomager , mest gik ud på at pille det gamle læder af træbunder til træsko, og sætte nyt læder på, og så give det hele en gang lak. Der duftede altid frisk af sværte og lak, hos dem, skriver han. Gunnar ( Jens Peders søn ) fortæller, at hans far også blev barber, og det begyndte ved at en mand spurgte i brugsen der dengang lå lige overfor, om, hvor man kunne blive barberet. Jo, det mente uddeleren ( Kr. Jørgensen) da at han kunne, ovre hos Jens Peder skomager. Manden gik over og bad om at blive barberet, og efter den tid var J.P. også barber. Der var en der fortalte, at han fik 25 øre for en barbering. Jens Peder skomager flyttede om i Borgergade ( centralen ). Efter ham boede bl.a. Peder Johansen, der var præstegårdsforpagter. 1929 flyttede tømrer Søren Jakobsen ind i huset. Han havde tømrerværksted i et halvtag for sydenden af huset. Søren Jakobsen blev boende der til sin død, og hans enke blev boende der i 1 ½ år efter. Død., Der har været en lejlighed i huset hvor bl. a. Johanne Burchard og hendes moder har boet, og vistnok haft systue. de flyttede senere til Stationsvej 1. P. Degn og Jens Hendriksen Bach har også boet der. Nu bor Jytte og Kaj Ove Sørensen i huset
Nr. 4. Matr. nr. 10 s. Er udstykket fra 10d 5 ae. I anledning af 100 års jubilæet i 1983, udgav brugsen et hæfte, her skrives der, at både nr. 4 og nr. 6 hørte til brugsen, og at der blev ændret og bygget om mange gange. Der var i gavlen på nr. 4 , der også var stråtækt, en sal, eller forsamlingsstue. Der holdt bestyrelsen sine møder, og sparekassens bestyrelse holdt også sine møder her. desuden holdt Frelsens Hær også møder her. En dag mødte præsten op for at få
lov til at holde kristelige møder her, men så måtte loftet hæves, for ellers var der for lidt luft, når så mange mennesker skulle samles. Maler Damgårds far, Kr. Damgard boede her fra
1904. Alma Damgård fortalte, at Kr. Damgård havde tapetprøver med ud til kunderne i en trækasse i en rem over skulderen. I brugsens jubilæumshæfte, står der, at Kr. Damgård købte bygningerne i 1904 , men det var i 1909. da brugsen byggede nyt på hjørnet. Eva og Magnus Damgård har haft det fra 1919 De solgte i 1925 til Magnus Jensen, der var tømrer på SVJ remissen, hans kone Eli havde systue, I vinkelhuset har fagforeningen haft lokaler til udbetaling af understøttelse. Magnus Jensen svigersøn Erik Kristensen og konen Grethe havde lotterikollektion, (overtaget efter Jane Knudsen) I bogen om brugsen står der også, at butikken i 1894 blev flyttet over i ” østerhuset” nr. 4, hvor salen havde været. I 1904 flyttede Kr. Jørgensen fra lejligheden, der lå bag salen, men den blev ikke lagt til butikken, men udlejet til jordemoder Ane Jensen for 50 kr. årlig. I 1904 den 30/11 stod følgende annonce i Skive Folkeblad ”Undertegnede har nedsat sig som praktiserende jordemoder i Rødding i brugsforeningens lokaler. Anna Jensen ”
Nr. 5 ( Matr. nr. 49) Johannes Sørensen skriver at det var et lille stråtækt hus, og at der var posthus, der senere blev flyttet op til et stråtækt hus, der lå mellem valgmenighedspræstegården og den grund hvor senere kommunekontoret blev bygget. Valborg Astrup kan mindes, at der lå et lille forfaldent hus, med små vinduer lidt østligere end der, hvor nr.5 nu ligger. I 1900 boede der en Jens Søndergaard ( gift med en datter fra ” Elmegaard” ) i huset. Han havde købt huset i 1889 af en Peder Nielsen . Ejeren før ham ( omk.1860), hed Laust Pedersen Lisbeth Plougmann fortæller: ”Der boede en gammel piger der, hun hed Sine Søndergaard, hun havde en glaskuppel med fisk i oppe under loftet, den kiggede vi på, når vi sommetider var der oppe. Hun havde posthus, der indleverede vi vore breve. Jens Søndergaard dør i 1916, enken sælger i 1917 til Kr. Jørgensen og Søren Jensen Huset bliver i 1929 solgt til en Anna Madsen ifølge realregisteret. Mejeribestyrer Søren Jensens enke, Anna Rist flyttede ind i huset, efter at den nye bestyrer Rich. Kønig i 1931 var blevet gift med Søren Jensen datter Jenny. Alma Damgård gjorde sammen med Jenny Kønig rent i huset, da Anna Rist skulle flytte derom. Anna Rist døde i 1954 og har formentlig ? boet der til den tid. Jens Sørensen fra Krejbjerg flyttede hertil. Sønnen Bent der var mekaniker byggede værksted, men oprettede firma med salg af malkemaskiner. Erling Eriksen lejede værkstedet til tømrerværksted, men da Bent selv ønskede igen at bruge autoværkstedet, måtte Erling Eriksen flytte og indrettede værksted i kælder og garage under sit hus på Nr.Alle Poul Jensen, der på dette tidspunkt havde mekanikerværksted lige på den anden side af vejen, og selvfølgelig ikke var ovenud begejstret for dette, sagde, da en mand spurgte, hvorfor Erling skulle flytte, på sin lune måde, med et citat, frit oversat fra bibelen: ”Jo, for mesteren har brug for det.” Bent havde en overgang salg og service af malkemaskiner, senere salg af brugte biler, især større mærker. Nu er huset solgt til et ægtepar, hvor manden er mekaniker, og regner med at kunne drive lidt autoværksted i fritiden. Det er siden blevet til regulært autoværksted og bilsalg, især brugte biler , importeret fra Tyskland.
Tingbogen siger om matr 49: 1851 Laust Pedersen, 1885 enken Dorthe Cathrine Christensen, 1885 Christen Hansen, 1889 Peder Nielsen, 1890 Jens Jensen Søndergaard, (han var vist fisker) 1916 skifteretten til Jensine Søndergaard, 1917 Kresten Jørgensen og Søren Jensen.
Nr. 6 Matr. nr. 10 d. Poul Jensens. Brugsforeningen købte huset i 1884 af Hans Kr. Andersen kaldet ”Høker Hans ” han fik skøde på huset ( eller grunden) i 1879 . Allerede i 1865 fik ”Høker Hans” næringsbrev som købmand, så han må have haft forretning andetsteds. I anledning af 100 års jubilæet i26/101983, udgav brugsen et hæfte, her skrives der, at både nr. 4 og nr. 6 hørte til brugsen, og at der blev ændret og bygget om mange gange. Der var i gavlen på nr. 4 , der også var stråtækt, en sal, eller forsamlingsstue. Der holdt bestyrelsen sine møder, og sparekassens bestyrelse holdt også sine møder her. desuden holdt Frelsens Hær også møder her. En dag mødte præsten op for at få lov til at holde kristelige møder her, men så måtte loftet hæves, for ellers var der for lidt luft, når så mange mennesker skulle samles Sparekassen, der blev startet et år efter brugsen, lejede i mange år, indtil 1925 brugsens kontor hver mandag til sin virksomhed, den årlige leje var i 1886 12 kr. i 1917 var den steget til 125 kr. I bogen om brugsen står der, at butikken i 1894 blev flyttet over i ”østerhuset” (nr.4) hvor salen havde været. I 1904 flyttede Kr. Jørgensen fra lejligheden, der lå bag ”salen”, men den blev ikke lagt til butikken men udlejet til jordemoder Ane Jensen for 50 kr. årligt. I 1900 købte brugsforeningen et spånklædt pakhus af Hans Kr. Andersen. Det lå der, hvor Poul Jensen havde værksted. Det blev udlejet til lokalforeningen, som overtog handelen med foderstoffer. I 1904 satte brugsen en vindmølle på bygningen til at trække kværnen. Prisen for møllen var 275 kr. Alma mener , at Søren Peder Jørgensen har været møller her. Otto Laursen skriver i sin beskrivelse af ”Barndommens By”: ”Dog var det første der mødte øjet, når man nærmede sig overbyen ikke særlig flatterende. Det var et stort skrummel af en træbygning, det var foderstofforeningen der havde til huse her, det var omtrent midt imellem nr. 8 og nr. 10 Thorolf Kristensen skriver, at han i 1887 blev sendt op i brugsen efter sager, da hed uddeleren Svenning Madsen. Efter at brugsen i 1907 havde bygget nyt, hvor den nu ligger solgte de til maler Kr. Damgård. Flere har boet i de lejligheder.
bl.a. Eva og Magnus Damgård, mens de byggede nyt hus, Poul Graugårds forældre \ En meget gammel dame, vistnok Åge Berthelsens oldemoder (Niels Bertelsens enke).I foderstofbygningen var der en perron el. lign, så foderstof kunne læsses af og køres ind. Desuden var der et hejseværk, så sække kunne løftes op på loftet. Inger Krogh, der havde været gift med mølleren Anders Krogh, boede her fra 1916. Birthe Panduro skriver i sine erindringer , at hun boede her lige før Poul Jensens, og hun kan huske, at når de legede på pladsen nede foran huset, sad hun indenfor vinduerne og fulgte med i deres leg. Engang blev de budt indenfor til kaffe, men hun kan huske, at de fik klejner, der var lidt mugne, så det var vist ikke lige sagen. I 1926 ejede P. Schmidt huset. Poul Jensen købte nr. 6 i 1940 og startede cykle - og mekanikerværksted. i 1960 fik han udsalg af Uno X benzin. Et firma, der startede med at sælge benzin billigere end de store firmaer. I Tingbogen står flg. Ejere: 1879 Hans Christian Andersen (Høker . Hans) – 1884 Rødding sogns forbrugsforening – 1909 Magnus Damgaard – 1910 Laurits Laursen – 1916 Inger Krogh – 1922 Jens Peder Nielsen Schmidt. 1940 Poul Jensen, fra 1987 hans enke Agnes Jensen
Nr. 7 matr 2a Forpagterboligen. Peder Johansen, der var forpagter til ca. 1926, boede i nr. 3. I 1845 er forpagteren en ” ugift Karl fra Lime Laurits Jensen på 23 år, med 4 tjenestefolk”,1850 Christian Jensen fra Lime 26 år ugift, og i folketællingen for 1870 er forpagteren Niels Kristian Jensen , fra Thy. I 1876 – 1887 hedder han N.P.Jørgensen Forpagtere har i øvrigt været: 1887 – 1896 Hans Kr. Nielsen. 1905 – 1914 Kristian Nielsen og Kristian Larsen. Hvor de har boet er ikke oplyst. I 1914 overtog ovennævnte Peder Johansen forpagtningen til 1926. Efter ham kom Karl Christensen ( gift med en søster til Helga Frederiksen og en broder til Hilda Christensen på stationsvej). Så overtog Stinne og Hans Jørgensen forpagtningen til de i 1942 overtog Højvang, efter Rosa og Harald Jensen. Efter Hans og Stinne overtog Jens Christiansen forpagtningen, og da han døde kom den sidste forpagter Knud Sørensen, der blev gift med Jens Christiansens enke. Niels Berthelsens søn Ejler fortæller, at forpagtergården brændte engang i midten af 20 erne, ilden opstod mens man var ved at tærske.
Nr. 8 matr nr. 2x, blev bygget til foderstofforretningen, da pakhuset ved banen blev solgt til Spøttrup Bordfabrik. Chr. Olesen og Palle Brøndum har været bestyrer her. Hans Knudsen var med til at bygge huset, og husker, at de mange gange mens de byggede blev inviteret til formiddagskaffe hos Jens Sørensens kone på modsatte side af gaden. Da foderstofforretningen blev nedlagt og flyttet til Skive, blev huset solgt til ”Leg og Hobby” et firma der handlede med møbler og legeredskaber til børneinstitutioner. Nu er der antikvitets handel ved Tom Stampe, der bor privat i nr. 10. I baghuset til nr. 10 havde Martin Overgård i nogen år maskinværksted og salg af landbrugsmaskiner. Desuden nogle år fabrikation af blomsterkrukker af moler. 1957 Rødding Foderstofforretning, 1964 Skive Korn, 1984 Krista Pedersen 1988 Claus Søndergaard 1995 Tom Stampe
Nr. 9 matr 2a Præstegården og præsternes historie er beskrevet af fhv. lærer Johs. Nielsen og Birthe Nielsen, samt af en lærer E.V. Jacobsen , og Laur. Laursen , Gyvelhus
Den var i 1848 den eneste ” helgård” i Rødding ( altså på 8 td. hartkorn). Præstegaarden ligger endnu på samme plads i Rødding by. Gården havde en jordlod på omkr. 20 ha. Kaldet ” Voldsheden”, som havde ret god jord. Præsten gav en mand ved navn Mads lov til at bygge et hus på lodden , han dyrkede så meget, at han kunne føde 3 – 4 køer. I 1855 blev jordlodden stillet til auktion, og hans svigersøn købte den. Han byggede en gård, hvor huset havde ligget. Siden er der tilkøbt så meget jord, at den er på 44 ha. Han frasolgte omk 7. Ha. Fra den vestlige side, ud mod østkjær, hvor der på en bakke kaldet ” Rævebakken” blev bygget en gård, og bakken beplantet med nåletræer. Der går et højdedrag fra gården imod øst, hvor der har ligget 3 oldtidsgrave, som nu er sløjfede. Der var et gravkammer i den ene høj.
I 1904 nedbrændte udhusene til præstegaarden , og omkring 83 td.land, hvoraf 20 td. land var hede, som lå sammen med noget andet blev frasolgt for 25.000 kr. Det frasolgte stykke ligger mellem vejen der går mod syd fra Rødding by og Spøttrup mark. Der blev opført 3 gårde på det frasolgte stykke, J.P.Laursens ( Sparekassen Vestsalling ”) ” Sandholm ( Henrik Laursens , (Harald Vinther))—og Skovgård ( Futtrup) For øvrigt bestod rødding by i ”gamle dage” af 12 halvgårde og nogle huse. 4 gårde blev udflyttet i 1783, Hellerupgård, Korsbækgård, Skåhøjgård og Mølvadgaard. Den eneste der ligger på sin gamle plads er Kr. Iversens.
Nr. 10 matr 2y 1973 Bager Einar Christensen, 1994 Tom Stampe. I baghuset til nr. 10 havde Martin Overgaard ”fabrik” for molèrkrukker.
Nr. 11 matr. 8ah 48i er bygget 1927 af snedker Jens Christensen. Et barnebarn har fortalt, at da man var nede hos smeden (Jens Sigh) for at købe støbegods ( komfur o.l.) blev konen syg nede hos smeden, og blev kørt på sygehuset derfra. Hun kom vist aldrig til at bo i huset. Der lå et lille baghus, hvor sønnen Hjalmar , der var maler, havde værksted. Han må jo på det tidspunkt have boet hjemme. Senere flyttede han til Lihme. Han var ret gammel før han blev gift. Efter Jens Christensen flyttede Sine og Niels Madsen ind i huset.1930 Deres datter Line, og hendes mand slagter Martin Andersen overtog huset efter dem. Martin var hjemmeslagter. Jeg husker, at vi engang fik parteret en gris hos ham, han har formentlig også slagtet den hjemme. Jeg husker at hvert stykke der blev smidt ned i baljen, fik en ”trumf ” med. ( men derfor smagte kødet nu godt nok alligevel). Jeg har hørt fortælle at det ikke altid var lige ” efter bogen ” når han parterede. Han pralede altid af, at det var det eneste sted i byen, man kunne se hvor mange børn de havde, der stod nemlig 11 ved siden af døren. Line var ikke mundlam. Da huset skulle omvurderes formentlig til lån, gik et par mænd fra kreditforeningen rundt med målebånd og skrev op. I huset overfor var der kaffegilde, og her undrede man sig over hvad der foregik. Men på forespørgsel til Line fik man kun det svar ” Vi ska ... si om den er uhst” ( vokset ). Mathias Gjedde har boet i nr. 11. I tingbogen står der om nr. 11: 1930 fra Jens Christensen til Niels Madsen , 1934 Martin Andersen .
Nr. 12 matr nr. 2z Her bor nu fra 1981 varmemester Leo Stephansen. Huset er bygget 1957 af smed Oluf Olesen Sigh. Han indrettede butik med kosangas, komfurer o.desl. I kælderen havde han et velassorteret værksted, hvor han fremstillede smedejernsting, lamper stager, redskaber til brændeovne. Han lavede også vaserne til stolene i kirken.
Nr. 13 matr. 8f 8p 48e m I 1899 boede urmager Østergaard her. Der har været slagterhus, der hvor Tage Jepsen nu har bilgarage. Mads Chr. Slagter boede der i alt fald i 1919, da hans kone døde efter en fødsel. Jens Christensen fik så tømrerværksted der. Det blev overtaget af sønnen Aksel, der i alt fald boede der i 1929. Senere har murer Chr. Andersen og Johanne boet der. Han arbejdede hos murer Christiansen ( Kr. Murer ) om dagen og arbejdede for sig selv om aftenen og i weekenderne. Hans søn Niels, der senere har været gift med Nina Boel, fabrikerede en overgang legetøj her. En anden søn Åge havde forretning ( kiosk) med slik og tobak o.l. Han flyttede ud i ”Kuruphuset” bag Sigfred Madsens, da han blev gift. Tage Jepsen købte Gunnar Pedersens vognmandsforretning med lastbil, en forretning, som han har drevet indtil for nylig, hvor sønnen Ole overtog den og byggede på ” Jættehøjen” (Frilandsvej). En overgang har Laurits og Mylia Jensen også boet i nr. 13. Da havde Mylia damefrisørsalon her. I Tingbogen står der om denne ejendom: A. Doolewerdt, invalid , Skomager, (han har tidligere boet i Mollerup), der står ikke noget årstal ved ham. Han sælger 1894 til Peder Østergaard , som 1908 sælger videre til Mads Kristian Madsen ( slagter) 1918 køber Jens Christensen ejendommen, der 1932 går videre til sønnen Aksel Christensen 1935 sker der fogedudlæg på ejendommen her overtager en Peder Pedersen den , men han sælger til Chresten Chrestensen Stampe, der i 1936 sælger videre til murer Chresten Andersen
Nr. 14. matr nr. 2æ 1957 Eva og Jens Bak. 1983 Thinus Brokholm, der var tømrer, og har startet eget tømrerfirma ”Thinus Tømrer”. Han er 1992 flyttet til Borgen nr. 12, og har solgt til Kim Nielsen. 1998 Lars Alstrup
Nr.15 Matr nr. 48b. 8q. 48f. 8t. Karosserifabrikken.Om matr. 8t og 48f står der i realregistret: ” Peder Østergaard sælger i 1903 til Rødding Andelsbageri. 1916 bliver det ifølge fuldmagt solgt af Niels Kristensen Husted til Jensine Ane Marie Toftensberg,f. Lauridsen. 1921 overtager Johannes Marinus Graabæk. Samme År Diderik Overgaard, 1927 fogedudlæg ved Mikael Nielsen , Skive , og i 1933 overtager Karl Kristian Jensen ( karetmager) ejendommen .Købesummen var 3500 kr. Her begyndte altså Andelsbageriet. Den første bestyrer hed Kjær. Lisbeth Plougmann siger i sine erindringer, at hun kan huske en bager der hed Wittenberg i karosserifabrikken. I 1906 ansatte andelsbageriet Johan Vitten som bageribestyrer. Efter Kjær kom i 1910 Schmidt. Han flyttede så med op da det nye blev bygget i 1913. Johs. Sørensen skriver : ” Da bager Schmidt kom, fik han en stor hund, hvad det var for en race kan jeg ikke huske, men den var stor i mine øjne som 7 års dreng, men den lavede han kørevant for en 2 hjulet vogn, og den brugte de til at hente mælk på mejeriet, der var gerne 2 stk. 60 - 80 punds spande, så var der engang, den løb løbsk nedad præstens bakke ( den var jo mere stejl dengang), og vognen væltede, og Schmidt var jo så galsindet, så det var lærlingens skyld, han fik et par øretæver. Sådan var det dengang.” Otto Laursen skriver om det samme hus. ” I nr. 15 var der købmandshandel, men den har nok ikke gået særlig godt, for jeg husker da mindst 4 forskellige indehavere i løbet af en halv snes år. Det skal nok passe, for i 1929 ejede Michael Nielsen A/S Skive ejendommen. Firmaet var grosserer i kolonial, og har så formentlig overtaget ejendommen efter fallit.. Toftensberg skal have været meget godmodig af sig, han gav kredit til højre og venstre, og har jo nok haft mange kunder blandt de fattige beboere ude i heden. Jens Jacobsen kom næstefter. Til sidst blev den nedlagt, og huset solgt til karetmageren, der boede overfor i nr. 28.” Der har vist været 5 købmænd. Der er lidt tvivl om, hvem der har været. Majlund, (han havde senere forretning i Borgergade 10, hvor Kr. Mark nu bor), Bro, Toftensberg , Jens Jacobsen, og den sidste, købmand Hansen. Han var invalideret, manglede venstre hånd, men var god til at pakke ind alligevel. Købmand Hansen købte i 1927 snedkerværkstedet, hvor købmand Linderoth i mange år har haft købmandsforretning det var formentlig af snedker Kristian Larsen, men Hansen var der kun ca. 1 år. Handelen var for øvrigt nær gået i vasken. Edvind Fjendbo mener, at konen var lige ved at slå handelen i stykker, men trådene blev da redet ud, så det gik i orden. K.K.Jensen, der havde karetmager og hjulmandsforretning i nr. 28 købte nr. 15 og oprette karetmagerforretning her. K. K. Jensen drev en overgang lillebilforretning sammen med virksomheden som karetmager. Han havde bl. a en overgang en flot Plymouth 8 personers udlejningsbil. Senere overtog sønnen Jens Jørgen virksomheden, der efterhånden blev omdannet til karosserifabrik. Bl. a. byggedes de første busser firmaet ”Tjæreborgrejser” brugte. Jeg var et års tid på kontoret hos Jens Jørgen, og husker en episode. Der blev fortalt, at K .K. Jensen var blevet irriteret på tjæreborgpræsten, fordi han godt kunne finde på at forlange småændringer ved en bus, efter at den var lavet færdig, f. eks. at askebægerne skulle flyttes en lille smule. Ændringer som blev betalt, men samarbejdet ophørte af den grund. En dag sad K.K. inde på kontoret hos mig og læste i et nummer af karosseribladet Her stod der, at Ringsted Karosserifabrik netop havde leveret 20 nye busser til ”Tjæreborgrejser”. K.K.s eneste kommentar var . ” Det ku være en sku ha funden sig i hans særheder” Der er efterhånden lavet mange busser, lastbiler, ligbiler anhængere m.m. fra firmaet her, der en overgang beskæftigede 20 - 25 mand. Da Jens Jørgen stoppede, blev ejendommen solgt til firmaet Klima - Bloc, der fremstiller ventilationsanlæg, bl. a. til skibe.
Fra Tingbogen står der flere ting:Der er 3 eller 4 forskellige indførsler om disse matrikler, jeg forestiller mig, at der har ligget en gård (Hellerupgård??) og et par huse der, det er ikke usandsynligt, da næsten hele Rødding by tidligere lå neden for præstegården.
matr 48b 48d 46e og 8g:, (de 4 første indførsler som fra Nymøllevej 5) 1851 Laust Pedersen 1885, enken Dorthe Cathrine Christensen Kresten Hansen, 1889 Peder Nielsen, 1892 Andreas Doolewerdt (skomager) 1903 Peder Iversen, 1923 Ivar Pedersen, 1925 Kresten Jensen, 1934 ´Peder Pedersen.
Matr 48f og 8f 1903 fra Peder Østergaard til Rødding Andelsbageri, ( det må altså være startet her i 1903) I 1906 havde Rødding Andelsbageri en ”bageribestyrer”, der hed Johan Christian Vittenberg 1916 iflg fuldmagt fra Niels Christensen Husted til Jensine Ane Marie Toftensberg f. Lauridsen, købmand 1920 Johannes Marinus Graabæk, købmand 1921 Diderik Overgaard, købmand, 1927 overtager grosserer Michael Nielsen, Skive stedet, købmand Hansen der overtog Nymøllevej i 1928 men solgte til købmand Linderoth allerede 1929. Han har måske overtaget stedet i 1929, Edvind Fjendbo har fortalt at han kan huske at kobmand Hansen har haft forretning i den senere karosserifabrik. Det fremgår ikke af tingbogen, men i alt fald overtager K.K. Jensen stedet i 1933 ved fogedudlægsskøde til en pris af 3500 kr.
Nr. 16, matr 2ø lige overfor præstegaarden, er bygget i 1957 af Tage Jepsen 1960 Laurits og Mylia Jensen. Laurits arbejdede ved S.V.J. remisen Mylia havde damefrisørsalon. Huset er et såkaldt ”Håsum hus” bygget af Richard Pedersen , Håsum. Der var folk, der dengang sagde, at træet var så frisk, at vinduerne kunne begynde at skyde kviste, og bære blade. Men jeg har nu aldrig set blade på vinduerne, når jeg besøgte Marie og Mikael Toft der 1964 købte huset. 1996 Anne Marie Eskildsen
matr. 8g hørte vist til karosserifabrikken, Ane (Sønderup) og Peder Iversen Pedersen der havde boet i ”Søgård” boede der efter at have solgt gården. Tingbogens oplysninger: 1892 fra Peder Nielsen til A.F Doolewerdt (48b) 1903 fra Jens Chr. Larsen til A.F.Doolewerdt (8g) 1923 skifteretten til Iver Pedersen m.fl. 1923 fra Iver Pedersen m.fl til Just Pedersen Nautrup 1925 til Kristen Jensen 1934 til Peder Pedersen på 8g og 48b
Nr. 17 matr 8f, huset ved siden af karosserifabrikken, har også hørt til denne. Den er handlet sådan:1882, Niels Olesen, 1887 Jens Kristian Larsen, 1891 Peder Østergaard, 1896 Søren Pedersen Godsk, 1906, skifteretten, til Christian Christensen Stampe, 1909 Niels Christensen Stampe, 1919 fra Ane Stampe til Jens Nielsen Stampe, 1924 Søren Peder Jensen, 1925 Andreas Jacobsen, 1927 Kr. Graugaard, 1939 Jens Jacobsen Bach. Jens Jørgen Jensen
Nr. 18. matr 2an 1956 Thinus Høegh, 1984 Arne Bodilsen 1995 Allan Torpdahl Sørensen
Nr.19 og 19A Matr. nr. 8h 48d 8o Fotograf Andersens, her husker jeg, da jeg kom i 1946, at der var et værelse i østenden af huset, med et stort vindue ud til gaden med gardiner for, det var atelieret. Mon ikke alle husker fotograf Andersens ”manerer”, når han skulle have folk stillet op til gruppebilleder, men det var nok heller ikke altid lige nemt. Men der hænger eller står mange billeder rundt om på egnen med fot. Andersens navn på. Mon ikke sønnen Alfred overtog jobbet efter ham? Otto Laursen skriver om fotograf Andersen : ” Så kommer nr. 19, hvor fotograf Andersen boede, ham husker jeg især fordi han havde en motorcykle, et langstrakt uhyre med remtræk, en N.S.U. tror jeg det var. Når han kørte ud, havde han altid fruen med, men sommetider kneb det maskinen at trække dem op ad præstens bakke, de var begge to godt ved huld, og der var ikke lang vej til at få den op i fart, så måtte mutter skubbe bagpå, den skulle da forresten også løbes i gang. ”Af andre beboere kan nævnes: Søren skorstensfejer der lejede sig ind mens de byggede hus på den anden side af gaden. Kr. Graugårds ( Poul Graugårds forældre), Pouline Trustrup, og nu Agnethe Brøndum. Der var 2 lejligheder i huset. Hans Knudsen mener, at atelieret var et træhus, der var bygget til. Han fortæller at en storm engang væltede huset, og at billederne blæste rundt over hele nederbyen. Det fortælles at fotograf Andersen ofte var nødt til at arbejde om natten når han skulle fremstille billeder, fordi strømmen fra elværket var meget ustabil, og kunne svinge meget i styrke, hvis f.eks. en landmand startede malkemaskinerne. For øvrigt fortælles et sjovt træk om fot. Andersen, han var kommet til at skylde skat til kommunen, og havde modtaget en rykker. Han troppede op på kommunekontoret, hvor hele sognerådet tilfældigvis var samlet den dag. Da han havde raset ud, foreslog Gudik Gudiksen , Hesthave, der var sognerådsformand dengang, at han kunne tage et billede af sognerådet for de penge, han skyldte i skat. Det blev gjort, og resultatet kan ses i bogen ”Om Rødding Sogns Historie ” af A.P.Nielsen. Andersen var fotograf i Aulum fra 1908 til 1910, derefter i Vinderup fra 1910 til 1917, hvorefter han flyttede til Rødding. I anledning af en udstilling i 1999 i Vinderup Lokalarkiv, blev der lavet en ”redegørelse” for fot. Andersens liv. Ifølge ”realregistret” var huset før 1887 ejet af Otto Kr. Laursen. 1887, Niels Kr. Andersen , 1894 , Anders Christensen , 1895 Kristian Andersen , 1896 Lars Peder Christensen , 1908 Anders Laursen , derefter 2 ejere , den sidste ( Anton Mouritsen sælger i 1919 til Martin Andersen . Det var faktisk et ” dobbelthus”. Ejerne af den anden del ( matr. nr. 8f) var : 1883 Niels Olesen , 1887 Jens Chr. Larsen , 1891 Peder Østergaard, 1896 , Søren Peder Godsk , 1903 Christian Nielsen Stampe , 1909 Niels Christensen Stampe , 1919 Jens Nielsen Stampe , 1924 , Søren P. Jensen , 1925 , Andreas Jacobsen , 1927 , Kr. Gravgaard , 1939 Jens Jacobsen Bach
(Nr.19) 1981 John Tøttrup, 1986 Søren Brøndum, 1991 Agnethe Brøndum
(19A) Pouline Trustrup, Bent Kristensen, 1994 Jimmi Andersen, ca 2000 Børge Hammer..
Nr. 20. Matr. nr. 8 s. Huset ligger lidt tilbage fra vejen. Krista Laursen (Stampe) siger, at hendes bedstefar fortalte hende, at her lå Røddings første skole. I bogen ” Viborg Amts Degne - og Skolehistorier” står der: ” Den første degnebolig byggedes ca 1740 af Mogens Rosenkranz til Spøttrup, og i 1772 var den i nogenlunde god stand, men i 1793 tog degnen bolig i Krejbjerg.” i 1817 nævnes:” Degneboligen med skole er en elendig rønne, klinet op af ler og jordtørv. i 1818 byggede Nis Nissen en ny skole, men det var længere nede.” ( hvor den gamle kommuneskole lå). Ifølge ovennævnte bog har der i det tidsrum her tales om været følgende degne (lærere): Peder Poulsen Spurre 1717 -- 1759 Zone Pedersen Svindt 1759 - 1792. fra 1770 til 1777, var Benjamin Sinding skoleholder ( substitut) i Rødding, og har formentlig boet i huset, idet den rigtige degn boede i Krejbjerg. Det samme gælder Anders Hansen, om hvem der står, at han i 1801 var skoleholder i Rødding og boede i et jordløst hus. Otto Laursen skriver om et ældre ægtepar, der boede her, Mads og Dår - Marik. Han blev kaldt ” Mads Mand”, men ikke når han hørte på det, for så blev han gal. Der var en der fortalte, at Søren Boels søn, Svenning engang var sendt derop med et fad, der skulle klinkes. Han har jo fået besked om at gå op til Mads Mand. Mads Mand blev gal, da Svenning kom ind og spurgte ” om det var her Mads Mand boede?”. Han klinkede revnede tallerkner og fade, og kunne lodde blikting. Valborg Astrup kan huske huset, da Dår - Mari og Mads Mand boede der. Der var ”piksten” i bryggerset. Hun ved ikke om væggene var bygget op af tørv, men der var en lugt af tørv over hele huset. Hun kan ikke huske om der var lergulv nogen steder, men der var fjælegulv i stuen og soveværelset, der vist var samme rum. Der flød med pil over det hele. Mads Mand sad inde i stuen og lavede riskurve. Men der var i alt fald ” en egen atmosfære ” over hele huset. Kristian Sighs forældre Anders Sigh har boet der, de var bestyrere for præsten , Fibiger Jørgensen, der selv drev præstegården, der dengang var ret stor. Af andre beboere kan huskes rejsebud Tage Astrup, Laura og Kr. Jensen , Theodor Lund, Inger Marie Juhl , Leo Jensen. Tingbogen siger om denne ejendom: 1896 fra Jens Chr. Nielsen Majlund til Laust Christensen Laursen, 1900 Niels Christian Jensen , 1905 Dorthe Kirstine Nielsen, 1905 Kristian Nielsen, 1915 enken Maren Johanne Nielsen , 1915 Mads Kristian Pedersen ( Mads Mand) 1929 Peder Grinderslev, 1940, skifteretten som adkomst for arvingerne: Alfred Grinderslev, Olga Jespersen, Aage Grinderslev, Osvald Grinderslev, Viktor Andersem, Frida Sørensen. 1940 arbejdsmand Kristian Jensen. 1942 Anders Høstgaard, Niels Tækker Jensen, Asbjørn Jensen og Valdemar Jensen. tidligere varmemester Leo Jensen har boet her samt Theodor Lund, Nu bor Gunnar Christensen her.
Nr. 21 Matr. 7a. 8d 8l 21m 6o Kr. Iversens gård. i 1898 boede der en Niels Stampe der. i 1929 hans søn Kr. Nielsen Stampe. Senere flytte Kresten Iversen og Andrea ind der. I en fortegnelse over gårdene, der fra gammel tid lå samlet nede i nederbyen, og som omkring 1700 - 1800, blev flyttet ud, står der at ” Det er den eneste af fæstegårdene i Rødding by , der ligger på sin gamle plads i Rødding nederby, vest for præstegården, den har jord på begge sider af vejen fra Rødding til Knud. Langs præstegårdens markskel, er der frasolgt et jordstykke til gartneri.” Umiddelbart syd for gården er der for en del år siden boret efter olie ned til ca. 3000 meters dybde. Det forlyder, at der blev fundet olie, men hullet blev lukket med cement. Det bliver nok åbnet igen, når engang om mange år olien ude i Nordsøen slipper op. Gården er solgt til Stampe, ( der har købt en del gårde i Rødding ) og der har været ”svinefabrik ” her.
Fæsteprotokollen for Spøttrup 1730 – 1850 viser følgende for denne gård: 1 fæster Chresten Olesen f. i Rødding ,gift 1726 med en datter fra Hellerupgård. Da han dør i 1734, bliver hans enke gift med en slægtning, men fæstet overgår 6/7 1734 til Anders Christensen, der er født i Vester Hurup 1751 Jens Pedersen Rønbjerg, fæstebrev, 15/2. g.i 1758 m.datter fra Nymølle 1776 Jep Iversen, fæstebrev 4/1, gift med Jens Pedersens datter, Maren , kaldes Jep Rønbjerg 1801 Niels Poulsen , fæstebrev 30/12. Han har boet i et gadehus, og det overtager Jep Rønbjerg. 1830 Jens Nielsen, fæstebrev 19/12 Niels Povlsens søn 1850 Christen Jensen ( med tilnavn Poulsen) 1879 Jens Christensen ( med tilnavn Poulsen ) 1889 (mageskifte) Niels Christensen Stampe 1910 Christen Nielsen Stampe 1911 fra Niels Espersen 6o og 1918 fra Niels Nielsen 8d 8l og 21 1931 Søren Emanuel Møllenberg og Chr. Roslev 1933 Cristen Iversen g. m. Andrea Majlund, 1959 med Lisbeth Overgaard fra Mors Pelsvarefabrikant Stampe fra Nykøbing købte gården (foruden en del andre gårde i sognet), der blev oprettet ”svinefabrik”, og der har boet mange forskellige ”bestyrere” her. Nu har kommunen ( 2006) købt jorden og udhusene ( til nedrivning), og jorden skal udstykkes til byggeri af parcelhuse.
Matr 7k 7l Huset overfor Kr. Iversens 1889 Jens Kristensen Poulsen til Niels Christensen Stampe 1918 Chr. Nielsen Stampe ( Ane Stampe) 1938 Maren Andersen 1938 Anna Pedersen Edith og Martin Overgaard
Nr. 22 Matr. nr. 8e. Har været en af de gårde, der blev flyttet ud omkr. 1780. Der er også ting, der kunne tyde på, at det kan passe. 1883 boede der en tømrer N. Jacobsen her. Han solgte til købmand Majlund Omkring 1900 var der købmandsforretning her. Det var vist en købmand Majlund der havde den. Denne forretning havde indgangsdør i østenden af huset.1903 købte Christian Blåbjerg Lauritsen huset, han var vognmand og kørte til Skive. Olivia og Gudike Gudiksen har boet her og haft vognmandsforretning velsagtens med hestevogn. Han solgte til Bertel Bertelsen, der også havde vognmandsforretning med heste her. Berthel solgte til murer Jens Laursen. . Otto Laursen skriver i sine barndomserindringer.” Da vi boede der var der stadig 3 længer. Laden blev revet ned og solgt til Laust Skytte i Mollerup, hvor den blev bygget op igen. Stalden blev brugt til tørvehus og ”das”. Siden har Frida og Peder Sørensen boet her. Otto Laursen skriver, at der gik en sti fra nr. 22 op til Niels Smed på Mollerupvej, (vel Aksel Smeds far ), der kunne drengene blive klippet for 50 øre. Det var de ikke så glade for, for resultatet var også efter prisen. Han skriver dog, at når de skulle til fødselsdag, eller lign, så fik de lov til at blive klippet hos en, der var bedre til det. Ifølge ” realregistret” har følgende ejet nr. 22: 1883, tømrer Niels Laursen. 1887, J.C.N.Majlund. 1898, Mariane Nielsen . 1903 Christian Blaabjerg Laursen . 1907, Knud Nielsen Majlund. Fra 1907 til 1916 var der 3 ejere, den sidste Gudik P. Gudiksen, sælger 1916 til Bertel Bertelsen. 1919, Jens Laursen, 1931, Søren Svenningsen Boel, 1937 Christian Olesen, 1940 Hanne Olesen, 1940 Peder Sørensen . 1983 A. Knudsen, 1986 Lars Knudsen, 1988 Inga Knudsen, 1991 Dorit Eising, 1995 Ingrid Kaas.
Nr. 23 matr. nr. 7e På hjørnet ( Søren Kr. Gades ) Her lå andelsbageriet til at begynde med, men blev så flyttet op, hvor karosserifabrikken senere kom. Bager Kasper har haft bageri her. Johannes Sørensen skriver i sine erindringer , at begge bagere boede her omtrent ved siden af hinanden. Bager Kasper flyttede senere op i Grønnegade, (men havde vist ikke bageri der ) .Lisbeth Plougmann fortæller at ” Her boede bager Kasper, han bagte noget fint hvedebrød, som han gik rundt og solgte om helligdagene og ved festlige lejligheder ”. Post Clausen har boet her( i 1923) han kørte post fra Skive til Rødding før banen kom, men da boede han vist i Skive skriver Otto Laursen. - Søren Kr. Gade sad og lavede fiskegarn , som han solgte til fiskerne. Efter tingbogen : 1884 fra Jens Chr. Poulsen til Niels Chr. Andersen- 1884 Kasper Pedersen – 1898 Jens Jespersen – 1900 Anders Handbergs enke – 1923 Jens Kr. Mejersk – 1925 Kr. Clausen – 1928 Søren Chr. Andersen (1981) Leo Kæmpe, 1986 Jesper Nielsen, 1990 Bettina Rasmussen, 1997 Jan Storck, 2005 Kaj Vetter.
Nr. 24 Matr. nr. 8 m. Her har været skomager værksted. Otto Laursen skriver, at han kan huske, at der har boet en ingeniør i huset, under anlægget at banen, hvor han arbejdede. Niels Bach og Dor - Mari i Vilsgård havde en søn Kresten, der ikke blev landmand, men skomager. Han hed Kresten Bach. Efter ham overtog Laust Iversens søn Iver, der var uddannet skomager forretningen. Iver var gift med Jeppe Jensen datter Esther. For tiden bor Chr. og Åse Hendriksen i huset. Tingbogen skriver om den : 1890 fra Jens Chr,¨. Nielsen Majlund til Jens Jespersen Madsen 1898 Mette Marie Sørensen 1908 Jeppe Jensen 1913 Kr. Jørgensen 1916 Kresten Svenningsen 1919 Laust Iversen 1927 Hans Peder Larsen 1930 skifteretten til Else Kathrine Larsen 1937 Harald Leonhard Kristiansen 1939 Mads Peder Jensen
Nr. 25 matr. 7m. 9z Om denne ejendom står der i tingbogen : 1911 fra Ane Johanne Ahasverussen til Kasper Pedersen 1911 til Ane Jørgensen f. Nielsen 1932 skifteretten til Arvingerne 1932 fra Lars Kr. Larsen til Ane Dorthea Jørgensen Senere har Hagbard Jakobsen boet der , 1994 Ivan Mølvadgaard, og nu 2005 Jon Andersen
Nr. 26. Matr. nr. 8n. Jens Chr. Nielsen Majlund sælger i 1892 grunden til Laust Christensen , der sælger den vider til Kr. Bach, samme år. Denne sælger i 1909 til Anders Andersen , der i 1912 sælger videre til Niels Chr. Christiansen. kaldt ” Gamle Niels Kristian ” . Just Christiansen står i 1933 som ejer af huset. Senere arvede datteren Hanne Dahl, og Kathrine Christiansen huset . Kr. Kristiansen står anført som ” værge” for Kathrine. 1981 Elna Stampe, 1986 Peder Høegh, 1997 Karl Gerd Jacobsen, 1998 Poul Søgaard Pedersen
I nr. 27 matr. nr. 7o 9ac , 1854 Mads Christensen, 1857 Enken Maren Pedersdatter , 1872 Peder Nielsen . Senere boede en snedker. Ane Jørgensen sælger 9ac til Kristian Larsen, der havde lejet snedker Mikkelsens værksted i det hus, hvor senere købmand Linderoth havde forretning, efter at Mikkelsen var holdt op, men blev boende i lejligheden. Henry Post har boet i nr. 27. fra 1932. Hans kone passede kontrolstedet for fagforeningen der. Senere , Viktor Andersen
Nr. 28. Matr. nr. 8q 8k. 8af. 8ab. ( Marius Barbers) (Ejendommen er udstykket 8/11 1873 fra naboejendommen mod nord den er for længst revet ned, det skete vist omkring 1900 den havde matr. nr. 8d og 8l.) I nr, 28 boede Anders Peder Andersen, urmager Peder Østergaards broder. 1890 og 1900 ses hans navn her. Iflg. realregistret sælger Niels Christensen matr 8q i 1887 til Otto Chr. Laursen . Denne sælger matr. videre til Peder Østergaard samme år, men i 1891 overtager Jens Kr. Larsen den. Anders Peder Andersen var snedker og tømrer og byggede fiskerbåde (sjægte). Edvind Fjendbo mener , at han selv byggede både huset og vindmøllen der var rejst ovenpå huset. Møllen trak en sav, og der var desuden en kværn, så man kunne få sit korn malet til mel. Bådene blev kørt på hestevogn til Nymølle, når de skulle sættes i vandet. Han flyttede senere til Nøreng i Nordsalling, hvor han fortsatte bådebyggeriet. Min broder Kresten Trudsø købte i 1932 -- 1933 en sjægt af ham, mens han boede i Nøreng. Min broder fortæller, at han dengang i 1932 lavede alt arbejde i hånden, ( savede, høvlede o.s.v.) selv de specielle søm (klinker) der brugtes til bådene, lavede han af alm. søm og båndjern. Han havde vist 3 sønner, der også arbejdede med bådene. En søn bor så vidt vides i hjemmet i Nøreng endnu. I Skive egnens julehæfte fra 1990, findes et billede fra Nøreng af A.P.Andersen og hans kone samt deres hund, ved et par sjægte der ser ud til at være færdige. Hans kone Ane hjalp forøvrigt også med ved bådebyggeriet. Min broder fortæller at han blev kaldt ” æ halvtredsøres mand ” fordi han var så billig. Fisker Alfred Nielsen, udsigten 4 Lihme, fortæller, A.P.Andersen blev kaldt ” Æ kitmager ” , fordi han efter sigende var slem til at udbedre selv store skader med kit, for at skjule revner og sprækker i sine både. Den sjægt min broder købte i 1932 kostede 125 kr.. Henrik Madsen har været i lære som tømrer hos ham. Efter ham overtog K.K.Jensen i 1926 værkstedet med mølle,købesum 4500 kr. og havde karetmagerværksted her. Han sælger i 1932 til Peder Chr. Nielsen (Arnold Nielsen broder ), der senere blev sparket ihjel af en hest, i 40 erne) købesummen er 4100 kr. 1938 overtog Gitte og Marius huset for 4100 kr. Marius havde barber og frisørsalon. Preben Sørensen fortæller, at det kostede 1 kr. for lærlinge at blive klippet. Når de var udlært, steg prisen til 2.00. Når det var børn der skulle klippes, lagde Marius et bræt over armlænene på stolen, så kom børnene op i den rette højde. En barbering kostede 25 øre. Han kan huske at Marius havde et træ bæger til sæben. Gitte havde systue. Efter mandens død fortsatte Gitte en tid herrefrisørsalonen. Nu er huset solgt til pastor Knud Olesen, Selde, der agter at tilbringe sit otium her. Det kræver lidt forandringer, hvor man vist har sænket gulvene, da præsten er ret høj ( ca. 1.90 m.) For øvrigt har købmand Linderoth og Marius barber i fællesskab drevet forretning her med at lave koste af revlingeris (Tage Falkenbergs oplysninger .). Preben Sørensen, hvis forældre boede i nr. 22, fortæller at han som dreng var med til at hente revlingeris på Kås Hede, Lørdage og Søndage.. det kunne de tjene en skilling ved. Han fortæller, at revlingerisene blev tærsket ( eller heglet) i en stor tærskemaskine ( de blev brumlet kaldte de det ) , den lavede en gruelig larm Han mener i øvrigt, at Jens Bach, Gunnar Pedersen og at hans far, Peder Sørensen også var med i firmaet. Han kan ikke huske drivkraften til tærskeværket, den har måske været trukket af møllen. Drengene fik en skilling for at tage fra ved maskinen Johannes Sørensen fortæller, at hans svigerfars forældre har boet her, han var karetmager og hjulmand. Lisbeth Plougmann siger i sine erindringer, ” bagved Marius Barbers hus lå der et lille husmandsssted, kun til et par køer, men det er ragt ned nu, jeg husker ikke hvem der boede der.” ( Det må være den ejendom , der omtales i udstykningsforretningen fra 1873). Grunden til Nymøllevej 30 er udstykket fra nr. 28 i 1927.
Tingbogen siger om matr nr. 8q og 8r: 1893 fra Jens Chr. Nielsen Majlund til Anders Peder Andersen, bådebygger 1903 fogedudlægsskøde til Hans Chr. Andersen, (han var tømmerhandler) 1907 Søren Michael Jensen, 1909 Thorvald Jensen, 1913 Peder Nielsen Schmidt og Jens Olesen, 1914 Edvard Martin Anton Andersen, 1919 fogedudlægsskøde til Niels Breum, 1919 Karl Kristian Jensen, ( karetmager) 1932 Peder Christian Nielsen , han var tjæremand 1938 Gitte og Marius Jensen , barber, (købesum 4100 kr.) 1992 Michal Christiansen , 1995 Inger og Knud Olsen Nord for nr. 28 lå en ejendom på matr nr. 8d (vist også 4b og 9f) i 1887 udstykkedes matr nr, 8k fra den og i 1898 matr nr. 8q. ejerne var: 1867 køber Jens Christensen Stampe stedet. 1875 skifteretten til enken, Maren Kirstine Nielsen, 1875 vielsesattest til Jens Christensen (Møller), 1883 Niels Christensen Stampe, 1889 køber Jens Christensen ejendommen og lægger den sammen med nr. 34A ”Pildam”. Der har formentlig gennem flere år boet lejefolk i husene, hvornår de er raget ned vides ikke.
Nr. 29. Matr. nr. 9 o. Er bygget 1886. Her boede en der blev kaldt ”Maren Worm” . Senere Karen Ahasverussen sammen med sin moder. De havde fransk vask og strygning. Ahasverussen var træskomand, og havde forretning her, med træskohandel og slikbutik. Denne butik blev vist også drevet af en søn der hed Jens, han var lidt handicappet. Karen Ahasverussen var en meget benyttet kogekone. I nyere tid har Kaj Nautrup boet her, da han førte lastvognsforretningen videre efter sin fader. Han flyttede senere til Industrivej. Nu bor Kirsten Jensen her. Lisbeth Plougmann fortæller i sine erindringer, at der var et grønt område mellem Kr. Iversens gård og smeden, der lå kun to huse, i den ene boede en de kaldte ” Ma – Worm” . I en annonce i ”Skive Dagblad” fra 1967, står der: ”Spøttrup Malerforretning, Verner Rasmussen, Vestergade 29 tlf. 225. ”. For øvrigt har Mine og Marius Jensen også boet her en overgang. Om nr. 29 står der i ” realregistret”: Jens Jensen Poulsen sælger i 1886 til Jens Nielsen Poulsen . 1887 køber Lars Knudsen det. 1910 overtager kommunen, men sælger samme år til Ane Johanne Ahasverussen . 1940 overtager Karen Ahasverussen det.
Nr. 30 Matr 8ai 8ah. Er udstykket i 1926 fra matr. 8ab og 8af ( nr. 28) bygget af Marinus Bak, i 1927. Han hed i virkeligheden Jens Kristian Marinus Jensen. Han købte grunden i 1927 af K. K. Jensen, 1930 sælger Marinus Bak til Poul Buhl. Aksel Nielsen ( Aksel Post) overtager den via fogeden i 1937, men har måske boet her en tid før. Han sælger samme år til Dorthea Stampe . Hun gik ud som opvarterske. Senere, Mette Brokholm , der arbejdede på ”De Gamles Hjem” 1985 Jan Henriksen, 1987 Jørgen Jørgensen.
Nr. 31 Karen Brokholms. Er bygget til Linderoths datter og svigersøn, (2006) Jan Holbæk
Nr. 32. Matr. 8ae 8aq. Er bygget af Søren Kr. Sørensen (skorstensfejer) (Søren Lyk!). Han var både murer og skorstensfejer. Han arbejdede hos Kr. Murer, men også som selvstændig murer og reparatør. Han var en ”skæg fætter ”. Han kunne godt finde på at stryge børn på kinden og sige: ” Du er vel nok sød”, og så sad der en sort stribe på kinden. Han sagde, at han selv alene havde bygget Alstrups gård ( Egon Bojer Thomsens ).Det var nu vist kun stuehuset. Nu, Per Christensen. I tingbogen står der: 1926 fra Kr. Nielsen Stampe til K. K. Jensen, men der er i næste linie indført en rettelse, ”skal rettelig være 1926 fra Kr. Nielsen Stampe til Søren Kr. Sørensen”
Nr. 33 Matr. nr. 9m. Her har der været manufakturforretning. Huset er bygget i 1886. Lisbeth Plougmann siger i sine erindringer, at der var ” et grønt område” mellem Kr. Iversens og smeden, her lå der kun 2 huse. I det første boede en der blev kaldt ”Maren Worm” . Lisbeth Plougmann siger endvidere , at der i det hus, som Laust Line har boet i, boede en ” fin” mand, der hed Lassen. Han var kommis hos en købmand oppe i byen, og gik altid i fin ternet habit. Hans kone var også så fin, med noget pænt foran på brystet (kniplinger?) og på hovedet. Otto Laursen skriver, at det var en fin manufakturforretning. Valborg Astrup kan huske indehaveren, Han gik ikke i arbejdstøj som de fleste andre. Han solgte 1924 til Anton Mouritsen og derefter fik dennes søn Martin Mouritsen den. Laust Laursen ( Laust Line ) (1981) Anette Poulsen, 1995 Per Olesen, (2006) Søren Sørensen
Nr. 34A Matr. nr. 8æ. 9f. 8at. 8ad 4b 8d “ Pildam” Det har været en af de gamle gårde, der blev flyttet ud. Den blev delt mellem Poul Kristensens og Jens Jepsens gårde. Kr. Stampes far beholdt noget af den. Alfred Andersen (fotograf) , der vist både hjalp sin far med fotograferingen og også selv fotograferede har boet der. Det menes også at en Per Pedersen Surkjær har haft den. Der har desuden fra 1929 boet en pensioneret landpost Jens Chr. Larsen der. Området der omkring blev kaldt ” Pildam”, og gården havde vist også det navn. Lisbeth Plougmann fortæller i sine erindringer: ”Så kommer ” Pildamme”, det var den store gård, der lå lige efter Marius Barbers. Jorden var vist ikke for god, den havde jo jord helt ned til landevejen, der var jo ingen huse der. Det var den Ove Jacobsen bor i, han bor i stuehuset til ” Pildamme”” Tingbogen udviser:; 1851 Christen Christensen Stampe, 1867 Jens Christensen Stampe, 1875 skifteretten, enken Maren Kirstine Nielsen, 1875 vielsesattest Jens Christensen (Møller) 1883 Niels Christensen Stampe, 1889 Jens Christensen, 1890 21b fra C.J.Paulsen 1892 Jens Chr. Nielsen Majlund, 1898 Peder Pedersen (Surkjær), 1912 Niels Pedersen, 1915 Niels Nielsen, 1918 Mads Jeppesen, 1921 Jeppe Nielsen, 1923 landpost Jens Christian Larsen, 1938, skifteretten, enken Ane Larsen 1038 Alfred Andersen
Nr. 35 Matr. nr. 59 c. ( smedeforretningen ) A.P.Nielsen (A.P.jordemor) skriver, at der boede en smed Stampe i et hus, lidt syd for Aksel Smeds hus på Mollerupvej. Han flyttede ned i nederbyen, der hvor Linderoth havde forretning og lavede smedie der. Han købte den af snedker Mikkelsen. Senere solgte han til Poul Ringsborg ( Poul Smed), der 1881 flyttede smedien over på den anden side af vejen. Da han lagde op, solgte han til sin svend , Peder Chr. Hermansen i 1888, denne solgte til Jens Olesen Sigh i 1892 Han solgte 1918 til sin søn Oluf Olesen Sigh. Jens Sigh var en lun fyr, ligesom sin broder Kr. Sigh, men efter sigende kunne han også hurtig blive gal. Lisbeth Plougmann fortæller at forretningen overfor smedien var kommet i økonomiske vanskeligheder engang, og fra Skive kom et par mand for at gøre udlæg. De havde imidlertid besøgt et par kroer undervejs herud, og var blevet så fulde at de tog fejl og gik ind i smedien til Jens Sigh og begyndte at skrive op, jern, skruer , søm, hestesko o.s.v. . Jens Sigh , der var klar over, hvor de skulle have været , lod dem bare gå og tumle rundt og skrive op. Han hørte aldrig fra dem ”. Der fortælles om engang han og svenden var ved at ”ringe et hjul”. Det ville ikke rigtig lykkes. Så blev Jens gal, han tog fat i ringen og smed den ud ad døren ud foran smedien. Så smed svenden ( det var en ”halvverden”) forhammeren ud ad døren også, idet han sagde. ”Ska det jen derud, så ska det ant osse.” De kiggede lidt på hinanden. Så begyndte Jens at grine, og så gik de ud og hentede hjulet ind igen og fik tingene ordnet. Da Oluf Sigh stoppede som smed, i 1958, solgte han til Søren Thomsen. Det har efterhånden udviklet sig til et A/S med V.V.S., butik m. m. Nu er Søren Thomsen så vidt vides ikke med i firmaet mere.
Nr. 36 Matr. nr. 9r 9f. Her har Helga Berthelsen boet. Huset bruges vist nu kun til sommerhus af børnene. Der har boet en der hed Hanne. (Hun hed vist egentlig Johanne Skytte ) Hans Knudsen har som dreng besøgt hende sammen med sin moder. Lisbeth Plougmann fortæller i sin beretning, at der her boede en kone, der syede tøjsko og sådan noget Tingbogen siger om denne ejendom: 1895 fra Jens Majlund til Ane Laursen Dahl 1907 Chresten Markussen 1918 Skifteretten til Niels Markussen 1918 Bertel Jensen enke Hanne Jensen (Skytte) 1941 Chr. Skovsager 1944 Oluf Berthelsen Helga Berthelsen
Nr. 37 matr 46o Her boede murermester Hans Knudsen og Anna, bygget i 1949 (se bemærkning under ”fattiggården” efter nr. 37B)
Nr. 37 A Matr. nr. 46c 5f. Her boede en Peder Rønberg. Han var veteran fra 1864. (I fæsteprotokollen for Spøttrup står der ” I 1751 fæster Jens Pedersen Rønberg gård efter Anders Jensen ” . 1776 overtager Jep Iversen . 1801 bliver fæsteren Niels Povlsen og 1830 Jens Nielsen . Da Jens Olesen Sigh solgte smedien til sin søn Oluf, købte han 1919 nr. 37A af murer Jens Laursen, der fik ejendommen i 1913 af Peder Rønbjerg. Han flyttede op i nr. 22 Jens Sigh oprettede hønseri her. Johannes Sørensen skriver i sine erindringer, at Peder Rønberg boede i nr. 37A ( der hvor Thomas Johansen bor). Otto Laursen, hvis forældre boede i nr. 37 A, som de havde købt af Peter Rønberg i 1913, hvor Otto for øvrigt er født, skriver derimod, at Peder Rønberg boede i et af husene, nedenfor (formentlig nord for ) skolen. Senere har Thomas Johannesen boet her og også drevet hønseri. Han var også en overgang mælkemand i Rødding by.1986 Mogens Nielsen , 1993 Renè Pedersen
Nr. 37 B Matr. nr. 9a. 26d 44a 22m ” Højvang”
Første fæster vi kender Chresten Jensen, vi ved ikke hvornår han har overtaget fæstet, men han må 18/10 1767 afgive fæstet ” på grund af armod og vanrøgt”. Jens Sørensen Strøm overtager det da, og overlader fæstet til sin søn Søren Jensen Strøm 24/4 1803. I mellemtiden har Christen Sørensen Strøm haft fæstet, om det er en søn eller bror til forrige fæster vides ikke, men gården købes i 1853 af Jens Nielsen Majlund der vist har startet høker, eller købmandshandel i gården (jfr. nedenfor) af det konsortium der sælger Spøttrups fæstegårde efter Nissens død, den lå lige bagved nr. 33 ( Anton Mouritsens) . Han solgte i 1876 til detaillist Søren Jensen Majlund. Han dør i 1885, og i 1892 bliver den solgt til Anton Jakobsen, hvornår han flyttede gården op hvor den ligger nu, vides ikke nøjagtig. Jens Majlund blev senere købmand i Rødding. Der skrives om bl. a. denne gård:” Der var i 1870 erne og 1880 erne stor kornhandel med England. Kornet blev udskibet fra Nymølle.” Det var jo efter at Thyborøn kanalen var blevet åbnet for sejlads efter stormfloden i 1863. Anton Jacobsen havde en datter og to sønner. Det var meningen, at den yngste skulle have gården, men han døde kun 30 år gammel. Harald Nautrup var en overgang bestyrer på gården. Edvind Fjendbo fortæller, at Jens Majlund drev kornhandel og kartoffelhandel og havde købmandshandel på gården. Anton Jacobsen solgte gården til Rosa og Harald Jensen i 1939. De solgte igen under krigen omkr. 1943 til Stinne og Hans Jørgensen og flyttede op i Kr. Sighs gård. Efter at Hans Jørgensen var død, overtog sønnen Henning gården. Det meste af jorden blev solgt fra til Gustav Nørgård. Henning, der er pottemager indrettede værksted og butik i gården, og har nu stort salg af keramik, og eksport (især til Norge). Henning og hans elev er lige blevet danmarksmestre i pottemagerkunsten Om matr. 44a og 44b, ( se også nr. 37A). Niels Jensen Smed ,købte gården 1854 og endvidere 1856 (44b). 1877 Jens Kr. Nielsen Dahl, 1878 Peder Nielsen , Vejby, 1891 Jens Jensen Poulsen , 1899 enken (Kristen Larsen) , 1912 Anton Jakobsen
Nr.? Fattiggården har efter Johannes Sørensens udsagn ligget overfor skolen, mellem hønseriet og vejen. Den brændte i 1910. Så byggede man ”asylet” i Nørregade (Borgergade 11 A). Anna Knudsen fortæller at hun engang i deres have, ( som er der, hvor fattiggården har ligget ) fandt en guldring, den sad på en tand i riven, engang da hun gik og arbejdede i haven. Hun spurgte en guldsmed om den kunne laves om til et smykke, men fik det svar, at det kunne ikke lade sig gøre, for ringen havde været brændt !!!... I folketællingslisten for 1890 står der følgende noteret under ” Fattiggården”: Kristen Pedersen 47 år møller Inger Kristensen 81 år Peder Jensen 47 år Ane Jensen f. Sørensen 29 år 3 børn, Jens 12 år, Mette 5 år og Anders 3 år Niels Nielsen 30 år Ane Johanne f. Jensen 39 år 2 børn : Niels Kristian 3 år og Jens Marinus 1 år Mette Kristensen 54 år enke en søn Anders Vi har ikke hørt om nogen bestyrer ( eller forstander), men derimod, da det nye blev bygget
Nr. 38 Matr. 9e 9q. 9f. 1857 var her en gård, der var ejet af Jens Nielsen Poulsen. Han solgte i 1869 til Jens Sørensen. 1871 overtager en Jens Jensen Poulsen gården, han køber matr. Nr. 9f. til. 1899 overtager en enke Karen Nielsen ejendommen. 1902 overtager en Anders Laursen gården, Han sælger igen i 1906 til Kresten Blåberg, han var fiskehandler og havde røgeri her. Da må det meste af jorden være solgt fra. Niels Jepsen overtog stedet i 1931 og havde hønseri her. Her døde hans første kone. Efter ham har Henry Sørensen (post) boet her, han drev også lidt hønseri. Hugo Frandsen, der har haft møbelfabrik på Strandvej, arbejdede på karosserifabrikken. Hans svigerfader, kæmner Christiansen fik ham til at lave sig en taburet af træaffald fra sin arbejdsplads. Den må kunne sælges sagde Christiansen, og Hugo lavede nogle stykker, der hurtig var solgt. Han lejede så Henrys udhus og startede fabrikation af taburetter, og der er siden lavet i tusindvis af dem, på den senere byggede fabrik på Strandvej. Efter Hugo Frandsen var flyttet 1968 lejede Per Buhl Jørgensen udhuset, hvor han lavede møbler. Han flyttede senere 1970 til en nybygget fabrik på skovvænget. Anna Sørensen havde en overgang kontrolsted for fagforeningen her. Gården havde i gammel tid matr 9 og kaldtes ”Skriversgaard”. Den omtales tidligt i kirkebogen: 1715 Tbomas Jensen af ”Skriversgaard” gift med Anna Laursen af Mollerup. 1719 og 1723 er der barnedåb i gården , faderen hedder Christen Christensen. 1760 dør Margrethe Sørense fra ”Skriversgaard” 76 år gl. 1766 dør Chresten Jensen hustru af ”Skriversgaard” 46 år, og 1769 dør Chresten Skrivers kone 33år gl. 13/10 1769 får Jens Sørensen Strøm fæste på gården, han er fra ”Strømhuset”. Han opgiver fæstet p. g. a. ”armod og vanrøgt” og det overgår i 1803 24/1 til han søn Søren Jensen Strøm, og i 1834 den 11/7 overgår det til hans søn Chresten Sørensen Strøm, der er sidste fæster. I 1857 overtager så Jens Nielsen Poulsen gården som anført øverst.
Nr. 39 skolen. matr 3a 3c 50a Der omtales et syn i 1818 på degnebolig og skole, da var den meget dårlig der var intet loft i soveværelset, og gulvene var kampesten. Der blev bygget en ny degnebolig i 1821, og igen ny skole i 1858, på den gamles plads. Lærer Knud Thøgersen, der er født i Uglkærvej 7, skriver i sine erindringer, at han begyndte på skolen i 1859, og da foregik undervisningen rundt omkring på gårdene, mens man byggede. Denne skole varede kun i 20 år, idet der gik svamp i alt træværket, og man byggede en ny syd for den gamle i 1887, det er den der står der endnu. I Realregistret står der at kommunen får skøde på grunden i 1869. Dens historie er beskrevet af fru lærer Nielsen, og man kan også læse om den og dens lærere i bogen ” Viborg amts degne - og skolehistorie” af Einar Poulsen. Efter at skolen i 1956 var flyttet op, og samlet i centralskolen, blev bygningen solgt til Kirsten og Bjarne Olsen, der skabte trikotagefabrikken ”KIBA”, med en overgang 70 - 80 ansatte, foruden mange hjemmesyersker. Da ”Kiba” efter mange år stoppede, i 1983, kom der ret hurtigt efter hinanden en del ”iværksættere” ,Thermo - Flame, et konsulentfirma, værktøjskassefabrik, Qvick - salg, og nu et bogføringsfirma. Preben Sørensen. (hans forældre Peder og Frida Sørensen har boet i nr. 22) fortæller. At de da han gik i skole tog på udflugt til Lem Kæmpegård. Forældrene, ( landmændene) kørte i stiv vogn med halm i bunden . Der var en skov eller Lund ved Lem Kæmpegård, der var der en sø, og et par træbaljer, som børnene kunne stage rundt i søen i . Han mener også de har været i Skive og set bl. a. Skive Folkeblad. I Matrikelfortegnelsen ( realregistret) på arkivet i Lihme står en bemærkning fra 1939 om skolen. : Matr nr. 3 ( jorden nord for skolen mellem skolebygningen og ejendommen nord for skolen) tilhører skolelærerembedet. Ved skrivelse af 6/3 1939 er grænsen mellem matr. nr. e og matr. nr. 57 c berigtiget uden hartkorns forandring. Obligation læst 1887 fra Rødding Kommune til ” Bikuben” 7000 kr.
Nr. 40 Matr, nr. 9n. 9f. 9q, Hjørnet af Elmevej . Her boede ifølge Otto Laursen, skrædder Nielsen, der havde skrædderi her, før han flyttede op i borgergade. Efter skrædderen boede, stadig iflg. Otto Laursen, Poul Ringsborg (Poul Smed) der. Robert Jensen ( Røde Robert ) Byens dengang eneste kommunist. Der plejede vist ved folketingsvalg kun at være een stemme på kommunisternes liste, og så sagde folk altid: ” ja, det er da røde Robert”. Nu bor Lis Andersen der. Det er siden blevet oplyst, at der var en kommunist mere, nemlig Magnus Søndergård, der boede ude i heden. Om nr. 40, står der i ”realregistret”: før 1886 boede Jens Jensen Poulsen der. Han sælger i 1886 til Jeppe Pedersen. 1900 køber Jesper Chr. Ludvigsen huset, ( 1 1901 bor teglværksarbejder Hans Kristian Sørensen hos ham ) sælger i 1901 til Knud Nielsen Majlund, men får i 1904 huset tilbage igen . Han sælger det i 1909 til smed Poul Ringsborg, og 1933 ejer Martin Olsen huset. I mellemtiden har skrædder Anton Nielsen boet der, og senere som anført ”Røde Robert”
Nr. 41 Matr 58a 31h 45b 46b 7l 57e Huset nord for skolen (overfor”Smedegård). Ejendommen er frikøbt i 1856 af Gudike Pedersen. Den overgår i 1873 til hans søn Peder Gudiksen. Denne sælger i 1897 til en søn Anders Gudiksen. Jeg kender flere af Anders Gudiksens børn, bl.a. Peder og Helga Gudiksen. De blev aldrig gift, men boede sammen i et hus på mellemvej i Viborg. Min datter Anne Marie havde værelse hos dem mens hun læste på seminariet i Viborg, da besøgte vi dem tit. Der boede også en søn Magnus, der var forsikringsmand i Viborg , i Sjællandsgade. Anders Gudiksen solgte i 1918 til Poul Christensen , der formentlig ville bruge den til aftægtsbolig. Alma Damgård siger, at de altid sagde når de skulle besøge dem:” Vi ska om te æ lå-fogeds ” Poul Christensen købte ”Smedegård” af Berthel Christensen. Denne havde været ladefoged på Spøttrup, og blev derfor kaldt ”Ladefoged”. Navnet hængte ved, så Poul Christensen blev også sommetider kaldt ”Ladefoged” Nu er der kun beboelsen tilbage, og jorden blev lagt til Smedegaards jord. Peder Gudiksen i Viborg havde et billede af gården (stuehuset), da var det lav bebyggelse med små vinduer og stråtag.
Nr. 42 Matr. nr. 9 i. ligger vel egentlig ved Elmevej, men har nummer ved Nymøllevej. Her har ligget en mølle. i flkt. 1890 står Kristian Kristensen 27 år møller, Mette Katrine 22 år hans kone. I 20 erne boede der en møller Rasmussen. Otto Laursen skriver : ”Møllen ejedes af møller Rasmussen. Foruden mølleriet, havde han også udsalg af brød fra andelsbageriet, og et kendt træk i bybilledet var, når han hjemførte brødene på sin trillebør, og da var de ikke emballeret som nu, men det var der ingen der tog anstød af, men trillebøren var nu også både ren og pæn, den var grønmalet. ”Brødudsalg” lyder som en butik, men det var det nu ikke. Brødet opbevaredes på en hylde i spisekammeret, og ekspeditionen foregik ved køkkenbordet.( her blev brødet dog pakket ind)”. Valborg Astrup kan huske når mølleren kom kørende med sin grønmalede trillebør, hvor de her 8 punds rugbrød stod stablet på enden i trillebøren. Når man hentede brødet hos dem, blev det pakket ind i avispapir for, som man sagde, man havde jo ikke andet, og der var vist ingen der døde af det. Og så kom det så frem, at de fleste af os der var samlet om byhistorien, også havde haft avispapir om vores madpakke til skole. Mølleren blev i daglig tale kaldt ” Kræn Rasmussen”. Huset er bygget i 1849, oplyser Dagny Pedersen, der netop har solgt huset her i 1999. Otto Laursen skriver i en artikel i ”Spøttrup Ugeavis” 25/8 1988 om Knud Strand og vejen derned, at der udgik en vej lige overfor Elmevej mellem to haver, og han tænker sig, at det engang har været knud-gårdenes ”møllevej”. Kan det ikke tænkes, at det også har været en gammel hoverivej, der lå jo otte gårde i nederbyen, og de har jo haft hoveri på Spøttrup. Mange steder landet over findes sådanne gamle ”hovveje”, mange har endda navnet endnu. Ejendommen har været handlet som følger 1883 køber Anders Christensen , 1887 Jens Christian Poulsen og Niels Christensen Stampe. 1888 bliver Jens Christian Poulsen eneejer, han sælger i 1889 til Christian Christensen ( Kr. Rasmussen ??) i 1929 sælger Kr. Rasmussens enke til Chr. Stampe Møller, der igen sælger samme år til Søren Nielsen . i 1943 til Jørgine Nielsen.
Nr. 43 Matr. nr. 17h. Jakob Søgårds. Her har boet en Mads Hvidbjerg . Jakob Søgård havde i mange år vognmandsforretning her. Huset er jo forandret meget. I gammel tid var det jo sådan et lille hus med to stuer, og så ikke ret meget mere. Mary Andersen fortæller, at hendes forældre har boet der, hendes far var sadelmager (Peder Chr. Pedersen ) Han havde sadelmagerforretning her. Tingbogen siger om denne ejendom : 1895 fra Søren Jensen Majlund til Andreas Jensen 1898 Inger Kirstine Pedersen 1899 Inger Madsen 1903 ægtepagt Inger Madsen 1907 fra Anders Krogh til Peder Gudiksen 1927 skifteretten til arvingerne 1927 Frederik Jespersen 1928 Peder Chr. Pedersen 1944 Jens Plougmann
Nr. 44 Matr. nr-. 59i. Her har der boet en rebslager. Omkr. 1895 har der boet en rebslager Peder Kr. Kristensen. I 1900 boede Kr. Damgård har boet her. 1927 boede enke Ane Kirstine Madsen, og efter hende Marie Skytte. Marinus og Astrid Sørensen har boet der, derfor har huset vist i nogles munde haft et øgenavn. (Æ kræmmerhus) Der har vist efterhånden boet mange der. Valborg Astrups forældre , og Frida Nielsens forældre. Jeg mener , at der også i mange år boede en enlig mand der hed Olsen der. Huset der er stråtækt, men vistnok ??? bygget op af kampesten er ret velbevaret. Lisbeth Plougmann fortæller, at der boede en der hed Markussen her, de havde mange børn, hans kone døde meget tidligt. Ejere af huset Christian Larsen sælger i 1889 til Kr. Damgård, der i 1910 sælger til Jørgen Jørgensen . 1916 køber Mathias Nielsen Jensen huset, han sælger i 1919 til Anton Mouritsen , der i 1924 sælger til Ane Kirstine Madsen . 1929 køber Marie Skytte , og i 1930 Karl Andersen, der samme år sælger til Søren Kæmpe den går på tvangsauktion og købes af Niels Mathias Kristensen. 1941 skifteretten til Karen Marie Christensen
Nr. 45 matr nr. 17n Huset er bygget i 1930 af Kronsager der ejede Nymølle Teglværk. Han havde nogle sten, der ikke var for pæne. Den første ejer var Matias Gjedde, han skulle udbetale 200 kr., men kunne ikke skaffe pengene, og slap så med at betale 50. Næste ejer var Grd. Jens Pedersen 1947, da han afstod gården. Efter dem Jacob Jacobsen (Ramsing). Og nu, datteren Inga , der har systue
Nr. 46 Matr. nr. 59b. Huset er bygget i 1897 af købmand Bro, der havde købmandsforretning her . Her har boet en mand, der blev kaldt Søren Peder Tjæremand. Der fortælles en historie om ham, han skulle op og tjære sit eget tag, og brugte en stige, der var meget for lang. S.P. havde nok fået rigelig med snapse, for da han var på vej op ad stigen, fortsatte han helt til toppen, så stigen vippede over tagryggen, og ned på den modsatte side af huset. Han var dog så heldig at lande i nogle solbærbuske, så han ikke tog skade. Der fortælles også, at han engang, han var bag på Smed Oluf Sighs motorcykle, ved en kraftig opbremsning fløj op over føreren og landede på benene foran motorcyklen. Hans kommentar var ” No er vi her”. Laust Gjedde har vist boet her, og maler Peder Jensen. Hans søn Evald boede der lang tid sammen med sin moder da hun blev enke, og drev sin malerforretning derfra. Tingbogen: matr, nr,. 59 1897 Jens Christian Jensen Bro ( købmand )1905 Christian Christensen 1907 Søren Peder Christensen ( tjæremand) 1930 Peder Christian Jensen ( maler) Evald Jensen , maler Aksel Jensen Grete Munck Torben Hammer ( ejer)
Nr. ? matr 59c (1901) Peder Kjeldsen
Nr. 47 matr 17m, er (forøvrigt sammen med nr. 45) bygget af Kronsager der havde Nymølle Teglværk. Det fortælles, at han havde et hold sten, der var noget mislykkede, så han ikke kunne sælge dem. For at få dem brugt, byggede han så de to huse nr. 45 og 47. Jens Stampe har boet i nr. 47. Hans kone Laura havde systue. Stenene har nok ” ikke været så ringe endda”, husene står der da endnu i 1997. Andre ejere, bl. a. Theodor og Gine Godsk, Th. Ulriksen. Nuværende ejer Ole Svendsen.
Nr. 48 Matr. nr. 59d. første ejer jeg kender var Chr. P. Damgård Jensen , der overtager i 1882, fra 1883 Jens Chr Laursen fra 1887 Jens Kr., Mikkelsen, han var snedker, havde vindmølle på taget til drivkraft for maskinerne. Det fortælles at han mistede alle sine børn af sygdom ( tuberkulose). Han blev kaldt ” Æ Tordenmand” . Bagpå et billede af huset, i arkivet i Lihme, står der, at ”det skyldes at han var så fingernem, han kunne få en pære til at lyse, ved noget han fik møllen til at trække”. Valborg Astrup mener, at hans kone havde strikkemaskiner og strikkede lange strømper. A. P. Nielsen skriver, at Jens Kr. Larsen også har haft virkomheden (fra 1883 ) og lavede den om til smedeforretning. Han solgte den til Poul Ringsborg ( Poul Smed) der senere flyttede den over på den anden side af gaden, hvor Jens Sigh senere købte den.. Huset blev i 1928 solgt til købmand Hansen, der havde haft købmandsforretning , hvor karosserifabrikken lå. Han var der kun ca. 1 års tid, så solgte han til købmand Ernst Linderoth.( Skødet er underskrevet 11/9 1929) Han havde den i mange år og udvidede den med foderstoffer, og salg af benzin. Efter at han havde lukket butikken fortsatte han i nogle år med foderstofforretningen. Butikken har været udstilling for Søren Thomsen. Nu er der antikvitetsforretning. I Moestrups Vejviser står virksomheden anført som ” Fotografen”. Han hedder Løvstrøm og er en søn af fotograf Løvstrøm i Skive.
I nr. 50 Matr. 59h. mfl. har der boet en købmand Anders Krogh, han har tidligere ejet ”Baunehøj Mølle” i Østergade) han havde forretning her. Huset er bygget i 1882. Desuden senere hjemmeslagter Jeppe Jensen, og nu Kristian Ellemann Jensen. Kristian ( Kæmpe) var for øvrigt også hjemmeslagter, arbejdede somme tider sammen med Jeppe Jensen. Kristian Kæmpe kørte rundt på en stor NSU konsul motorcykle med sidevogn, når han var ude at slagte. I Tingbogen står der om denne ejendom: 1886 fra Kristian Nielsen til Kr. Damgaard Jensen 1889 Jens Kristian Andersen 1890 Andreas Pedersen , tømrer 1902 Anders Krogh 1918 skifteretten til Søren Peder Olsen 1928 skifteretten til Karen Olsen 1928 Magnus Jakobsen 1937 Jenny Kæmpe Pedersen
Nr. 52 Matr. nr. 59k. Edvind Fjendbo har fået fortalt, at der har boet Gendarmer her, to stk. med heste. Der var stald i udhuset til deres heste, og desuden et rum med gitter for vinduerne til fængsel . Det må have været i tiden 1884 - 1895, da Estrup havde oprettet Gendarmeriet. I 1875 køber Niels Nielsen Nygård matr. 59k og nabogrunden 59l. Det ser ud til at Rødding kommune har ejet grunden fra 1877 til 1912. Bertel Christensen i nabogården køber i 1912 men hans enke sælger i 1913 til slagter Jeppe Jensens kones forældre, Niels Peder Knudsen, tidligere ”Strømhuset” , og Jeppe Jensen køber i 1931. Hans datter Ellen Guldbrandsen fortæller, at hendes far kunne huske, at der stadigvæk var et rum i udhuset, hvor der endnu var spor af gitter for vinduerne, da de boede der. Jeg har et billede af to gendarmer til hest fra Salomonsens Leksikon. Nuværende ejer Claus Munch
Nr. 53 bygget 1910
Nr. 54 I 1890 boede her en skrædder Søren Jensen. 38 år, ugift Marinus Bach. Stine Dres, og endelig Harald Nielsen (Gjedde) nuværende ejer : Lars Skou Fra Tingbogen : 1898 fra Bertel Christensen til Andreas Jensen – 1930 Niels Kristian Jensen - 1938 Harald Nielsen .
Nr matr nr. 59a 17g 17k 57c 56a, ” Smedegård” (Aksel Jensens gård). En smed Niels Andersen Egeberg (f. i Eising) kom hertil i 1825, bliver gift i 1827 med Kren Sørensen , hun dør samme år, og igen samme år bliver han gift med Maren Eskildsdatter fra Håsum i 1841 fæster han matr 59a ( ”en parcel af Per Smeds jorder” ). , men allerede i 1834 ser det ud til at han har boet der. 1866 overtog Christen Christensen Stampe gården. Fra 1876 har der boet en Niels Kristensen Stampe, han var landpost kørte post til og fra Skive. Efter ham kom fra 1883 Kresten Nielsen Stampe. 1886 Berthel Kristensen . fra 1906 Poul Christensen , og efter ham Aksel Jensen . Edvind Fjendbo mener, at Aksel Smeds bedstefader har boet der, matr 59f. 1 1883 Niels Christensen Bach, 1917 Iver Iversen, 1917 Karl Kristian Møller Rasmussen, 1917 Magnus Kristian Nielsen, 1920 Rødding Kommune
64 matr. nr. 17a 57a m.fl. (se under Nymøllevej 64 I “Rødding Sogn” Gårde og deres ejere I Rødding ) Poul Nautrup Søren Nautrup Flemming Jensen
Nr. 66 I ” Mamrelund” der ligger et stykke tilbage fra Nymøllevej, har Villy Søndergaard vognmandsforretning. Her boede snedker Jens Kristensen og havde snedkerværksted i den ene ende af huset. Før ham var der gartneri ( iflg. Lisbeth Plougmann) det var en ældre broder til Kr. og Jens Sigh, der havde det Lisbeth Plougmann fortæller, at der lå et lille hus mellem Harald Nautrups gård og Vilsgård. Der har Ane Mejersk boet. Ham der boede der var nærmest tryllekunstner, eller sådan noget, der siges, at han kunne få et reb til at stå på enden, men jeg har nu aldrig set det! Peder Jepsen, tidl. Spøttrup mark har fortalt, at han var murer, og fortæller, at Jens Hendriksen Bach havde hørt, at han kunne få en lænke til at stå lige op i luften. Han kom ind til ham en dag og spurgte om det passede. Ja, ja. , og han fandt en lænke og begyndte at rulle med øjnene, og så sagde han ” I. Jens Hendriksen Bachs navn,” men så råbte Jens Hendriksen Bach ” Nej , Nej , et i mi navn.” Og så blev der ikke noget ud af den forestilling. I matriklen står der: matr 59d
På hjørnet overfor Vilsgård har der ligget et hus, det har længe været brugt som udhus, her boede der en enke efter en mand der druknede, hun havde vist én eller to køer. Se under Nymøllevej i ” Sognet.”
Edvind har senere fortalt, at det var Jens Kr. Mejersk og Ane ( Alfred skomagers forældre der boede der.) Han fortæller at manden var i Knud og hente et læs roer. Så ville han stikke genvej gennem Jens Pedersens gård, men et af hjulene gik i grøften , og han væltede og blev slået ihjel. De havde 4 sønner Søren Anders Alfred og Kristian. Den sidste blev også dræbt ved en løbskkørsel.
matr. 16a 62a 16b ( Vilsgaard) Søren Pedersen Vilsgaard, første fæster 1765 Peder Sørensen Vilsgaard 2 fæsterc 1800 Jens Espersen , 3. Fæster 1835 Kristen Nielsen Bach ( f. 1801) 4. Fæster køber gården i 1850 1878 skifte Mette Henriksdatter 1881 Niels Christensen ( hustru Dorte Marie) 1887 Jeppe Nielsen ( g. m Niels Bachs enke) 1921 Niels Bach Nielsen ( deres søn) g. m. Mette Toftgård fra Balling. 1947 Harald Nautrup, g.m. Marie Christensen fra Grønning 3 børn ( Katrine – Anne Lise – Thora) 1970 Karl Stampe
Smågader
Nr. Alle
Nørre alle blev tidligere kaldet ” æ grønvej”. Der var enkelte der havde kolonihaver der.
Nr. 2. matr 5b 9g 61a 9aa 5aæ En tidligere gård, 1927 stod der Hans Larsen , med tilføjelsen A. Jakobsen. Mon ikke det har været Andreas Nautrup. Kresten Svenningsen fra Mollerup har boet der i mange år, og Lisbeth Plougman siger, at der i hendes barndom var købmandsforretning i enden af stuehuset, det var en købmand S. Majlund. Edvind Fjendbo oplyser, at der også i denne ejendom har boet en mand, der havde hesteambulance, som blev benyttet hvis folk skulle på sygehuset. Oluf Knudsen og søn møbelfabrik og tømrerfirma har haft værksted og lager her. Husene er nu (1999) fjernet, og hvor stuehuset lå, er der nu Petanquebaner. I udlængerne er der et firma ” DISA”, der arbejder med udsugningsanlæg til fabrikker. I realregistret ( tingbogen) står der om ejendommen ” 24/11 skiftebrev til Niels Jensen. 20/6 1866 fra Niels Jensen til Christian Christensen , 15/7 1873 fra Niels Christian Christensen til Peder Jensen Majlund, 31/1 1919 , skifteretsattest læst til Bodil Marie og Hans Larsen.”
Nr. 1. matr 5at 1928 fra Kirstine Møller til Chr. Clausen Svend Christensen 1995 Dacid Edmonson
Nr. 2 matr 5bk Frysebox, garage for Erik Christensen, nu oplag for Spøttrup Antik
Nr. 3. matr 5ad 1919 fra Hans Larsen til Axel Nielsen 1928 fra fallitbo til Chr. Jakobsen Svend Nielsen 1993 Morten Christensen
Nr. 5 . matr 5bø Magnus Primdahl 1993 Brian Olsen Peder Bundgaard
Nr. 7.matr 5 ao 5ap 1926 fra Kr. Jacobsen til Karl Pedersen 1943 Karl Jacobsen Søren Jensen ( Julianehåb) Lærer Ellebæk Clara Husted Knud E. Axelsen
Nr. 4. Matr. 5ag Kr. Kristensen ( Kr. Stiin) Oskar Petersen Carl Ove Schmidt Allan Mølgaard
Nr. 6 Matr nr. 2ac 1957 Gustav Christensen 1958 Erling Eriksen Erling Eriksen tømrerværksted i kælderen. han arbejdede på karosserifabrikken, men startede selv tømrerforretning, i starten lejede han et værksted hos Jens Sørensen , Nymøllevej 5, hvor sønnen havde haft mekanikerværksted, men havde oprettet et firma med salg af malkemaskiner. Da han stoppede med dette firma og igen ville drive mekanikerværksted, flyttede Erling Eriksen sit værksted i kælderen på sin privatbolig. Da han fik pladsen som ”kustode” på Spøttrup, nedlagde han tømrerfirmaet.
Nr. 8 Matr nr. 2ab 1956 Gunvald Sørensen
Nr. 9 matr 2ad 1957 Tage Furbo 1990 Bo ? 1996 Henrik Jensen
Grønnegade
Nr. 1 Matr. nr. 10m. Bungaloven først i venstre side er bygget af Kr. Jørgensen, han køber grunden af Jens Peder Laursen i 1906. formentlig omk. 1936 .Han solgte til bager Schmidt, men beholdt stykket, hvor brugsens parkeringsplads ligger. Her har der for øvrigt ligget et muret hus i sydøstre hjørne, (hvor trappen er nu) , til gødning. Laurits og Mylia Jensen har efter Schmidt boet der. Huset er solgt til brugsforeningen, der p.t. har lejet det ud. men nu i 2004 helt har fjernet det og benyttet pladsen til udvidelse af forretningen og parkeringspladsen.
Nr. 2, Matr. nr. 10g. 10az det første hus på højre side har der boet en vognmand Per Larsen fra Knud, gift med Ane Marie. Skrædder Karl Dahl købte 1908 huset af Kr. Jørgensen , der havde haft det siden 1904, hvor han købte den af Svenning Madsen . Karl Dahl har haft skrædderforretning her. Han boede vist på Nymøllevej inden han kom til Grønnegade. Han boede omkr. 1890 –1900 på Voldsheden 6. Thorolf Christensen skriver i sin bog ” fræ mi bette ti” om Karl Dahl:” Der er 2 skræddere i Rødding( det må formentlig efter hans alder at dømme være omkr. 1890) Søren Halvverden, der rejste rundt og syede sammen med 2 piger, og så Karl Dahl. Han sad hjemme og syede. Han boede først i Krejbjerg, men flyttede derfra til Voldsheden. Karl Dahl var den fineste skrædder, men også den dyreste, han tog 8 kr. for et sæt tøj, hvor Anton Godsk fra Vejby kun skulle have 6 eller 7 kr. Karl Dahl havde fremmede til at sy, foruden sin egen datter. En af pigerne fik 50 øre om dagen foruden kosten, for som han sagde: ” bare at sidde på hinne røw å søj.” Karl Dahl solgte i 1916 til Jens Peder Kristensen fra Mollerup, Omkring 1919 har Niels Berthelsen og hans kone boet der . Jens Peter Kristensensen solgte huset videre til Peder Bertelsen Villadsen i 1930 købte Jens P. Carlsen huset. Der må også dengang have været 2 lejligheder , for læge Andersen boede her, mens huset i Østergade blev bygget. 1937 købte Niels og Janne Knudsen huset og boet der i mange år, med lotterikollektion. Niels Knudsen sad i kørestol i mange år, han havde sclerose. Birte Panduro fortæller, at de var de første der havde fjernsyn i Rødding.1963 Signe Kusk Mikkelsen 1966 Anna og Anton Nielsen fra Ejstrup overtog huset efter Niels Knudsens. I lejligheden ovenpå boede en overgang Majbrit Riis Christensen, Anders Vestergaard, I Skive Dagblad ( Venstreblad ) fra 12 april 1967 er der en annonce om V.V.S, hvor Leo Jensen, Grønnegade 2 anbefaler sig med reparationer og installation af V.V.S. Peder Bertelsen fortæller at hans far og mor boede der efter at de var blevet gift. 1986 J. P. Sørensen.
Nr. 3.Matr. nr. 10ø. bor Poul Erik Jeppesen, der har haft computerforretning her. Grunden blev 1916 solgt af Kr. Jørgensen til Kristine Kristensen Hag, samt Jens Miltersen og Johan Dahl, . Hun solgte i 1930 til Peder Bertelsen Villadsen , der i 1931 solgte til Maren Johansen . 1940 bor Kristine Sørensen Sørensen (Viggo Kristensens svigermoder ) her, desuden har snedker Kr. Mølgård og Else Bonmartini, der var bestyrer på alderdomshjemmet , boet her. Inga Duedal, 1981 Ulla Andersen. 1982 Hans Kurt Andersen, 19084 Poul Erik Jeppesen 2003 Martin L Dahl, 2005 Jens K,. Pedersen
Nr. 4. Er bygget af grd. Martin Kristensen, efter 1946. De flyttede herop efter at have solgt gården . Nu bor Ole og Karen Jensen her.
Nr. 5, Matr, nr. 10n. hvor sygeplejerske Lorentzen bor, er det ældste hus i Grønnegade. 1906 sælger Jens P. Laursen grunden ( eller huset ) til Dorthe Johanne Madsen , Det var ikke ret stort, men i den første tid var der to lejligheder i det. Når man ser huset, er det egentlig utrolig, at der har været plads til to familier i huset. I 1917 sælger Mads Jepsen huset til Ane Kirstine Klausen. Det fremgår ikke af papirerne, hvornår han har overtaget huset. I 1928 købte Martin Mouritsen. Af øvrige beboere kendes Verner Munk. P. Degns har boet i lejligheden Der findes på arkivet et billede af Anne Madsen der ” boede i Grønnegade” på vej op ad Grønnegade, hun kunne kun gå når hun havde en stol med til at støtte sig ved. Nuværende beboer sygeplejerske Vibeke Lorentzen fortæller, at Magnus Hermansen har fortalt hende, at der døde et ældre menneske i huset, dørene var så smalle, at man ikke kunne få kisten ud, så man var nødt til at tage den ud gennem et vindue. Om grønnegade 5 står der i ”tingbogen” ” 1906 Jens P. Laursen til Dorthea Johanne Madsen , 1917 Mads Jepsen til Ane Kirstine Clausen , 1928 , arvingerne til Martin Mouritsen .
Nr. 6. Matr. nr. 10k. Er også ret gammelt. Vi husker Herman Hermansen har boet her. I 1927 Peder Kr. Kristiansen Her siger Tingbogen: Kristen Jørgensen 1905 Jens Nielsen Skov 1915 Jens Kristian Kæmpe , fra arvingerne efter Jens Nielsen Skov 1920 Jørgen Peder Andersen 1924 Peder Kristian Kristiansen 1937 Ane Jensen Larsen . Marinus Sønderup, 1951 Herman Hermansen, (flyttede på plejehjem 1973,død 1982, 101 år gl.), 1973 ? Gunvald Jensen, 1983 P.M.Jensen, 1986 Poul Høegh, 2000 Bjarne W.Christensen
Kjærgårdsvej
Det første hus på Kjærgårdsvej er nu møbelfabrikken, som i første omgang var tømrerværksted, bygget af Oluf og Henry Knudsen. Værkstedet blev senere lavet om til møbelfabrik og udvidet kraftigt. Senere byggede Oluf og Inga Knudsen privatbolig ved siden af. Kr. Svenningsens gård på Nr. Alle blev købt til og benyttet som lager. Efter at møbelfabrikken blev solgt, til et møbelfirma ” Lebo” ( Kjeld Led og Jacob Bodilsen ) blev stuehuset og to af længerne ragt ned, og på pladsen hvor stuehuset lå, og som nu er blevet døbt ” Kirstines Plads” , er der nu af borgerforeningen indrettet ”Petanquebaner”. Møbelfirmaet ”Lebo” indstillede senere, nu benyttes husene som lager for møbler. Der er senere indrettet butik for ” fabrikssalg af møbler”
Nr. 4 , Spøttrup Varmeværk, her var der tidligere en dam, som skyllevandet fra mejeriet løb ned i. Her boltrede Niels Espersens ænder og gæs sig. Det overskydende vand er formentlig løbet gennem en grøft langs Kjærgårdsvej ned til Rødding Å.
Langs med nordsiden af Kjærgårds omtrent fra ” Dalbo” og ned til ”Kjærgård” , var der kolonihaver. Der eksisterede en ” Kolonihaveforening”, jeg har set den nævnt i matrikelfortegnelsen . De havde matr. nr. 35f 48h 35g 70e 48k, parcellerne købes i 1918 af N.A.Jacobsen og Jens Kr. Primdahl. I 1943 frasælges en parcel nr. 48k til Oluf Knudsen Christiansen, , her byggede han et træhus.
Nr.22 er bygget 1974 , nr, 25 a i 1962.
Kjærgaardsvej
Nr. 1 matr. nr Oluf Knudsen og søn Leboma
Nr. 3 matr. nr (1980) Oluf Knudsen 1997 Inga Knudsen
Nr. 4 matr. nr (1980) Spøttrup Fjernvarme Niels Espersens gård lå omtrent hvor fjernvarmen og skolens idrætsplads ligger, blev flyttet op til Østergade ( 13 A) i 20‘erne ? Chresten Høegh. Han ” rømte” ( stak af fra gården) i 1771, hvornår han fik den vides ikke 1771 Svenning Pallesen, fæstebrev 8/11 . En søn Just , bliver fæster i matr., nr. 30. En datter Maren bliver gift med Kresten Hansen i matr, 42 1802 Chresten Svenningsen, fæstebrev 30/3 Børn: Johanne , gift med Chr. Stampe i matr nr. 39 ( Ejstrupvej 7) , Bodil bliver gift med Jens Nielsen i Strømhuset, 1843 Svenning Christensen, fæstebrev 30/12 1802, købte gården 16/12 1850. hans kone Ane er fra Matr. nr. 11 1869 Niels Espersen 18/12 1919 Chr. Olesen Sigh Forsamlingshuset (6q) sælges fra 22/4 1897, Kommunen køber skolejorden i 1931, mejeriet (6f) i 1889 ( 6i) til Hans Jakobsen i 1905
Nr. 5 matr. nr ” Dalhuset" Bryggeriet Dalhuset Den første brygger der huskes hed Kjærgård, (Anna Sighs forældre). Der er lidt tvivl om der har været 2 bryggere der hed Jensen. men den sidste Peder Jensen var uddannet mejerist på Frisenborg. Der blev brygget hvidtøl og lavet most. Under krigen blev der tørret generatortræ til brug for lastbiler, der jo under krigen ikke kunne få benzin. Bryggeriet blev under krigen sprængt i luften af modstandsbevægelsen, fordi lastbiler der kørte for tyskerne fik generatortræ derfra. Mange sendte deres æbler til bryggeriet og fik lavet most af dem. Åge Nielsen havde en overgang bryggeriet , der for øvrigt hed ”Dalhuset”. Senere overtog Kr. Nautrup bryggeriet, men det menes ikke, at han selv bryggede øl her. Da han døde, købte murer Søren Gjedde hele komplekset, han udlejede i en del år til Frede Johnsen, der havde maskinværksted her. nu har Jens Krogsgård overtaget virksomheden med et kølefirma. Ifølge Otto Laursen lå Røddings første vandværk lidt øst for ”Dalhuset”. I fæsteprotokollen for Spøttrup står der ” Peder Laursen Wilsgård fæster ” Dalhuset” 20/6 1807. Forrige ejer , afdøde Bertel Jensens enke. Han skal afgive jord til Mads Pedersen Mands hus”. Det fortælles at den første brygger ”Peder ” havde en søn, der druknede i øllet i bryggerkarret. Der findes sodavandsflasker med Navnet ”Dalhuset” på siden og på proppen (”patentflasker”), og under bunden står der ”Spøttrup” .
Fra Tingbogen: 1780 Bertel Jensen fæstebrev 22/3 1807 Peder Larsen Wilsgaard fæstebrev 20/6. i folketællingen 1834 kaldes han: Peder Laursen Godsk, i 1845, Peder Godsk og i 1850 peder Laursen. Han dør i 1854 1851 Laust Pedersen køber ejendommen han dør i 1883 1886 overtager enken Dorthe Cathrine Christensen , gennem skifteretten 1889 Peder Nielsen. Han står i folketællingen 1890 opført som ” Maltgjører” 1905 Hans Christian Andersen 1913 Niels Andreas Jacobsen 1919 Laurits Christensen 1923 Jens Peder R. Jensen Åge Nielsen Christian Nautrup Frede Johnsen havde nogen år værksted her. Søren Gjedde 1982 Jens Krogsgaard. Bryggeriet blev sprængt i luften under krigen af modstandsbevægelsen, på grund af fabrikationen af generatortræ, som også blev brugt af nogle af de lastbiler, der kørte for tyskerne.
Nr.6 matr. nr Karl Jensen (1980) Eigil Kojborg
Nr. 7 matr. nr 6bh 1963 Søren Gjedde
Nr. 8 matr. nr (1980) Vagn Christensen 1994 Lars Thomsen
Nr. 9 matr. nr (1980) Fredrikke Kristine Pedersen 1989 Otto G Jensen 1992 F Andersen
Nr.10 matr. nr (1980) Kirsten Nielsen 2000 Svend A, Jensen
Nr. 11 matr. nr (1980) Per Nielsen
Nr. 12 matr. nr (1980) Søren Thomsen 1999 Morten Nautrup
Nr. 13 matr. nr (1980) Poul Nielsen
Nr.14 matr. nr 6cf 1968 Peder Eriksen 1990 Maren Eriksen
Nr. 15 matr. nr (1980) Jacob Bodilsen 1997 Tom O. C. Jensen
Nr. 16 matr. nr 6ce 1971 Egon Andersen 1987 Palle Nielsen 1993 Niels Thordal Pedersen 1994 N. J. Læbel
Nr. 17 matr. nr 1980) Johannes Led
Nr. 18 matr. nr 6cd 1970 Leif Jensen
Nr. 19 matr. nr (1980) Thorkild Madsen 1991 Niels Jørgen Vinther (boede til leje hos Harry Iversen)
Nr. 20 matr. nr (1980) Knud Pedersen 2006 Gert S Pedersen
Nr. 21 matr. nr (1980) Charles Knudsen 2000 Jenny Knudsen
Nr. 22 matr. nr 6ct 1973 Preben Næsted 1974 Aage Nielsen 2000 Niels Sørensen
Nr.23 matr. nr (1980) Peder Høgh 1986 Mogens Eriksen
Nr. 24 matr. nr (1980) Verner Munk 1994 Gustav Poulsen 1995 Anna Poulsen
Nr. 25 matr. nr H. Iversen Møbler Astralis
Nr. 25 A matr. nr Harry Iversen (1980) Vilhelm Kjærsgaard 1985 Karen Kjærsgaard 1989 Frands Frydendal 1990 K. Søndergaard 1994 Helge A Jensen 1997 Bent Sørensen
Nr. 27 matr. nr (1980) Viktor Olsen
Nr. 28 matr. nr (1980) Harly Geertsen
Nr. 29 matr. nr 1985 Hans J. Christensen
Nr. 30 matr. nr (1980) Anne Marie Søgaard 1990 Marie Iversen 1882 Poul Sørensen Robin E Nielsen
Nr. 31 matr. nr (1980) Viggo Jørgensen 2006 Martin Lajgaard
Nr. 32 matr. nr (1980) Anders Jakobsen 1987 Ingvard Andersen 1994 Mary Andersen 1995 Knud Ibsen
Nr. 33 matr. nr (1980) Johanne Nielsen
Nr. 37 matr. nr Søren Larsen (1980) Marinus Hougaard 1990 Johanne Hougaard 1994 Bent Pedersen 2005 Anette Hammer
Nr. 39 matr. nr (1980) Niels Lange
Nr. 40 matr. nr (1980) Svend Erik Klokmose
Nr. 41 og 43 Se ”Kjærgaardsvej” under landområdet
Nr. 44 matr. nr 1988 Jan Jensen 2000 Lars Alstrup 2001 Jesper Olsen
Nr. 46 matr. nr (1980) Jens Østergaard 1985 Jørgen Vester
Nr. 48 matr. nr Harry Metner 1994 Henning Mortensen
Nr. 50 matr. nr Henry Nigaard Nielsen 1983 Kristian Nielsen 1994 Henrik Jacobsen
Nr.52 matr. nr 1984 Robert Sørensen
Vedrørende Mollerupvej
På et kort fra 1891 fremgår det, at Mollerupvej udgik fra Nymøllevej , omtrent overfor, hvor vejen forbi nr. 21 går over til Strandvej. Vejen gik op mellem 2 gårde , nr. 22 og nr. 34 A ( ”Pildamme”) , derfra over til det nuværende Mollerupvej, omtrent hvor vejen går ned til den gård som Harald Christensen havde. Både Otto Laursen og Lisbeth Plougmann omtaler i deres erindringer en ”sti” der gik fra Pildam op over marken til Mollerupvej..
På den modsatte side, huset på hjørnet af skolevej (Kojborgs hus) boede i mange år Karl Jensen, der havde lager af ost og pølser og lign. i kælderen, det kunne godt lade sig gøre at købe hos ham når han var hjemme.
Ellers er der på Kjærgårdsvej kun Harry Iversens fabrik, af virksomheder at være. Harry Iversen startede som snedker og tømrer. I Skive Dagblad fra 1967 har han en annonce om tømrerarbejde.
I nr. 38 boede Marinus Hougaard, han var biavler ( professionel), han rejste rundt og samlede bisværme ind.
Strandvej.
Mtr. nr. 2f 2i 2k 2m 10aæ
Nr. 1. Her boede Dorthea og Jens Peder Laursen.De købte i 1907 jorden af Jens P. Jepsen 1941 overtog sønnen Bjarne Laursen og hans kone Edith gården. Jorden blev solgt fra til parcelhuse på Markvænget og Frilandsvej, og resten gik til en søn, der havde købt Chr. Laursens ( Laur. Laursens ) gård. Hovedbygningen huser nu ”Sparekassen Vestsalling”.
Udhusene er nu ragt ned, og man er lige her i 1999 begyndt på en ny tilbygning mod syd
Nr. 2 matr 10i 10av blev opført til valgmenighedspræsten i 1904. Først Marie og Jacob Bjerre i 1904 . Derefter Ingrid og Tage Møller. Senere Inge og Hakon Søgaard Andersen, derefter pastor Schjøtt, og tilsidst Gerda og P.Gamborg Nielsen. Efter nedlæggelsen af valgmenigheden blev huset solgt til Ellen og Aage Jensen, der har indrettet butik med malervarer m.m. I 2001 er hus og forretning solgt til Jebjerg farvehandel, der driver forretning med malervarer, gardiner og gulvtæpper. Malervirksomheden solgte Jens Aage til sin svend , Anja Hosbond, der driver den fra sin privatbolig på Mollerupvej ( Peder Nautrups gård.)
Tingbogen udviser: 1904 matr 10i fra Svenning Madsen til ”Rødding Valgmenighed” 1936 10av fra Kresten Jørgensen til Rødding Valgmenighed. Ved dette køb bliver der udstedt et pantebrev på 10.000 kr. til Johannes Jensen (Vad) med pant i matr nr. 10i.
Nr. 3 matr nr. 2ah blev bygget til Rødding Sparekasse i 1963, med Jenny og Peder Nielsen i privaten. Det var første gang sparekasse fik egne lokaler, den startede 1884 og lejede sig fra 1886 ind i lokaler i brugsen på Nymøllevej, flyttede med, da brugsen flyttede til Borgergade ( Nørregade). I 1925 flyttede spks. Til afholdshotellet i Østergade, men flyttede på et tidspunkt under krigen hen i kommunekontoret på hjørnet af Borgergade og Strandvej. 1963 fik de så eget hus på Strandvej, men flyttede i 1981 ned på pladsen , hvor mejeriet ( bestyrerbolig og have) havde ligget. Der er udgivet et interessant hæfte ved sparekassens 100 års jubilæum i 1984. Henny Kusk Mikkelsen og Orla Furbo købte senere huset på Strandvej og lavede det om til privatbeboelse, dog driver Orla Furbo møbelvirksomhed fra bopælen.
Nr. 4, matr 7p 1af .Grunden blev udstykket ved skøde den 6/2 1928 fra matr nr. 7 a , Der blev gennem en del år drevet planteskolevirksomhed her. Gartner Holger Ladefoged fik skøde på grunden i 1928, og byggede i 1929 hus. . 1933 sælger han til Gudik Gudiksen, han har formentlig ikke selv boet her, men hans søn, Harald Gudiksen. Gudik Gudiksen sælger i 1935 til Gartner Hørman. Denne sælger i 1943 til gartner Erik Kristen Mejnhard Pedersen. Hvor længe denne bor her huskes ikke, men senere bor Gartner Dalgaard - Gartner Ejnar Madsen - Ruth og Frede Madsen – 1955 Gudrun og mejerist Svend Nielsen her. Efter Svend Nielsens død sælger Gudrun huset 1995 og flytter til Stationsvej. Gudrun fortæller at ejendommen var på 10 td land da de købte den. De solgte noget af frugthaverne ved Spøttrup mark fra , men beholdt selv skoven, hvor de byggede sommerhus, som de senere solgte til børnehaven ” Grankoglen”. Desuden solgte de et stykke jord til karosserifabrikken og til præstegaarden.--- Pastor Tolstrup, der var meget haveinteresseret har fortalt mig en historie om gartner Hørman, der godt kunne tyde på, at han var i besiddelse af en god portion lune. Pastor Tolstrup kom en dag over til gartner Hørmann medbringende en kæmpestor kartoffel, som han lige havde gravet op, og ventede selvfølgelig at få et par anerkendende ord. Men fik følgende bemærkning. ” Jo dummere bønder, des større kartofler.”
Nr. 5. Rødding Friskole, der blev bygget i 1907. ) Kirsten Christensen, dr. Andersens datter, har skrevet en artikel i Skiveegnens jul om sin tid i friskolen, og der foreligger en båndoptagelse med lærer Hansens kone, hvor hun fortæller levende om deres tid i friskolen. Skolen startede med 40 elever og en enelærer ( Kresten H. Svaneberg ) fra Fjerritslev. i 1909 var tallet steget til 59, og elevtallet har vist svinget omkring disse to tal siden I tingbogen står der om denne ejendom: 1908 fra Jens Peder Laursen til Kresten A. Svaneborg (han var lærer i friskolen) 1911 til ”Rødding Friskoleforening” v/ Jacob Bjerre, Kresten Jørgensen, Niels Kristian Nielsen Ginnerup, Jens Bertelsen og Mads Larsen Jensen 1935 Jens Peder Laursen sælger i 1935 mat 2o og 2u til friskolen v/ K.R. Layrsen , Rasmus Falkenberg , Søren Madsen og Svend Nielsen.
Nr. 7, Hugo Frandsens Møbelfabrik. Hugo Frandsen arbejdede på Spøttrup Karosserifabrik, og havde lovet at lave en taburet til sin svigerfar. Kæmner Christiansen. Da den var færdig, sagde Christiansen, sådan en må kunne sælges. Han lavede nogen stykker, og de blev hurtig solgt, så han besluttede at starte produktion. Han begyndte på Nymøllevej, i et nedlagt hønsehus, hos Henry Sørensen, men omkr. 1955 byggede han fabrikken her i nr. 7. Fabrikationen har næsten udelukkende været taburetter og stole, både til hjemmemarked og eksport. For nogle år siden stoppede Hugo produktionen, og driver nu sin hobby, væddeløbsheste
Imellem Borgergade 1 og Aage Jensens forretning , har der ligget et vinkelbygget stråtækt hus, hvor der var posthus, indtil 1924, da banen åbnede. Oline Pedersen køber stedet af Berthel Møller i 1909. Det er uvist om ” posthuset” dengang var bygget. Der findes et billede af Oline Pedersen, der passede posthuset, samt et billede af postvognen til Skive og et par af postbudene. Når man ser det billede af det gamle stråtækte hus, kan man godt mene, at det må være ældre end fra 1909. Det menes , at huset langs borgergade blev bygget til en datter. Lisbeth Plougmann omtaler huset i sine erindringer , og de er vel at mærke fra før 1909 ! således.: ”Oppe på marken lå der et gammelt stråtækt hus, hvor der boede en gammel skrædderpige.” Oline sælger i 1929 til skrædder Anthon Nielsen, der river det hele ned og lader borgergade nr. 1 bygge.
Kløvervænget
Nr. 1 matr. nr. 6bf 1978 Henry Kristensen,
Nr. 2. matr.nr Frede Madsen, 1994 Ruth Madsen 1997 Lene Baarstrøm 1999 Knud Larsen
Nr. 3.matr. nr 6 bg 1978 Jørn Nygaard, 1983 Elly Madsen , 1995 Peder H. Laursen
Nr. 4. matr. nr. 6bl Søren Thomsen 1967 Her har Inger og Villy Sigh kontor. Villy har møbelarkitekt kontor, og Inger har tidligere haft udlejning af sejlbåde til limfjordssejlads. Huset er i 2007 solg til Jens L. Thomsen
Nr. 5 matr nr. 6bo 1965 Sv. Aage Thomsen Lars Thomsen
Nr. 6 matr. nr. 6bg 1966 Laurits Mouritsen, 1985 Torben Kristensen (nedrevet efter brand)
Nr. 7. matr. nr. 6bp 1965 P. Kr. Fløj Jensen 1978 John Jensen
Nr. 8. matr. 6bs 1965 Svend Åge Mortensen
Nr. 9 matr. nr. 6ca 1973 Frede Jensen 1976 Harald Borup . 1977 H. C. Jacobsen
Nr. 10. matr. nr. 6by 1968 Anna Madsen 1993 Torben Larsen, 2002 Rene L. Jensen 2007 Poul Erik Nielsen
Nr. 12. matr. nr. 6bæ 1968 Bernhard Konradsen , Anna Konradsen
Nr. 13. matr. nr. 6ce 1971 Erik Andersen 1997 Inga Andersen har butik med salg af garn og strikkevarer, samt skindtøj, og driver postordrebutik herfra , ( efter annoncer i diverse ugeblade )
Nr. 14 matr. 6bø 1968 Leo Buhl Jørgensen 1972 Peder Nielsen 1977 Kristian Mølvadgaard, 1985 Mary Mølvadgaard
Nr. 15 matr. nr. 6cp 1972 Børge Krogh
Nr. 16 matr. 6bd 1972 Leo Jørgensen 1988 Else Jørgensen , 1994 Mads Vester
Nr. 17 matr. 6cq 1972 Chr. Bisgaard 1973 Poul Knudsen, 2005 Hema Ramachandra
Nr. 18 matr. nr. 6co 1972 Børge Lykke 1974 Palle Brøndum, 1984, P. E. Hansesgaard, 1992 Jan Henriksen, 1994 Lars Nielsen
Nr. 19 matr. nr. 6cr 1973 Niels Jepsen, 1994 Mogens Eriksen
Nr.20 matr Harry Iversen, 2006, Bo L. Poulsen
Nr. 21 matr. nr. Gustav Andersen
Nr. 22 matr. nr. Per Buhl Jørgensen
Nr. 23 matr. nr. Kr. Hagelskjær, 1991 Niels Rudolf, 1991 Prior Poulsen
Nr. 27 matr, nr Åge Jensen , 2007 Karl Kristensen 2009 Christian Mark
Nr. 29 matr. nr. Karl Andersen han har en meget udsøgt samling af stenalder ting, omhyggeligt registreret og udstillet
Kornvænget
Nr. 1
Ole Larsen
Nr. 2 matr. 6bi 1971 Ivan Furbo 1976 Åse Madsen 1979 Jens Erik Kristensen, 2005 Ingeborg Johannesen
Nr. 3 matr.6bx 1970 Kristen Iversen, 1989 Torben Nørgaard, 2001 Gustav Nørgaard
Nr. 4 matr. nr. 6bu 1971 Karl Olsen 1977 Viktor Olsen 1977 Hakon Knudsen, 1991 Lars Nielsen , 1994, Jan Henriksen , 1994 Per Michael Larsen 1998 Jørgen E, Berthelsen , 2009 Jane Greiner
Nr. 5 Peder Jepsen, 2002 Stinne Jepsen, 2003 Dorthe Bracht, 2009 Dennis Andersen
Nr. 6. matr. nr. 6ch 1971 Harry Iversen 1972 Magnus Primdahl (Karen) 2007 Allan Mølgaard
Nr. 7 matr. nr. 6cl 1971 K. Bisgård . 1972 Harry Raunsg. Jensen 1977 Stinne Jørgensen 2008, Villy Normann Pedersen
Nr. 8. matr. nr. 6ci 1972 Søren Gjedde 1973 Thorkild Fjalland, 1992 Mona Fjalland 1997 Karsten Pederen
Nr. 9 matr. nr. 6ch 1972 Johannes Sørensen, 1990 Niels Villadsen , 2002 Kristian Axelsen
Nr. 11A 1987 Jesper Tøttrup, 1992 K. Nørgaard, 992 Susanne Nielsen , 1995 Gunhild Jacobsen
11 B 1987 K, Wium
11C. 1987 Finn Andersen
13 ? 1965 Kjeld Furbo, 1980 Børge Mølgaard
Tværvej
Nr. 1 matr. 5az
1928 Just Christiansen Søren Madsen Kristian Sørensen 1991 L. Søndergaard
Nr. 2. matr. nr 5be Frede Johnsen 1995 Anna Johnsen
Nr. 3 Matr 5ba 1939 Fra Maren Jensen til Martin Nielsen 1944 Søren Boel købesum 8.800 kr. 1985 Thorvald Ulrichsen
Nr. 4 matr 5bm Murer Gunnar Pedersen Værkmester Ingvard Knudsen Søren Olsen, senere flere ejere
Nr. 5 Matr. nr. 5bh Karl Hørby Egon Hørby
Nr. 6 Matr nr. 5bn Johannes Madsen Apoteker Prøsch 1986 Tage Madsen
Nr. 7 Matr. nr. 5bi Bent Jakobsen
Nr. 8 Matr nr. 5bo 1943 købte murer Carl Pedersen grunden 1960 postbud Åge Nielsen Marinus Nielsen 1990 Birthe Nielsen
Nr. 9 matr 5ar 1928 fra Maren Jensen til Frederik Jespersen 1930 Andreas Raun 5.300 1931 Kristian Sevelsted 5.500 1941 Anders Thusgaard 7.750 Niels Olesen 1981 Hardy Johannesen 1986 Ingeborg Johannesen Leif Ravn
Nr. 10 matr nr. 5an Arnold Andersen Juul
Nr. 11 matr, 5aq (er udstykket fra matr 5 an i 1928) 1928 fra Maren Jensen til Mariane Berthelsen 1931 fra A Hostrup, som befuldmægtiget til Søren Andersen Nielsen Anna Sigh Gert Johannesen 1983 Kathrine Andersen Bjarne Jensen
Nr. 13, matr 5t se Østergade
Risvænget 1 – 24
Nr. 2 matr nr. 11 x Anton Andersen 1981 Anna Andersen 1986 Bjarne Geertsen
Nr. 4 matr nr. 11 u Harry Jensen Kristian Jensen 2005 Karl Hansen
Nr. 6 matr nr. 11 v Frank Korsbakke Marinus Frederiksen
Nr. 8 matr nr. Bent Pedersen
Nr. 12 matr nr. 11 ac Arnold Nielsen 1984 Lis Nielsen
Nr. 14 matr nr. 11 ab Svend Aage Jensen
Nr. 16 matr nr. 11 aa Hans Jørgen Christensen 1986 Harald Christensen 2005 Jesper Selch
Nr., 18 matr nr. 11 ø Leo Jensen
Nr.20 matr nr. 11 æ Bent Sørensen
Nr. 22 matr nr. 11 z Knud Erik Madsen 1993 Kresten Sigh
Nr. 24 matr nr. 4 a Martin Christensen Kim Christensen
Risvænget 15 – 27 ( ulige numre)
Nr. 15 1985 Laura Jensen 2007 Anna Poulsen
Nr.17 1984 Henry Astrup 1993 Evald Jensen 1997 Flemming Vester
Nr. 19 1985 Ulla S. Andersen 1988 Jenny Kristensen (d 1998) 1998 Åge Kristensen
Nr. 21 1985 Lilly Nielsen 1992 Ingeborg Vester
Nr.23 1084 Inga Duedahl Madsen 1995 Edith Andersen
Nr.25 1985 Emma E. Nielsen 1990 Sigrid Sørensen 1995 Peder Høgh Andreas Kubinec Frederiksen 2006 Gustav Andersen
Nr. 27 1985 Karen Nautrup 1995 Mary Andersen
Risvænget 85 - 107
Nr 85 matr nr. 6 di Kaj Nielsen
Nr. 87 matr nr.6 dg Ole Juhl
Nr. 89 matr nr. 6 dg 1976 Johannes Nielsen 1988 Birthe L. Nielsen
Nr 91 matr nr. Erik Nielsen
Nr. 93 matr nr. 6 db 1976 Erik Albæk 1981 Leo Trustrup 2005 Frida Trustrup
Nr.95 matr nr. 33 i Anders Sørensen 1983 Anders Pedersen
Nr. 97 matr nr. 33 l Marie Frederiksen 2005 Anton Stampe
Nr. 99 matr nr. Hugo Pedersen
Nr. 101 matr nr
.Nr 102 matr nr. 4 v Svend Aage Laursen
Nr.105 matr nr. 4 x Gunnar Bruun
Nr. 107 matr nr. 4 y Knud Trustrup
Storstensvænget
Nr. 1A 1982 Elly Nielsen
Nr.1 B 1988 Jenny Jensen
Nr.1 C 1988 Tage Furbo Ebba Jørgensen
Nr.1 E 1989 Karen Nielsen Else Nautrup
Nr. 1 F Lisbeth Laursen
Nr.1 G Dorthe Sørensen Harald Christensen
Nr.1 H 1988 Kirstine Svenningsen Sonja Frandsen
Nr. 1 K 1988 Harald Juhl 1995 Aron Bach Stinne Bach
Nr.2 matr nr. 6 dh 1974 Anders Degn
Nr.3 A Emil Simonsen
Nr. 3 B matr nr. 6 cz 1975 Preben Bedsted 1975 Svend Erik Jensen
Nr. 4 matr nr. 6 de 1977 Kurt Møller
Nr 5 matr nr. 1981 Stig Månsson 1982 Preben Poulsen 1991 Ellen Larsen 1992 Kristian Thorgaard
Nr.6 matr nr. 6 df 1977 Viggo Nautrup Lars Sigh
Nr. 7 matr nr. 6 cæ 1979 Marius Jensen 1983 Inger Nielsen
Nr 9 matr nr. 6 da 1976 Villy Mikkelsen
Nr. 11 matr nr. 1975 Poul Erik Nielsen 1989 Claus Bjerg 1992 Tove Nielsen
Risvænget 29 til 69
Nr. 29 1972 Martha Thomsen 1989 Bodil Jensen 1996 Evald Kæmpe 1999 Edvind Fjendbo
Nr. 31 1972 Dagny Christiansen
Nr. 33 Johanne Sørensen 1988 Harald Pedersen 1998 Dagny Pedersen
Nr. 35 Karen Nielsen ( Gjedde ) 1994 Ingemann Kæmpe 1997 Tage Nygaard Laursen 1999 Dora Madsen
Nr. 37 Kirstine Jacobsen 1980 Marie Handbjerg 1986 Mary Johansen (Ung dame, kun kort tid ) 2000 Ellen Nautrup Svinerøgter
Nr. 39 Mette Pedersen 1981 , Anna og Karl Jensen 1999 Johannes Jensen 2000 Asta og Åge Madsen Rigmor Pedersen
Nr. 41 Kristian Madsen, Hans Søndergaard og Hilda
Nr. 43 Kristian Olsen 1986 Anna Andersen 1991 Lily Jensen 1997 Inger Refsgaard 2001 Inger Geertsen
Nr. 45 Jette Kristiansen Dagny Sørensen Dorthe Christensen (Jerrig) 1983 Jenny Henriksen 1994 Marie og Alfred Pedersen Birthe Munk
Nr. 47 Karen Jeppesen 1990 Helene Dah Hilda Kristensen
Nr. 49 Herdis Hørby
Nr. 51 Elly Sørensen ( Hermansen) 1989 Pouline Trustrup 1998 Peder Høegh
Nr . 53 Signe Madsen 1988 Laust Laursen ( Laust Line) 1995 Turid V. Poulsen 1996 Jørgen Bengaard 1998 Peder Rasmussen
Nr.55 Astrid Sørensen 1998 Katrine Andersen Anna og Knud Pedersen Lene Nielsen Flemming Laursen
Nr. 57. Helga og Chr. Frederiksen Mette Gori Webber 1996 Preben Mortensen 2002 Stinne Jepsen
Nr. 59. Dorthea Schjøth Alice Lauridsen 1992 Peder Nielsen Grete Falsig
Nr. 61. Ejnar Justesen 1992 Erna og Peder Pedersen Bente Vejle
Nr. 63. Estrid Nielsen 1990 Marie Primdahl 1998 Henry Madsen 2000 Marie og Chr. Nielsen
Nr. 65 Mrianne og Svenning Madsen
Nr. 67 Ragnhild og Viggo Vejle 1997 Ingelise og Mja Eskildsen 2002 Hanne Clausen
Nr. 69 Ejnar Godsk Mette ? + 2 bø n 1993 Leonhard Sørensen Grethe Laursen
Elmevej
Nr. 1 Matr. nr. Arne Jensen 1993 Johanne Jensen 1995 Thomas Olsen
Nr. 3 Matr. nr. Karl Nielsen 1996 Holger Kjeldgaard
Nr. 5 Matr. nr. Søren Larsen 1995 Bo Poulsen
Nr. 7 Matr. nr. 1987 Jens Guldborg 1994 Villy Jensen
Nr.9 Matr. nr. Kristian Buchwardt 1983 Jens Jensen ¨ 1984 P. Jeppesen 1992 Frede Kristensen
Nr. 11 Matr. nr. Harald Nygaard
Fasanvej
Nr. 1. Matr. nr. 78 l 1968 Holger Bodilsen 1989 Jens Bodilsen
Nr. 2 Matr. nr. 78 b 1968 Snedker Kr. Jacobsen 1976 Villy Nielsen 1986 Peder Andersen
Nr. 3 Matr. nr. 78 k 1976 Martin Overgaard 2005 Kurt Nielsen
Nr. 4 Matr. nr. 78 d 1968 Kristian Sigh 1994 Peder Christensen
Nr. 5 1990 Børnehuset
Nr. 6 Matr. nr. 78 e 1971 Søren Nautrup 1975 Marie Nautrup 1985 Manfred Østergaard Mona Svenningsen
Nr. 7 Matr. nr. 1966 Spøttrup Bordfabrik Harry Iversen Astralis
Nr. 8 Matr. nr. 78f 1969 Ernst Bisgård 1971 Andreas Kryger 1972 Viggo Johansen 1986 Prior Poulsen 1994 Eva Musgaard
Nr. 10 Matr. nr. 78g 1969 Jens N. Sørensen 1972 Frede Neumann Nielsen
Nr. 12 Matr. nr. 78n Oluf Andersen 1981 Børge Hammer Bo Kristensen
Nr. 14 Matr. nr. 78 o Søren Vang 1981 Jeppe Christensen 1991 Ingrid Christensen
Mr. 16 Matr. nr. 78 p 1973 Morten Dahl
Nr. 18 Matr. nr. 78 q Aksel Jensen 1993 Jan Nikolajsen
Frilandsvej ( byen)
Nr. 1 Matr. nr. 1930 Harald Nielsen 1939 N. C. P. Nautrup 1943 Andreas Jacobsen Peder Nielsen ( Grethe Nielsen , damefrisør) 1997 Nikolaj Nielsen 2004 Karsten Poulsen
Nr 3 Matr. nr. 1981 Vaage Andersen 1983 Edith Andersen Else Jørgensen
Nr. 4A Matr. nr. 2002 Bent Sørensen
Nr. 4B 2002 Ella Falkenberg 2006 Lis Andersen
Nr. 4 D 2002 Elin Olesen
Nr. 4 E 2002 Ida Juulsgaard
Nr. 4 F 2002 Viktor Olesen
Nr. 4 G 2002 Niels Laursen
Nr. 4 H 2002 Morten Bæk
Nr. 4 K 2002 Knud Pedersen
Nr. 4 L 2002 Harald Godsk
Nr. 4 M 2002 Thorkild Fjalland Nis Nissen
Nr. 4 N 2002 Karen Brokholm 2011 Niels Graversen
Nr. 5 Matr. nr. 10 bt 1980 Henrik Etzerodt 1983 L. E. Pedersen 1984 Tove Pedersen Gunnar Madsen
Nr. 7 Matr. nr. 10 cp 1980 Erik Kirk
Nr. 9 Matr. nr. 10 cq 1972 Henning Ibsen
Nr. 11 Matr. nr. 10 cr 1973 Jeppe Jensen 1988 Poul Erik Vester 1995 Ivar Knudsen ( fra Krejbjerg) 1996 Jørgen Breum ” Politistation”
Nr. 13 Matr. nr. 1975 Viggo Harritz 1977 Jenny Blichert Toft 1979 Per Øksberg 1981 Preben Didriksen 1982 Peder Astrup (dyrlæge) 1984 Jens Kristian Primdahl
Nr. 15 Matr. nr. 10 ct Aksel Ingvard Dyhrberg Jensen 1988 Kresten Svenningsen 2005 Solveig Hermansen
Nr. 17 Matr. nr. 10 cu 1972 Peter L. Pedersen 1976 Arne Pedersen 2002 Svend Sinding
Nr.19 Matr.nr. 10 ax Spøttrup Vandværk
Nr. 21 Matr. nr. 10 cv Ove Preben Didriksen 1981 Bente Raun Larsen 1982 Peder Godsk 1986 Harald Godsk 2003 Henrik Johnsen
Nr. 23 Matr. nr.78t (Rødding by) Johannes Johnsen
Nr. 23 A Matr. nr. 78s Poul Erik Brøndum 2005 Hans Nielsen
Nr. 23 C Matr. nr. 1987 Knud Erik Madsen ( biavler ) 1983 Bo Stampe (maskinværksted)
Nr.23 D Matr. nr. 1989 Ole Jeppesen ( vognmandsforretning)
Nr. 23 F Matr. nr. Vestsalling Murer og Tømrerforretning Lars Kjeldgård fra Lem, har haft oplagsplads her. Nu er det er firma, der hedder MT.
På modsatte hjørne var der tidligere en mergelgrav, den blev senere en meget benyttet losseplads. På matrikelkort fra 8. alm. Vurdering (Rødding By), er denne plads noteret som ”fælles lergrav”.
Der blev gravet mergel på Henrik Laursens mark, på hjørnet af frilandsvej /borgen. Mergelen blev kørt op af graven med trillebør, og op på en enspænder stivvogn, som tilhørte Henrik Laursen. Mergelen blev senere afhentet på stedet med hestekøretøjer.
Der findes på arkivet et billede af de folk der graver mergel. Der er 16 personer på billedet, hvoraf de 15 er navngivet Ernst Bisgård har fortalt mig, at kommunen på et tidspunkt overtog den gamle Mergelgrav. Rødding beboere benyttede den i en årrække som losseplads for alt mulig affald.
Den er noteret som ”affaldsgrund”, og der blev lagt et tykt lag muld over affaldet, og grunden blev beplantet.
Markvænget
Nr. 1 Matr. nr. 10 aæ Harald Winther Ingrid Vinther
Nr. 2 Matr. nr.10 ce 1972 Poul H. J. Sørensen 1980 Niels Jørgen Berthelsen 1981 Ib Falkenberg 1982 Ebbe Christensen 2001 Jens Aage Jensen
Nr. 3 Matr. nr. 10 bv Henry Laursen
Nr.4 Matr. nr 10 cn Preben Pedersen
Nr. 5 Matr. nr. 10 bx Svend Aage Pedersen tømrerfirma 2001 Morten Pedersen K. Nielsen
Nr. 6 Matr. nr.10 cm Evan Jensen 1999 Lars Jespersen Hanne Nørremark (Jespersen)
Nr.7 Matr. nr.10 by Nielsen ? Martin Andersen Pedersen 1984 Ellen M Andersen 1985 Ellen Alstrup 1989 Benny Pedersen 1995 Robert Overgaard 2001 Jens Peder Hørby
Nr.8 Matr. nr. Else Marie Schmidt Peder Schmidt
Nr. 9 Matr. nr. 10 bz Jørgen Nielsen
Nr. 10 Matr. nr. 10 ck Jens Kirk Jensen 1997 Ernst Bisgaard
Nr. 11 Matr. nr. 10 bæ Peder Sørensen 1984 Peder Astrup
Nr.12 Matr. nr. Jens Ole Brogaard Villadsen 1985 Jens Filtenborg 1995 Nis Nissen
Nr. 13 Matr. nr.10 bø Magnus Christiansen 1995 Johanne Jensen
Nr. 14 Matr. nr. Thor Straten ? Peder Nautrup 1998 Rene Christensen
Nr.15 Matr. nr. 10 ca Arne Jensen 1986 Elda Mathiesen 2001 Kristian Andersen
Nr. 16 Matr. nr. Henning Madsen
Nr.17 Matr. nr. 10 ch Svend Aage Nautrup
Nr. 18 Matr. nr. Oscar Olsen Jens Rolin
Nr. 19 Matr. nr. 10 cc Arne Godsk
Nr. 20 Matr. nr. Svend Pedersen 1986 Svend Nielsen
Nr.21 Matr. nr. 10 cd Laurids Winther 1982 Bente Raun Larsen 1983 Jan Henriksen 1984 Dorthe Nielsen 1986 Helene Dahl 1990 Åge Frandsen 1999 Lasse Johansen 2001 Anne Johansen
Nr.23 Matr. nr. 10 ce Jørn Christian Jacobsen ( havde en overgang salg af stole fra Jugoslavien)
Skolevej
Nr. 1 Matr. nr.
1956 Rødding Skole
Nr. 2 Matr. nr. 6 aq 1989 Villy Falkenberg Johannes Pedersen
Nr. 3 Matr. nr. 6 bo Lærerindebolig (Frk. Maul) Clara Husted Johanne Jensen Mette Webber
Nr 4 Matr. nr. 6 pg Telefoncentralen
Nr. 6 Matr. nr. 6 as Magda Balling 1982 Dorthe Nielsen 1984 Svend J.Kjær 1985 Frode Schwartz
Nr.8 Matr. nr.6 ay Ingvard Sundtoft 1990 Hans Nielsen Kim Nielsen
Nr. 10 Matr. nr. Oluf Andersen Peder Jeppesen 1993 Vagn Schmidt 1995 Knud Villadsen
Nr. 12 Matr. nr. 1961 Henry Sørensen Gerda Sørensen Ernst Bisgaard ( ejer) 2001 Maki Zahraa Al Badir
r.14 Matr. nr.6 aø 1960 Erik Trudsø 1965 Peder Pedersen Niels Arne Andersen
Nr. 16 Matr. nr. 6 aæ 1962 ohannes Laursen Margrethe Gade 1987 Tage Madsen
Nr.18 Matr. nr. 6 at 1955 Børge Nielsen
Skovvænget
Nr. 1 Matr. nr. 5 cp 1989 Per Jeppesen
Nr. 2 P. B. J. Møbler
Nr.3 Matr. nr. 1988 Per Henriksen
Nr. 5 Matr. nr. 5 ct Alex Lind 1996 Bjarne Steen ” Salon Linda”
Nr. 7 Matr. nr. Kurt Nielsen
Nr. 9 Matr. nr. 1983 Lars Milter Jensen 1988 Anna G.Olsen 1997 Karl Ove Schmidt
Nr. 10
Nr. 11 Matr. nr.5 cr
Nr. 12
Nr. 13 Matr. nr. 5 cu 1987 Niels Laursen Andreas Rasmussen
Nr. 14
Nr. 15 Matr. nr. 5 cv 1985 John Tøttrup
18A Matr. nr. 1985 Klaus Nielsen 1988 Leif Smedemark
Nr. 18 B Matr. nr. 1987 Esper Goul 1998 Peder Thomsen
Nr. 19 Matr. nr. 1985 Arne P.Knudsen 1992 Søren Raunborg
Nr. 20 Matr. nr. 1981 Jens Harly Geertsen
Nr. 21 Matr. nr. 1985 Ivan Kristensen
Nr. 22 Matr. nr. 1980 Peder Kr. Fløj Jensen
Nr. 23 Matr. nr. 1980 Uffe Sørensen 1985 Thorkild Laursen 1989 Linda K. Madsen 1990 L. Kristensen 1997 Ole Kristensen
Nr. 24 Matr. nr. 33 bh 1980 Per Tang Sørensen 1992 Tung Nguyen Leif Ravn
Nr. 25 Matr. nr. 33 at 1985 Poul Spanggaard 1988 Bertel Sørensen
Nr. 26 Matr. nr. 33 bg 1987 Flemming Schwartz
Nr 27 Matr. nr. 33 au 1987 Poul E Kristiansen
Nr. 28 Matr. nr. 1987 Kresten H. Rasmussen
Nr. 30 Matr. nr. 1980 Svend Sørensen , murer 1983 Palle Brøndum 198? Søren Brøndum
Nr. 40 Matr. nr. 33 aø Frank Christensen
Nr. 42 1980 Svend Aage Viftrup 1985 Nguyen van 1994 Lars H. Jespersen 1996 Karin D.Poulsen 1998 Peter L. Jensen
Mollerupvej (byen)
Nr. 1. Jørgen Tøttrup 1996 Harry Mettner
Nr. 2. Aase Nymann 1990 Erik Jensen Gerda Jensen
Nr. 3 A Kristian Ahm Hansen Marie Skovby
Nr. 3D Jørgen Kristiansen
Nr. 4 Harald Jensen 1995 Elna Jensen
Nr. 6 Osvald Jensen Niels Graversen
Nr. 8 Aage Bertelsen Egon Andersen
Nr. 10 Magda Geertsen Theodor Nautrup
Nr. 12 Jan Madsen 1989 Knud Holst 1992 Niels Mortensen
Nr. 14 Harly Kristensen
Nr. 16 Laust Godsk 1984 Vagn Primdahl
Fjordvænget
Nr. 1 matr 2az 1995 Søren Johnsen
Nr. 3 1998 Jørgen Jensen
Nr. 5 1999 Jens Nymann
Nr. 7. matr. nr. 2av 1988 Bjarne Lund Nielsen 1994 Ella Bisgaard 2000 Hans E. Nielsen
Nr. 8 ( Ungdomsboliger) 1988 Flemming Andersen 1989 Bente Søgaard Lars Dalby, Renè Jensen , Erik Olesen, Lillian Tøttrup Tom Østergaard, Gitte Olsen
Børnehaven Sanglærken
Nr. 9 matr 2ar 1087 Per Astrup Pedersen
Nr. 10A Jørn Mortensen
Nr.10D Annett Sørensen
Nr. 11 2000 Henrik Pedersen
Nr. 12A 1988 Anna Knudsen 1994 Aksel Jensen 1996 Jens Chr. Jensen 1998 Elly Jensen
Nr.12B 1988 Annette Trustrup 1992 Svend Gudiksen 1997 Gerda Gudiksen 1999 Emma Andersen
Nr. 12 C Edith Pedersen 1997 Edith Kirk Uffe Jacobsen
Nr. 12 D Margit Jacobsen Marie Smedemark Åse Smedemark
Nr. 12 E Else Jensen Mette Christensen
Nr. 12F Sofie Mikkelsen Gudrun Pedersen
Nr. 12 G Marianne Andersen Åge Nielsen
Nr. 12 H Åse Nymann
Nr. 15 1997 Kjeld Bragt
Nr. 18 2002 Ib Fly Hansen
Nr. 20 2001 Henning Bisgaard
Nr, 33 2002 Lars Alstrup
Nr. 35 2001 Anders O. Pedersen
Blomstervænget
Nr. 1
Udlænding Anders Jacobsen Henning Klokmose
Nr. 2 Anders Madsen
Nr. 3 Skov Svend Sørensen